Basselår - 12 dage igen.

Der er struktur på opgaveskrivningen i det lille hjem. Jeg står op, laver mit pilatesprogram, går i bad, spiser morgenmad og går så igang med at skrive. Jeg er selv meget imponeret over den diciplin jeg udviser overfor en traditionelt kedelig opgave der kunne føre til alverdens overspringshandlinger. Musikkonferencen er livlinen til mine musik-medstuderende, der er klar på peptalk og opbakning. Det er utroligt hvor meget usagligt man kan få fyret af i en tilstand af skrivepres, henholdsvis blokering. Jeg har dog ikke mødt muren endnu, jeg har 10 siders tekst (må max have 25) og 12 dage tilbage inden der skal afleveres. Alt vel. Jeg når det nok.

Basselår

Der er 18 dage til aflevering. Der er curling i fjernsynet (en totalt spændende sport. Man sidder jo på kanten af sofaen hele tiden!) Der er tusind andre spændende ting man liiige kunne give sig til. Jeg har for eksempel vasket op idag for at slippe for at skulle forholde mig til min bacheloropgave. Ja, vi skal til det igen, overspringshandlingerne står i kø for at tage opmærksomheden fra det væsentlige, nemlig mine udsigter til at bestå lærereksamen. Og jeg kan igen bekræfte mig selv i, at når det kommer til selvdiciplin og skole, så har jeg rygrad som kogt spaghetti. Jeg er så let at friste... Men imorgen flytter Matador ud til svigermor og de næste to uger har jeg fri til kun at beskæftige mig med basselår, så der er lys forude. Jeg kan sagtens. Selvfølgelig kan jeg det!

Kjolen er fundet!

Den er så flot! Den er så elegant! Den er lige mig! Og det er selvfølgelig ikke den på billedet:-) Dametur til Vejle i lørdags, med nerverne uden på tøjet. Jeg var så spændt på hvad der ventede mig. Jeg har jo, indrømmet, drømt om denne kjole hele mit liv. Og det endte med at blive en dejlig oplevelse i fine omgivelser. Efter spændingsudløsningen gik min krop så helt i selvsving og overmandede mig med en monsterforkølelse. Det var som om den vidste at den skulle vente med sygdom indtil jeg havde overstået kjoleprøveriet. Nu kan endnu et punkt på den lange bryllups-to-do-liste krydses af.

Mon JyllandsPosten er tilfreds nu...?

Jeg havde lovet mig selv at jeg ikke ville hidse mig op over hele affæren om karikaturerne af profeten Muhammed fra Jyllands Posten, men nu flyder mit bæger altså over. Et er at muslimer verden over tramper rundt i gaderne og udråber deres vrede over Danmark (læs: Jyllandsposten) og lejlighedsvis brænder Dannebrog af. Jeg bryder mig ikke om billederne fra TV af et brændende Dannebrog, men hvis det er den største ydmygelse muslimerne kan kaste over os, så må vi prøve at leve med det. Men idag er en dansk (og en svensk og en chilensk) ambasade brændt ned i Syrien fordi vrede muslimer havde hørt at man i Danmark via sms opfordrede til at mødes på rådhuspladsen, for der at brænde Koranen af. Rygtet opildner tusinder i Syrien, de går grasat og stormer ambasaden og får i den omgang også sat ild på bygningen. Så er vi ovre i den kategori af demonstrationer der kan koste menneskeliv, og det er denne sag bare slet ikke værd.
Jeg kan godt forstå det hvis muslimer føler sig krænket af de dumme karikaturtegninger. Jeg har ikke noget at sammenligne det med for min egen tros vedkommende. Børn verden over tegner billeder af Vor Herre med stor hvidt skæg, siddende på en sky med bjerge af slik omkring sig. Hvis Vor Herre bar en rød kappe kunne man komme til at forveksle ham med julemanden... Men muslimerne tager deres religion meget mere bogstaveligt end vi gør, og for dem at se har Jyllandsposten gjort det utænkelige. Hvad skulle det til for? Hvem er det på Jyllandsposten der er så lidt begavet at de ikke stopper sådan en tossestreg inden den ender i avisen? Ja, vi har ytrings- og pressefrihed i Danmark, men vi bør også indføre en lov der forbyder tåbelig opførsel efter denne helt unødvendige svinestreg. Hvis der er nogen der sælger dømmekraft på flaske, så synes jeg vi skal skynde os at sende en hel palle til Jyllandsposten med det samme! Avisen har tydeligvis ikke begreb om hvornår den har trådt over stregen, og hvornår det er tid til at trække i land og give den muslimske verden det den beder om: En undskyldning.
Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land. Det gælder sgu os alle sammen. Hvad er det for nogle bøvhoveder der opfordrer til demonstrationer og koran-afbrænding? De skal vist have deres skolepenge tilbage (for man lærer nemlig tolerance og respekt i den danske folkeskole, Bertel!). Hvis vi endelig skal brænde noget af, så skal det vist være JyllandsPostens aviser.
Jeg væmmes over menneskers idioti og de skyklapper vi fra tid til anden vader rundt med. Det kan godt være at muslimer demonstrerer, råber højt og brænder flag af, men hvis vi gør det samme er vi jo ikke spor bedre end dem. Vi må få tingene op på et højere niveau og løse krisen med diplomati og intellekt. Det er ikke regeringens opgave at irettesætte og undskylde for hvad et dansk dagblad trykker, men når Jyllandsposten er sådan et umuligt pattebarn må vi have andre til at lette stemningen. Når man stikker hånden i en hvepserede må man regne med at blive stukket. Men at have en miliard muslimer som fjender er ikke en ønskesituation for nogen. Det havde I ikke behøvet, JyllandsPosten.