28 september 2008

Sprogpolitiet er på pletten!!

Altså, det er muligvis en arbejdsskade, men jeg kan altså ikke lade være med at rette på folk når de bytter om på hans/hendes og sin.... Jeg morer mig også kongeligt når nogen får et ordsprog eller en sæj` (vestjysk for "noget man siger") galt i halsen. Som nu f.eks. da vi så "Luksusfælden" for en times tid siden. Det aktuelle par har fået vendt deres dårlige vaner og er ved at komme på ret køl med deres økonomi, og den ene af økonomieksperterne siger: "Jeg vil ønske jer rigtig held og lykke". STOP!!! Det er sprogpolitiet!! Det kan man altså ikke sige. Man kan ønske nogen held og lykke eller ønske dem rigtig meget held og lykke. Men man kan ikke ønske nogen rigtig held og lykke. "Rigtig" er i denne sætning blevet et betydningsbærende tillægsord. Det skal i stedet være en beskrivelse af mængde. Bla, bla, nu blir du teknisk, mutter.
Det korte af det lange er, at hvis jeg retter på dig er det ikke fordi jeg ikke holder af dig, men fordi jeg holder af det danske sprog :-)

05 september 2008

Sæsonen er begyndt - og forbi

Freden er forbi, tiden er blevet knap, harddiscrecorderen kommer på overarbejde: NFL-sæsonen er begyndt. Det er blevet september. I Amerika spiller de football fra nu af og ind til februar. Der spilles 3-4 kampe om ugen som bliver vist i tv og endnu flere, som ikke bliver vist. Og resultaterne af disse kampe skal selvfølgelig også følges. Af min kære mand.... Timers football kigning har vi i vente i det lille hjem.

Til gengæld er en anden sæson forbi for Martins vedkommende. Der er ikke længere baskettræning og basketkampe i hans kalender, og det betyder, at han ikke skal bruge en halv weekend på at køre til Lemvig og spille en basketkamp. Der er langt hjem fra Lemvig når man har tabt.... Det glæder Ole og jeg os meget over, og måske kan vi bære mere over med NFL kampene på harddiskoptageren, nå vi har ham herhjemme. Nogen gange vil han også gerne se kampene live.... Klokken rigtig mange om natten. Det må han også godt, hvis han er klar til en ny dag næste morgen kl. 05.25. ;-)