Vi fornemmer et musikalsk talent.

Så fik de fingrene i nogle tangenter. Så kan jeg jo stå for at lære ham at slå søm i....

Hoppende bogstaver

Min mand og min søn har en fælles svaghed. Kærligheden til det skrevne ord. Martin har alle dage haft meget svært ved at gå forbi en avis uden liiige at skulle læse lidt i den. Og nu følger sønnike i faderens stolte fodspor. Ole læser dog ikke endnu - trods alt. Han river aviser, reklamer, blade og andet papir i tusind stykker med stor fornøjelse. Han kan spotte en avis på lang afstand. Det er som som bogstaverne hopper på både ham og hans far. For Oles vedkommende vil jeg håbe at glædens for bogstaver hænger ved. Han skal nok lære at læse, men læseglæde kan man ikke pådutte børn. Den skal komme af sig selv. Så vi fortsætter med Bamses Borte-borte, tit-tit bog. Han er ikke træt af den endnu....

Å åh!

Nu kravler han skisme! Så er det med at komme ned på alle fire og kravle rundt i hytten og elliminere potentielle farer og fjerne det han ikke må pille ved. For nu bliver han altså RIGTIG sur hvis man afskærer ham vejen hen til PS2'eren...

Martshund.

Min dreng bliver dygtigere til at være dreng hver dag. Han er begyndt at råbe til os, og forventer at vi råber tilbage, nærmest som om vi taler sammen. Så griner han over hele femøren og råber igen. Søde barn.

dum-di-dum, ja, så er overenskomsten vist også på plads. Udsigt til en ganske fin lønstigning for den danske lærerstab kan jo bringe smil frem på selv det sureste overlærerfjæs. Med det seneste halve års prisstigninger på visse fødevarer, så var det heller ikke for meget at give os mere i løn. Nogle lever for at spise. Andre spiser for at leve.

Apropos mad. Jeg er holdt op med at spise sukker og mælkeprodukter. Jep, jeg har spist min sidste ostemad og smovset min sidste hindbærsnitte. Jeg har købt en bog der siger, at kroppen ikke han bruge mælk og sukker til noget som helst, så nu skal det prøves. Jeg kan konstatere, at det har indflydelse på tallene på vægten. På godt 3 uger har jeg tabt to og et halvt kilo af mit fødefedt. Kun ved at droppe sukker og mælk. Ikke på den fanatiske måde, jeg fik kage til Martins fødselsdag for en uge siden, og et tyrkisk kaffebrød igår. Men det daglige sukker og mælkeindtag er droppet. Og jeg har det SUPER godt! Nu ku man så fristes til at spørge: Hvordan kan man holde op med at indtage sukker og mælk? Jo, man lader bare være. Man samler al den viljestyrke man kan finde inde i sig selv, og så lader man være. Spiser frugt, rosiner, mandler, nødder og andet godt når sukkertrangen melder sig. Og man holder ud de første 3-4 dage, for de er nemlig de værste. Det er ligesom når man er gravid. Så siger man også nej tak til alkohol. For barnets skyld. Nu siger man bare nej tak for sin egen skyld. Men det kan sjovt nok være meget sværere.
Jeg skal i hvert fald af med tre kilo mere, og hvem ved, måske bliver det en vane, at holde sig fra mælken og det søde.

Og nu hvor det er første marts, og officielt forår, er det helt på sin plads at ønske alle god Martshund. Rune, du har hermed tabt igen. For Gud ved hvilket år! Kom nu ind i kampen, bros!