Alting har en ende...

Jeg har taget afsked med en genstand som har været en del af mig i over 5 år. Her på det sidste har vi ikke helt kunnet forliges med hinanden, og siden det nu er mig der er den tænkende part i vores forhold, har jeg måttet tage den tunge beslutning: Jeg går ikke længere med tåring. Jeg har fået smag for sko med hæle og ikke-så-meget-plads-til-tæerne, og her passede min tåring ikke helt ind i billedet. Vi mødtes i sommeren 2000 og har været uadskillelige indtil nu. Men alting har en ende, og således også mit liv med tåring. Den ligger nu ude i badeværelset og afventer sin videre skæbne. Den er lavet af 925 sølv, så det kan være jeg smelter den om til noget andet. Vi har tværfagligt forløb om smykker i sløjd og håndarbejde på seminariet, så muligheden er der. Tak for alt, du gamle.

Igår var en god dag

Der er dejligt i Grenå. Vi har lige været på weekendophold på Helnan Marina Hotel i Grenå i anledningen af at vi har været kærester i 3 år. Og ved samme lejlighed stillede Martin mig et spørgsmål som jeg kun kunne svare ja til. Så nu skal vi giftes engang i løbet af det næste års tid. Der er vist ikke så meget andet at sige, end at vi er glade og glæder os :-)

Kolde fødder med mere

Nu er jeg så halvvejs i 4. års praktikken. Jeg har lige 14 dage endnu hos 6. d på Gammelgaardsskolen. Søde børn som viser mig og min makker tillid og er glade for at lære. Alligevel går jeg og glæder mig til den sidste praktikdag så jeg kan komme tilbage på seminariet. Der er trygt og godt, jeg kender rytmen, ved hvad der forventes af mig og har lyst til at være der hele tiden. Når jeg mærker efter har jeg faktisk ikke lyst til at blive færdig til sommer og skulle ud i et job på en skole. Jeg synes at lærerværelset på Gammelgaardsskolen er så koldt og uindbydende, mens nogle af de andre fra holdet er helt vilde med stedet. Måske er de bare mere job-modne end jeg er. Jeg har virkelig ikke lyst til at være lærer som tingene er lige nu.

-Og så er det, at jeg bliver nødt til at fortælle, at min trofaste følgesvend de sidste 9 år, min gule citybike har tabt sin kæde to gange inden for fjorten dage. Det i sig selv er vel ikke underligt, idet hun efterhånden er godt brugt, nej, det underlige er, at det begge gange skete nøjagtig samme geografiske sted på Ingerslevs Boulevard... Jeg tror det spøger.

Farvel, Train

Jeg har haft min sidste vagt på Train. Selv om det er et hyggeligt sted at arbejde, og man føler sig som del af et godt hold, så gav det for lidt penge i forhold til den tid jeg brugte på det. Man skal ikke arbejde på Train for pengenes skyld, og det er vist bedst at være single når man arbjeder om natten, for tiden man bruger der, bliver taget dobbelt fra den tid man kunne have haft med sin kæreste. Og hvor sjovt er det?

Istedet bruger jeg lidt tid i weekenderne på at være god ved mig selv og tage ned på Den Permanente og vinterbade. Det er så skønt! Vinterbadning er godt mod dårligt humør, træthed, tømmermænd, ømhed, dovenhed, negative tanker, stress, slatne lår og baller og vinterdepresioner. Det er simpelthen luxus for krop og sjæl. Og så kan man komme og gå næsten som det passer en. Jeg tror da at jeg vil tage derned idag efter praktikken og nyde at der er udsigt til solskin. Åh, at stå nøgen på en badebro badet i sollys, i november. Bliver det bedre?