30 august 2006

Nu er vi klar til at blive gift!

Vi blev poltet i lørdags. At blive udsat for ens egen polterabend er en rigtig god forberedelse til selve bryllupsdagen. For det er så svært at fatte, at de alle sammen var der i lørdags, fordi vi var der. Det var så fantastisk at det var en dag for os. Jeg blev ved med at tage mig selv i at tænke "hvornår kommer hende der i virkeligheden skal poltes...?" Og så er det totalt syret at høre ens veninder sige hinandens navne... Veninder som man ikke selv har præsenteret for hinanden sidder pludselig og taler sammen som om det var noget de gjorde tit. Og man finder ud af at det har de jo også gjort op til dagen for at planlægge. For min skyld. Sikke en dejlig dag! Det forstår man først helt bagefter. Tak, allesammen. Jeg glæder mig sådan til at vi ses igen, til vores bryllup. Der er basis for at det bliver en mægtig fest!

Ingen kommentarer: