30 april 2009

30

Så blev jeg 30 år. Med 7 fødselsdagssange, masser af lykønskninger - både in real life og på Facebook og sms, et enkelt fødselsdagsbrev med posten (tak, mor) og mails i mailboxen. Og hvad så nu?
Fire dage før min fødselsdag løb jeg for første gang 1o km. uden pause. Jeg havde lissom fået den idé, at det skulle jeg nå inden jeg blev 30. Og det gjorde jeg så. Men hvad skal jeg sætte mig for at nå efter jeg er blevet 30? Det kan jeg jo så bruge lidt tid til at tænke over.....
En ting er dog helt sikkert: Jeg blir ved med at være en bralderrøv, en ligefrem og ublu kvinde der ikke er bange for at sige pinlige ting, eller kommentere højt hvis folk gør noget tåbeligt. Eller hvis jeg selv gør noget tåbeligt... :-) Det ændrer alder ikke noget ved. Blir jeg nogensinde rigtig voksen? Jeg håber det ikke. Rigtige voksne er så alvorlige og triste, tager for mange sorger på forskud og tør ikke flytte sig hvis de ikke bryder sig om lugten i bageriet. Sådan en vil jeg aldrig være. Det skal måske være det, jeg skal forsøge ikke at opnå efter de 30.....

08 april 2009

Det bliver vist en tradition for mig at blogge d. 8. .....
Jeg har påskeferie og Ole er i dagpleje. Så kan jeg nemlig nå at få lavet alle de der ting som er så rare at få gjort, men som ikke er så nemme når Ole er hjemme. Og så er det jo fantastisk at bo i en by hvor dagplejemødrene er så fantastiske som de er. Ole er hos en reservedagpleje fordi Linda har ferie, og han går bare ind ad en ny dør, ind i et nyt legeværelse, og gir sig til at føle sig hjemme. Det er nu den femte gæstedagplejemor han besøger, og hver gang bliver vi og han mødt med smil, positiv energi og frem for alt, professionalisme! Han er aldrig utryg. Det er fantastisk. Længe leve dagplejemødrene i Søften.