Hokus pokus!

Jeg er ret fascineret af alternativ behandling. Da jeg gik på højskole i Køng på vestfyn stiftede jeg for første gang bekendtskab med zoneterapi. Det var ret nyt for mig at man kunne gøre noget ved sine dårligdomme ved at trykke forskellige steder under fødderne... Og da min underviser inviterede gæsteinstruktører og foredragsholdere, der kunne en masse hokus pokus med at kigge ind i både fortid og fremtid, oplevede jeg nogle ret fantastiske ting. Jeg blev bl.a. befriet for et spyd der havde dræbt mig i et tidligere liv. Det sad i min ryg og gav mig sådan nogle sitrende fornemmelser. Efter at ham den synske fyr "trak spydet ud" af min ryg har jeg ikke haft den slags sitren i ryggen. En anden vi havde besøg af, kunne se min fremtid. Hun fortalte mig, at der ville gå lidt over tre år før jeg mødte ham der skulle være far til mine børn. Tre år og fire måneder senere mødte jeg Martin. Det er da skørt at nogen kan se sådan noget....

Nå, til sagen! Idag har jeg besøgt en akupunktør, som hævder at han nu, med en nål i hver af mine fødder har kureret min migræne. For 6-7 år siden hjalp selv samme akupunktør mig af med en langvarig seneskedehindebetændelse i min højre hånd.  Og jeg håber sådan at han også har gjort kål på migrænen. Mage til møgtilstand skal man lede længe efter. Men jeg kan nok ikke sige noget om resultatet før om et halv til et helt år. Men jeg tror på, at det ikke er helt åndsvagt, det der akupunktur. I'm a believer!

Gevinsten

Jeg har altid holdt af mit navn, og aldrig gået og ønsket at hedde noget andet. Jeg er Ida. Det har jeg altid været. For nogle år siden fik jeg mulighed for at se nogle af min morfars gamle ting, og blandt andet også hans kalendre fra de sidste år han levede. Der var noter om vejret (han var landmand, så vejret var ikke helt ligemeget...) om at huske at hente og bringe familiemedlemmer, om hvem der have været på besøg, og andre almindelige ting. Og der, på en tilfældig side i en kalender fra begyndelsen af 80'erne står der pludselig: "Besøg af Ida og Rune" Jeg kan ikke huske min morfar, og jeg har kun et enkelt minde om ham, som jeg er sikker på, er mit eget, men at se at han havde skrevet mit navn i sin kalender var meget bevægende for mig. Her følte jeg at jeg blev forbundet med ham. Han havde mit navn i sit hjerte.

Nu kommer vi til det, der måske er lidt skørt. Lidt noget pjat. Men alligevel noget jeg har rigtig svært ved. Det er den der gevinst. Som jeg skrabte mig til på min skrabejulekalender til jul (en af de få fornøjelser der var ved julen 2010)  50 kr. Udemærkede ægte danske menneskepenge. For fire julekugler på et stykke pap. Der er bare det ved det der stykke pap, at min far købte den til mig og har skrevet mit navn bagpå. Sansynligvis den sidste gang han nogensinde skrev mit navn. Hvis jeg vil have min gevinst, så skal tipstjenesten have det der stykke pap med min fars håndskrift på..... Og det kan jeg ikke give dem. Min far har skrevet mit navn på kort og i breve hundredevis af gange. Men den sidste gang er langt mere værd end halvtreds kroner. Lorte tipstjeneste! (der dog har givet mig til d. 30. september 2012 til senest at indløse den, hvis jeg skulle ombestemme mig...) Lorteverden! (der dog lige her, hvor jeg er, viser sig fra en utroligt sommerlig og smuk side...) Lortelort! Jeg savner min far. Han ville have vidst hvad han skulle sige til dén sag. Det ville nok være noget med at jeg sku se at få den indløst, for de gode minder sidder ikke i et stykke pap, men i hjertet.
Øv.
Øv, fordi jeg godt ved at han har ret.
Øv, fordi han ikke er her mere.
Øv, fordi det stadig gør alt for ondt at prøve at forstå det.