02 februar 2008

Grampri og kaffe.

Der' grampri i aften. Jeg vil derfor ikke gøre som jeg plejer, og gå i seng før kl. 21.30, men sidde oppe og se det, sammen med min mand, og lege musikpoliti. Man må jo nyde de gratis glæder man kan, når man som jeg er på dagpenge, og ikke har råd til særlig megen viften med ørerne... Jeg vil i øvrigt lige, i den forbindelse, endnu engang sige tak til min svigerinde og svoger for den gode mælkeskummer jeg fik i julegave. Nu kan jeg drikke caffe-latte herhjemme ved mit eget spisebord, til omkring 3 kroner glasset, alt incl. istedet for at give mellem 30 og 45 kroner for en næsten magen til på en fancy cafe i city. Så vi tænder for musik-konkurrencen og jeg laver mig en latte og nyder en lørdag aften i sofaen med Martin. Skønno!! (det siger vi alt for lidt....)