30 august 2006

Nu er vi klar til at blive gift!

Vi blev poltet i lørdags. At blive udsat for ens egen polterabend er en rigtig god forberedelse til selve bryllupsdagen. For det er så svært at fatte, at de alle sammen var der i lørdags, fordi vi var der. Det var så fantastisk at det var en dag for os. Jeg blev ved med at tage mig selv i at tænke "hvornår kommer hende der i virkeligheden skal poltes...?" Og så er det totalt syret at høre ens veninder sige hinandens navne... Veninder som man ikke selv har præsenteret for hinanden sidder pludselig og taler sammen som om det var noget de gjorde tit. Og man finder ud af at det har de jo også gjort op til dagen for at planlægge. For min skyld. Sikke en dejlig dag! Det forstår man først helt bagefter. Tak, allesammen. Jeg glæder mig sådan til at vi ses igen, til vores bryllup. Der er basis for at det bliver en mægtig fest!

24 august 2006

Laster.

Alle mennesker har midst én last. Nogle mennesker ryger, andre har en svaghed for sko, og andre igen går i byen hver weekend fordi de ikke kan lade være. Og min last er chokolade. Mørk, kakaomættet chokolade. Og masser af det. Når jeg kommer hjem imorgen kl. lidt i tre har jeg overlevet mine første to uger som lærer. Støttet til min mor i telefonen, min kæreste i de mange kram og kys jeg har haft hårdt brug for, og støttet til chokolade. I forargelige mængder. Det er HÅRDT at være ny lærer. Rigtig hårdt. Jeg har aldrig i mit liv været så helt-ind-til-benet-træt over flere dage, som jeg er nu. Man kan kalde det praksischock. Det er et helt igennem dækkende ord for det jeg har oplevet de sidste fjorten dage. Men takket være mørk chokolade er jeg stadig ovenvande. Hvad sker der så, når virkeligheden går op for den vordende brud? Når hun pludselig indser, at hun skal kunne være i sin brudekjole om 15 dage. Så forsøger hun sig med en kold tyrker. "For jeg er jo da viljestærk, jeg kan da sagtens undvære chokolade." Yeah, right! Jeg måtte bukke under for et kvarter siden, og slukøret traske over til "Hos Mik" og købe mig en rød Bounty. Jeg har rygrad af kogt spaghetti! Det giver en rimelig god fornemmelse af hvordan narkomaner og junkier må have det. Måske skal jeg gøre lige som alkoholikere der forsøger at blive tørlagt: Beslutte, at jeg de næste 24 timer vil forsage chokolade. Og når de 24 timer er gået kan jeg måske love mig selv endnu 24 timer uden mit lykkebringene choko-fix. Det er næsten ikke til at bære. Men når jeg nu forsøger mig her op til en weekend, så er der måske håb. Så kan jeg altid drømme om et intravenøst chokolade-drop... Mmm.....

09 august 2006

En måned mere som frøken...

Om en måned fra idag står jeg i Bryndum Kirke og siger ja til min skønne kæreste. De fleste ting er på plads, kjolen hænger hos mine forældre, præsten er fundet, maden bestilt. Jeg synes der bør være mere jeg skal ordne, men jeg kan ikke finde ud af hvad det skulle være... Det må være et godt tegn. Vi glæder os i hvert fald helt vildt til vores bryllupsdag og har ikke stress over det. Og tiden går jo hurtigt, så lige pludselig er vi der. Og så må det gå som det går. Jow jow.

03 august 2006

Sommer i Danmark - nu med gråvejr og Tetris!

For den fyrstelige sum af hundrede fuldfede danske kroner har vi her på matriklen anskaffet os et TV-spil. Nu kan vi spille Tetris mod hinanden, så det gør vi med stor fornøjelse. Det er naturligvis sjovest når jeg vinder et spil eller kan pådrage Martin flest straflinjer, men det bedste ved at tabe er, at man så har ret til et spil til... ;-) Tetris rocks!
Når vi ikke spiller Tetris forsøger vi at få styr på vores bryllup, som løber af stablen om en måned og seks dage... Nu går det ikke længere at sige "der er god tid, det når vi nok". Hvis vi skal nå det alt sammen, så er det nu vi skal have fingeren ud og se at få styr på de løse ender. Min kjole er færdig og fragtet til Tarp, hvor den hænger og venter på at jeg skal hoppe i den. Martins tøj er lige blevet hentet idag, og han bliver bare den mest fantastiske brudgom jeg nogensinde har set. :-) Vi glæder os helt vildt!