Tyk og lykkelig.

Kom til at læse gamle mails fra Martin idag... Fra før vi blev kærester og fremad. Dengang forstod jeg ikke, hvorfor jeg var tiltrukket af ham, for jeg mente ikke at han var min type. Men hvor ved man fra, hvilken type menneske der kan gøre ens liv lykkeligt og fuldkomment? I lørdags, til min kusines bryllup kunne jeg pludselig huske følelsen i maven fra da jeg selv stod og sagde ja til Martin for både Gud og mennesker. Den lykkeligste dag i mit liv. Det vil i hvert fald sige, til dato... Jeg har en stærk fornemmelse af, at vores bryllupsdag snart må vige pladsen som den lykkeligste dag, til fordel for vores første barns fødselsdag. Tænk, at vi om meget kort tid får lov til at møde det lille menneske, der indeholder (forhåbentlig) det bedste fra os begge to. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal forvente. Og det er også lige meget, for det vigtigste er, at jeg skal dele oplevelsen med Martin. Det kan godt være, at han ikke var min type, men han er den skønneste mand i verden! Og han bliver verdens bedste far til vores barn. Intet mindre.

Kære Bjarne.

Så var der alligevel noget du ikke lige havde fået fortalt... En lille detalje af stor betydning. Eller hvad? Du vandt Tour de France i 1996, og vi var stolte af, at du var "vores". Hey, jeg var rent faktisk i København den dag du kom hjem, og jeg så dig på vej fra lufthavnen og til Tivoli. Du var så tynd og cykelrytter-brun, og vi var stolte. Idag fortæller du os så, at du har brugt EPO og andet præstationsfremmende skidt. "Den eneste bivirkning har været, at jeg kørte stærkere". Men hvad med alle de andre ryttere? De var vel også proppet med alt muligt. EPO eller ej, at vinde Tour de France er noget helt enestående, kræver en helt ubegribelig træningsindsats og må også have kostet dyrt, på flere måder. Jeg kan ikke engang begynde at begribe, hvor stort et offer det er, at hellige sig en sportsgren så helt og fuldt som du har gjort, Bjarne. Og hvad så, om du har løjet om det. Du holdt et glimrende pressemøde. Du blev hjemme hos dig selv og holdt dig for god til at sige noget om andre end dig selv. Og så var du mand nok til ikke at tude over det på TV! Det viser, at du har affundet dig med dine valg, selv om du måske ikke er stolt af alt hvad du har gjort. Jeg synes du er god nok, Bjarne. Også selv om jeg ikke havde ventet at du ville bekende din fortid med doping.

30 dage endnu...

...til terminen. Vielsesringen er taget af. Ikke fordi vi ikke er gift mere, men fordi jeg nu har så meget vand i fingrene, at ringen klemmer og gør ondt at have på. Hov, fik jeg skrevet 30 dage..? Ja, det gjorde jeg. Og den kommer ud om 30 dage, hvis den er lige så punktligt anlagt som sin mor. Men som min gode ven Lasse sagde til mig i sidste weekend: "Tag og glem den terminsdato, eller tænk den 14 dage senere end den er sat. Hver dag der går efter den dato uden at der sker noget, er et helvede." Og han ved hvad han taler om. Ham og Tanja ventede 16 dage over terminen sidste sommer før Andrea bestemte sig for at komme til verden.

Sidste år var det jo os der blev gift. Jeg er den første af kusinerne i min familie der har stået ved alteret og sagt ja. Og på lørdag, om en uge er det så Randis tur til at blive Fru Knudsen. Som det vist fremgik ret tydeligt af mine indlæg omkring vores eget bryllup, så er det en helt fantastisk begivenhed, som betyder utroligt meget for os, hver dag, stadigvæk. Og jeg håber sådan, at Randi og Jakob får en lige så dejlig dag som vi havde. Og tykmutter her, ja, hun håber bare, at hun ikke er faldet i søvn før vi når til desserten. Måske skal jeg lige have pude og tæppe med, og så ha mig en lille lur i bilen i løbet af eftermiddagen. Som jeg før har sagt, så er man jo ikke gravid for sin egen fornøjelses skyld. Hele fokus er på produktet, ellers kan processen være ret svær at holde ud.....

40 dage til termin...

Hvem var det nu der vandrede fyrre dage i ørkenen...? Var det Moses? Nej, det var vist fyrre år, var det ikke? Nå, jo, der er fyrre dage fra Påskedag til Kr. Himmelfartsdag. Og Gud lod det regne i fyrre dage og fyrre nætter i historien med Noahs ark. Nå, så kan jeg vel også godt gå og ligne Konsulinde Holm i 40 dage endnu... plus/minus.
Baby står rigtigt, med hovedet nedad og har ikke mulighed for at vende sig mere. Det er jo godt. Men det betyder ikke at den er holdt op med at bevæge sig. Den roterer nemlig, som når vi andre drejer os rundt i piruetter. Læge og jordemoder er lidt uenige om størrelsen på baby. Jordemoderen mener den er et stort barn, lægen mener der er meget fostervand, og at det er det, der gør min mave stor. Jeg er sådan set ligeglad, jeg tror på, at man ikke får større børn end man selv kan føde, og vil i øvrigt bare gerne snart se det lille menneske, som er inden i mig.

Jeg er i øvrigt ved at lave min hjemmeside om. Hvis du ind imellem kigger der, så skal du ikke tage dig af, at der er nogle billeder af fremmede mennesker, eller at der står noget på latin her og der. Jeg kommer til det, det lover jeg :-)

Tørklæder - om at elske mennesker.

Jeg ved ikke hvad jeg skal mene om debatten omkring tørklæder - religiøst betinget hovedbeklædning - i det danske folketing. Hensigten med at kirke og stat er adskilt er, så vidt jeg har forstået, at man ikke blander religion ind i politik, og ikke gør religion politisk. Asmar Abdol-Hamid vil gerne være aktiv i dansk politik, hun er en ung, velartikuleret kvinde, som tilfældigvis er muslim og ikke af dansk oprindelse. (at hendes politiske ståsted så ikke helt stemmer overens med det parti hun vil stille op for, er en helt anden historie...) Hun bærer tørklæde, for det er en del af hendes identitet - som tilfældigvis hænger sammen med den religion hun tilhører. Der må være mindst een dansk politiker, der bærer en halskæde med et kors i - den kristne kirkes symbol. Hvis frøken Abdol-Hamid ikke må bære sit tørklæde på folketingets talerstol, så må man vel heller ikke bære et kors samme sted...? Jeg er altså lidt forvirret....
Samtidig har vores familieminister givet kommunerne hjemmel til at afvise, at bruge dagplejemødre der bærer hovedbeklædning/slør. Men man kan ikke forbyde dagplejemødre at passe børn i rum, hvor de ryger når børnene ikke er tilstede, og hvor luften, møbler, gardiner, ting og legetøj derfor må indeholde skadelige partikler fra tobaksrøg. Føj for h...... Jeg ved godt hvilken dagplejemor jeg ville vælge hvis mit valg står mellem en ryger og en der bærer slør. Jeg synes vi er på vej ud på et skråplan, når medierne går så vitalt op i sådan en sag, men lader Mogens Camre omtale homoseksuelle som en befolkningsgruppe med et handicap, uden at sætte ham i den offentlige gabestok. Hver eneste gang han åbner munden beviser han, at han ikke elsker mennesker men kun sig selv. Behøver jeg at sige, at jeg synes at manden er en idiot...?