28 maj 2009

Racisme?

En jeg kender blev overfaldet og tævet af 7-8 indvandrerdrenge/mænd sidste torsdag, på Kristi Himmelfartsdag. Han var på vej hjem fra byen midt på natten, da han blev omringet og kaldt "danskersvin" og "din mor er en luder". Han havde ikke øjenkontakt med nogen af dem inden, og havde heller ikke sagt noget til dem. Alligevel slår de ring om ham og tæver ham. Han "slap" med et flækket øjenbryn og knubs. På skadestuen fortalte de ham at han var sluppet heldigt fra det møde... Er det en trøst?

Jeg bliver så harm når jeg hører om sådan noget. Man tror at man kan gå i fred på gaden. Især at mænd af en vis statur kan gå i fred. Hvorfor gør de unge indvandrerdrenge sådan noget? Hvem er det, der har trådt sådan på dem at de synes de kan opføre sig sådan over for et menneske de ikke kender? Det er jo racisme! Når man kan blive mødt på gaden med tilråb som "danskersvin", så bliver jeg bekymret for fremtiden. Hvordan skal det gå når Ole bliver en ung mand og gerne vil gå i byen? Kan han få lov at gå i fred?

Jeg gætter på (og nu generaliserer jeg, og hiver fordomme op af posen) at de dumme bøller ikke kan så meget. Måske kan de lige akkurat læse, måske har de lige modtaget afslag nr. 117 på et job eller en lærerplads - hvor ansøgningen er skrevet på gebrokkent dansk. Det bedste de har lært.... Nogen gange tænker jeg på, hvorfor vi i skolen kæmper en kamp for at få de tosprogede (især drengene) til at lære det de skal. Forsøger at give dem en ordentlig læse og staveballast. Det gør vi for at de ikke skal blive vrede unge mænd der ikke kan andet end at være vrede (og dumme!!)