- det kan anbefales! Især når man holder den sammen med sin familie og sine forældre og tvillingebror. Vi havde verdens bedste juleaften. Intet mindre. Og jeg fik en (om ikke romantisk, så meget praktisk og) fantastisk julegave: Et nyt batteri til min MacBook! Så nu kan jeg igen sidde i sofaen og blogge, læse nyheder, følge med på gravid-forum og Facebook, uden at skulle have en dum ledning hængende, som hele tiden falder af... Min mand forstår til fulde mine behov ;-) Han fik så også en praktisk gave: Nye hovedtelefoner, for de gamle (med mere end 10 år på bagen) holdt ikke til at blive revet af i fantom-fart da han en dag skulle redde poden fra at falde alt for langt ned ad trappen... Hvad ofrer man ikke for de små?
Nu begynder så for alvor ventetiden på lillesøster inde i mors mave. Med en måned til terminen kan alt jo ske inden for den nærmeste fremtid. Så nu vil jeg gå ned og plyndre juletræet (eller i hvert fald begynde på det) og hvis jeg føder før tid kan man være heldig at blive budt på resterne af vores bjerg af julesmåkager, hvis man kommer på barselsvisit. Det lyder fristende, ikke :-)
27 december 2009
21 december 2009
Klar til jul
Der bliver ikke gjort hovedrent i hytten her inden juleaften. Jeg er simpelthen for gravid til at jeg kan holde til sådan en omgang. Oven i det, så har jeg slået foden (sku undvige en legetøjsbil, og vred om i stedet...) så jeg er ikke til megen nytte... Håber blot at jeg når at få ryddet nogenlunde op inde i vores gæsteværelse, så mine forældre kan sove der julenat. Det må jeg kunne svinge mig op til.
Går ellers og venter på, at min kusine Heidi og min fætter Jans kone Tenna skal føde. De er begge gået over tid nu, så det kan være det er lige nu det sker. 3 uger efter min termin d. 27. januar har min kusine Mette termin, og hen på foråret har min fætter Michaels kone Anita termin. Min bedstemor bliver altså oldemor fem gange inden for 5 måneder. Man må sige, at vi gør vores bedste for at bidrage til artens overlevelse :-)
Nu er Ole puttet og jeg vil gå nedenunder og skrælle mig en gulerod. Har mest lyst til 10 flødeboller eller en kæmpe plade mørk chokolade, men det vil badevægten ikke bryde sig om. Og tøsen i maven har vist bedst af den der gulerod.... Suk....
Går ellers og venter på, at min kusine Heidi og min fætter Jans kone Tenna skal føde. De er begge gået over tid nu, så det kan være det er lige nu det sker. 3 uger efter min termin d. 27. januar har min kusine Mette termin, og hen på foråret har min fætter Michaels kone Anita termin. Min bedstemor bliver altså oldemor fem gange inden for 5 måneder. Man må sige, at vi gør vores bedste for at bidrage til artens overlevelse :-)
Nu er Ole puttet og jeg vil gå nedenunder og skrælle mig en gulerod. Har mest lyst til 10 flødeboller eller en kæmpe plade mørk chokolade, men det vil badevægten ikke bryde sig om. Og tøsen i maven har vist bedst af den der gulerod.... Suk....
05 december 2009
Læste lige i avisen at Dansk Folkeparti har gang i en masse forslag, bl.a. om at forbyde burkaer og minareter i det offentlige rum, samt at forbyde at der bliver talt fremmedsprog i frikvartererne på de danske skoler. Forslagene er til dels affødt af denne sag fra Odense. Jeg må ryste på hovedet og skamme mig over, at nogle af mine landsmænd og kvinder har sådanne holdninger, og at rigtig mange mennesker tager hovedet under armen og stemmer på dem... Det med burkaerne og minareterne vil jeg ikke kommentere på, for det er ikke mit fagområde. Dog vil jeg sige, at det simpelthen ikke giver mening at fremsætte lovforslag, der i den grad er på kant med både grundloven og menneskerettighedskonventionerne.... tsk tsk...
Men den med fremmedsprogene i skolegården... Skulle det så være min opgave som lærer at gå og forbyde børn at tale på deres modersmål til hinanden? Eller øve sig i at tale engelsk/tysk/fransk sammen i frikvartererne? Hvis eleverne råber efter lærere eller andre elever i frikvartererne og/eller opfører sig truende (og tilfældigvis bruger et sprog man ikke forstår) så er det jo en opdragelses-sag, hvor de har et problem med autoriterer, og hvor forældrene skal ind over. Min erfaring er desværre, at forældre med islamisk baggrund ofte har svært ved at tro på at deres barn opfører sig dårlig eller voldsomt i skolen. Og hvis de endelig vil tro på det, er det ofte med det udgangspunkt, at deres barn kun gør de dumme ting fordi andre gør noget dumt mod det, eller det føler sig tvunget til det... Det er altså ikke (kun) en sprogbarriere, men mere en kulturel forskellighed, der gør det svært for skole og hjem at kommunikere. Løsningen på forældrenes skepsis overfor skolens eventuelle "beskyldninger" mod deres barn kunne man måske finde i videodokumentation. Men ofte skal sund fornuft og imødekommenhed altså afprøves før man går til så drastiske midler.
Nu til det jeg virkelig harmes over: Tænk, at man vil forbyde børn at tale deres modersmål!! Vi kæmper en brav kamp i skolen for at lære de tosprogede børn at læse og tale et dansk, som de forhåbentlig engang, hvis de er dygtige og flittige, kan bruge til at tage sig en videregående uddannelse, og blive en del af et dansk samfund hvor de er ønskede. Men de kan altså ikke lære et indholdsrigt og nuanceret dansk sprog hvis ikke de har et indholdsrigt og nuanceret modersmål. Hvis ikke de forstår det, de læser og skriver, hvor langt er vi så nået? Jeg har siddet med tosprogede børn, som fint kunne læse den tekst jeg bad dem om at læse. Når jeg så spurgte dem til indholdet, eller til et specifikt ords betydning, så kunne de ikke svare... De kunne altså læse i teknisk forstand, men de forstod ikke indholdet af teksten. Det er blandt andet fordi de ikke altid kan drage paralleller mellem deres ord på modersmålet og ordene på dansk, simpelthen fordi ordene tilhører to verdener: Modersmålet, der koncentrerer sig om hjemmet og de begreber man bruger der, og det danske sprog, som bliver brugt i skoleverdenen. Netop derfor skal de tale deres modersmål i skolen og gøre det sammen med andre tosprogede. De skal læse lektier med deres forældre på modersmålet, for deres forældre skal (sgu!) vide, hvad der foregår i skolen og hvad deres børn lærer. Vores samfund har marginaliseret deres modersmål, det er os, der har set skævt til dem når de talte arabisk, tyrkisk, urdu, somali osv. Vi har gjort deres sprog små, fordi vi helst ser at de taler dansk. Men med den gigantiske fodfejl har vi også gjort deres danske sprog til et marginaliseret og nuancefattigt sprog. Man kan godt læse og skrive ord man ikke forstår, men når man så skal til at bruge indholdet til noget, så er man godt nok lost. Man kan godt klare sig igennem de første to-tre år i skolen som teknisk læser, men derefter bliver man altså hægtet af. Og så begynder det hårde slid for alvor. Enten tager man fat og får det bedste ud af de sprogkundskaber man har, eller også går man i stå og får en halv- til hel-dårlig afgangsprøve fra folkeskolen. Hvor er det bare vammelt, at en flok danske politikere med ondt i danskhedsfølelsen ikke fatter, at det, de tror vil skabe et bedre samfund kan have den direkte modsatte effekt. Tænk at man vil nedværdige sig til at forbyde nogle mennesker (børn, for pokker!) at tale det sprog som er deres. Jeg er rystet og flov over, at der i mit dejlige Danmark er folk der går rundt og mener sådan.
Men den med fremmedsprogene i skolegården... Skulle det så være min opgave som lærer at gå og forbyde børn at tale på deres modersmål til hinanden? Eller øve sig i at tale engelsk/tysk/fransk sammen i frikvartererne? Hvis eleverne råber efter lærere eller andre elever i frikvartererne og/eller opfører sig truende (og tilfældigvis bruger et sprog man ikke forstår) så er det jo en opdragelses-sag, hvor de har et problem med autoriterer, og hvor forældrene skal ind over. Min erfaring er desværre, at forældre med islamisk baggrund ofte har svært ved at tro på at deres barn opfører sig dårlig eller voldsomt i skolen. Og hvis de endelig vil tro på det, er det ofte med det udgangspunkt, at deres barn kun gør de dumme ting fordi andre gør noget dumt mod det, eller det føler sig tvunget til det... Det er altså ikke (kun) en sprogbarriere, men mere en kulturel forskellighed, der gør det svært for skole og hjem at kommunikere. Løsningen på forældrenes skepsis overfor skolens eventuelle "beskyldninger" mod deres barn kunne man måske finde i videodokumentation. Men ofte skal sund fornuft og imødekommenhed altså afprøves før man går til så drastiske midler.
Nu til det jeg virkelig harmes over: Tænk, at man vil forbyde børn at tale deres modersmål!! Vi kæmper en brav kamp i skolen for at lære de tosprogede børn at læse og tale et dansk, som de forhåbentlig engang, hvis de er dygtige og flittige, kan bruge til at tage sig en videregående uddannelse, og blive en del af et dansk samfund hvor de er ønskede. Men de kan altså ikke lære et indholdsrigt og nuanceret dansk sprog hvis ikke de har et indholdsrigt og nuanceret modersmål. Hvis ikke de forstår det, de læser og skriver, hvor langt er vi så nået? Jeg har siddet med tosprogede børn, som fint kunne læse den tekst jeg bad dem om at læse. Når jeg så spurgte dem til indholdet, eller til et specifikt ords betydning, så kunne de ikke svare... De kunne altså læse i teknisk forstand, men de forstod ikke indholdet af teksten. Det er blandt andet fordi de ikke altid kan drage paralleller mellem deres ord på modersmålet og ordene på dansk, simpelthen fordi ordene tilhører to verdener: Modersmålet, der koncentrerer sig om hjemmet og de begreber man bruger der, og det danske sprog, som bliver brugt i skoleverdenen. Netop derfor skal de tale deres modersmål i skolen og gøre det sammen med andre tosprogede. De skal læse lektier med deres forældre på modersmålet, for deres forældre skal (sgu!) vide, hvad der foregår i skolen og hvad deres børn lærer. Vores samfund har marginaliseret deres modersmål, det er os, der har set skævt til dem når de talte arabisk, tyrkisk, urdu, somali osv. Vi har gjort deres sprog små, fordi vi helst ser at de taler dansk. Men med den gigantiske fodfejl har vi også gjort deres danske sprog til et marginaliseret og nuancefattigt sprog. Man kan godt læse og skrive ord man ikke forstår, men når man så skal til at bruge indholdet til noget, så er man godt nok lost. Man kan godt klare sig igennem de første to-tre år i skolen som teknisk læser, men derefter bliver man altså hægtet af. Og så begynder det hårde slid for alvor. Enten tager man fat og får det bedste ud af de sprogkundskaber man har, eller også går man i stå og får en halv- til hel-dårlig afgangsprøve fra folkeskolen. Hvor er det bare vammelt, at en flok danske politikere med ondt i danskhedsfølelsen ikke fatter, at det, de tror vil skabe et bedre samfund kan have den direkte modsatte effekt. Tænk at man vil nedværdige sig til at forbyde nogle mennesker (børn, for pokker!) at tale det sprog som er deres. Jeg er rystet og flov over, at der i mit dejlige Danmark er folk der går rundt og mener sådan.
Abonner på:
Opslag (Atom)