Hokus pokus, og så blev jeg lærer!

Martin spurgte mig den anden dag om jeg ikke snart skulle skrive i min weblog igen.. Det er tegn på at det er virkelig længe siden jeg har givet lyd fra mig.

Min sidste eksamen på seminariet var bachelor i sløjd, hvor jeg fik et ni-tal og efterfølgende blomster og champagne med min fremmødte familie. Det var en dejlig dag, hvor jeg egentlig ikke helt fattede at det var slut på seminariet.
Dimissionen i Vejlby-Risskov hallen fredag d. 23. juni havde mig på programmet, som taler, repræsenterende de nydimitterede lærere på den ordinære uddannelse. For to år siden hjalp jeg min gode kammerat Michael Breum med den tale han holdt til sin dimissionsfest i 2004. Dengang besluttede jeg mig for, at når jeg skulle dimittere, så ville jeg også holde dimissionstalen på de studerendes vegne. Som sagt, så gjort. Talen kan ses på seminariets hjemmeside.

Til festen om aftenen på seminariet gik det langsomt op for mig, at det var den sidste fest hvor min årgang ville være samlet. Og da det sank ordentligt ind, skulle festen dæleme have gas! Det blev en af de bedste fester jeg har været til på seminariet, med alle de søde og dejlige mennesker jeg har mødt der.

Min egen eksamensfest fandt sted i søndags, med familie og venner, i Lillering Forsamlingshus. Det var en dejlig solskins dag, som blev lige præcis som jeg gerne ville have den. Da gæsterne var gået og jeg var igang med at læsse vores bil med mine gaver og resterne af al den gode mad vi havde fået, kom den første erkendelse af, at jeg ikke længere er studerende, men lærer. Jeg har aldrig tvivlet på at jeg kunne gennemføre en uddannelse, men at stå på "den anden side", efter mange års arbejde, det gjorde mig både stolt, glad, ydmyg og forundret.

Det er meget overvældende at blive færdig med en uddannelse. I hvert fald for mig. Der er gået 20 år siden jeg som 7-årig begyndte i 1. klasse. Tyve år tog det mig at nå det mål, som alle forældre ønsker for deres børn: At de får en uddannelse. Ni år på Bryndum Skole, tre år på Esbjerg Statsskole og fire år på Århus Dag- og aftenseminarium. Det er 16 år på skolebænken, plus fire såkaldte "fjumre-år", der gik med at være pædagogmedhjælper, juleassistance i Bog&Idé, være på idrætshøjskole, være fuldtidspiccoline, flytte til Odense og læse på sygeplejeskolen i et enkelt semester, være handicaphjælper og sidst men ikke mindst være på musikhøjskole. Hver eneste oplevelse har gjort mig til den jeg er idag. Nu kan jeg bare håbe på, at vingerne kan bære, og at jeg kan få søsat mit lærerliv ordentligt.

Mandag efter at det hele var overstået, skulle jeg til møde på min nye arbejdsplads, Gammelgårdsskolen. Møde med de 6 nyansatte lærere. Og jeg var så træt! Jeg hørte kun halvdelen af alle de ting jeg blev fortalt, og forstod endnu mindre af det. Da skolelederen spurgte bordet rundt, hvad der fyldte i vores hoveder nu, kunne jeg kun svare ærligt, at jeg slet slet ikke var klar til at tage stilling til materialebestilling, skoleintranet, teamsamarbejde og alt det som jeg skal være en del af fra 1. august. At mit hovede trængte voldsomt til ferie. Han forstod mig ganske udmærket. Så jeg fik lov til at sidde i fred i et hjørne og gabe. Go start, hva?

Men nu står den på ferie! Velfortjent ferie. Og lidt bryllupsplanlægning ind imellem. Men det er kun hyggeligt. Jeg håber på at sommeren snart kommer til DK, for jeg har tænkt mig at jeg skal holde ferie på stranden!

Two down, one to go...

Igår gav det 10 i musik, med efterfølgende opløftet stemning og øller og grillpølser i seminariets gård. DET var hyggeligt! :-)

One down, two to go.

Jeg overstod sløjdeksamen i onsdags. Med den højeste karakter jeg har fået i over ti år... Lærer og censor var helt vilde med mit eksamensprojekt og min løsning af den praktiske 16-timers prøve, og gav mig et 11-tal for den samlede indsats. Jeg er hammerstolt!