Idoler er også mennesker...

...de går også på lokum for at skide. Jeg så en stangstiv Sanne Salomonsen på Kupé lørdag nat. Flankeret af Nikolaj Steen, Morten Woods og Anika Askman holdt Sanne hof, iført drinks i lange baner, svømmende øjne og usikre ben. Mit idol er pinlig når hun er fuld, præcis ligesom alle os andre. But seeing is believing...

Jeg har fået grønt lys fra undervisningsministeriet til at mail-interviewe Bertel Haarder. Det sidste år på seminariet må jo følges til dørs af nogle super-artikler i Traktor, de studerendes blad. Så jeg går og brygger på spørgsmål til undervisningsministeren. Har du et godt et, så skriv det til mig i en comment.

Ellers er jeg begyndt i en uges observationspraktik i en sjette klasse som er helt vildt nysgerrige. De vil vide hvem min yndlingssanger er, hvem min yndlingsskuespiller er, hvad min kæreste hedder, hvor jeg bor, om jeg synes Beckham er sexet (her fniser de og bliver røde i hovedet så snart de har sagt "sexet"...) om det gør ondt at få en piercing i navlen, hvem jeg har fået mit ur af og en masse andre bramfrie ting. De er søde og jeg glæder mig til at det bliver mig der skal undervise dem efter efterårsferien.

Og så har TV2 igen glædet en gammel seriejunkie. Beverly Hills 90210 er startet forfra igen efter at alle 291 afsnit er løbet over skærmen på hverdags-eftermiddage, kun afbrudt af Wimbledon, Tour de France og OL i Athen. Det tager næsten 1½ år med afbrydelser at sende hele serien når den kører alle hverdage. TV2 må have en evighedslicens på serien siden der ikke bliver sendt noget andet. Serien er jo nærmest blevet fast inventar på kanalen, på linie med Nyhederne og Vejret. Så nu er der igen udsigt til sikker eftermiddagsunderholdning. 291 afsnit... tænk hvis der var så mange afsnit af Matador. Nøj!!!! :-)

Jeg var på Fanø igår mens Rune var på arbejde. Her ferierede Charlotte og hendes to børn, Simon på 5½ og Emma på 3 år. Vi havde næsten en hel dag sammen og det var så dejligt at se hende igen. Det er et år siden vi sidst sås, og det er altså for lang tid ikke at se hinanden i. Vi var ved stranden og grave kanaler, vi spillede Uno og Ludo og snakkede. Jeg kan ikke huske hvornår det præcis var at vi mødte hinanden. Enten var det på træningsbanen i Breinholdtgård Golfklub eller også var det til hiphoptimer inde i Esbjerg. Det betyder heller ikke noget hvor det var, vi har holdt sammen siden. Det er et helt specielt venskab vi har. Når vi ses føles det ikke som om vi har været væk fra hinanden længe. Og så alligevel. Hun bor desværre i København med sin familie, men det burde jo ikke være en forhindring. Jeg kan jo bare rejse derover. Eller ringe noget mere. Det må jeg hellere. Vi har vist stadig brug for hinanden.

Bilkalort!

Sidder her i provinshullet Esbjerg og har givet op overfor en simpel opgave... At bore huller i væggene i min brors lejlighed. Vi har bandet, vi har støvsuget, vi har svedt, vi har spist og nu gider vi ikke bruge mere tid på at få fars lorte-Bilka-bor til at makke ret. Billigt skrammel! Så nu må den vist stå på is og fodboldkamp. Vi har ellers været effektive. Malet, købt lamper og knagerækker og ommøbleret. Men bore, det kan vi ikke få lov til. Øv.

Skanderborg Festival i gråvejr...

...føles ikke helt som rigtig Skanderborg Festival. Alligevel kan det ærge min festival-glade sjæl at vi ikke fik købt billetter før der var totalt udsolgt. Jeg tog ned til festivalområdet og så til Lærke og Anders og deres venner i torsdags, og fik også hilst på Rune og ønsket ham en god festival. Hyggeligt selskab, men vejret var ikke som det plejer at være til Skanderborg. Det er synd for dem som er der for første gang, for de får nok ikke oplevet den der afslappede og frie bøgeskovsstemning. Hvis man hele tiden går og kigger ned i jorden fordi det ellers ville regne ind i ansigtet på én, så går meget af festivalen tabt. Hov, hilste også på Bettina og mødte dermed alle dem jeg gerne ville sige hej til. Heldigt nok. Jeg håber vi er med igen til næste år.

Uden festivalbillet har vi gået herhjemme og hyttet os for augustregn og blæst. Det er helt forkert vejr vi har haft de sidste fjorten dage. Der må snart komme noget sensommer. Jeg var på arbejde i nat, og vi havde 1000 færre gæster end vi plejer på en gennemsnitslørdag. Det kan mærkes at der er festival i Østjylland. Vi fik tilsyneladende besøg af Anastacias band og noget crew, men Anastacia selv krøb nok under dynen på Hotel Royal i stedet for at gå i byen i Århus. Jeg fik fri allerede kl. 02.45, den korteste vagt jeg nogensinde har haft på Train. I morgen tager jeg nogle dage til Tarp og hjælper Rune med hans nye lejlighed. Nu har han flyttet for mig så mange gange at det er helt pinligt... Guitar.

Tina Dickow in the red

Ny plade i konstant rotation i det lille hjem på Sdr. Ringgade. Tina Dickows tredje plade "In The Red" har taget mig med storm. Og tilsyneladende er der flere derude der har fået øjnene op for denne talentfulde sangskriver og sangerinde. Direkte ind på en førsteplads på salgslisten. Glimrende! Jeg sagde det første gang jeg hørte hende og jeg siger det gerne igen: Hun er et big shot og kommer rigtig langt med det hun laver. Vi kan forvente os rigtig meget af pigen fra Åbyhøj. Grib muligheden for at høre hende her i Danmark inden de får ordentlig øje på hende i det store udland. Se her hvor hun spiller: http://www.tinadickow.dk/tourdatoer/kommende/ You don't want to mis this! Hun kan noget med ord og melodier.