Pas på! Her surstråles!

Jeg har lige købt et par nye jeans. Og inden det endelige køb har jeg nok gennemset mindst tusind par og prøvet de hundrede af dem. Når man køber jeans skal man vide hvor stor/lille man er om livet i tommer... Ikke noget med str. 38 - 40 eller 42 her. Næh, er man mon en 30/32? eller en 27/30? Alt efter om den pågældende buks er en "Low cut, regular or high cut", skal jeg have fat i forskellige størrelser. Og når jeg har fundet den rigtige størrelse omkring taljen står jeg som regel altid med et par bukser der er aaaaalt for lange til mig. Det hører nemlig til sjældenhederne, at man kan finde en buks, hvor det første tal, nemlig taljemålet er større end det andet tal, nemlig benlængden... Jeg er ikke nogen kort kvinde, men dog heller ikke et nips med modelhøjde. Jeg er vist det nærmeste man kommer på leverpostej.... helt almindelig. Men om jeg kan finde et par nye bukser uden at skulle bruge en formiddag på at lede efter dem.... NEJ! Og jeg ville ALDRIG turde købe et par bukser over nettet. Chancen for at de passer er vist mindre end at vinde i lotto. Nå, men nu er de nye bukser i hus. Så skal jeg bare huske at skifte til de gamle hullede når jeg kommer hjem fra arbejde. Det gir nemlig slidte knæer at lege på gulvet med en knægt son Ole :-)

Intet mindre

Jeg har verdens dejligste lille familie. Martin kom hjem med blomster idag, og Ole har leget "bøh!" til den store guldmedalje her til aften. Hans glade ansigt er tusind lotto-gevinster værd. Intet mindre.