Monday, sleepy monday.

Efter en weekend hvor vi har lavet absolut ingenting andet end det vi lige gad, er det svært at sætte sig op til endnu en uge på arbejde. I hvert fald lige ind til jeg kommer ud af sengen og får tændt for musikken. Nogen mennesker skal have kaffe om morgenen for at komme op i omdrejninger. Jeg skal have min musik. Music is my elusive drug. Uhm...

Nå, men idag er jeg så halvvejs i min graviditet. Vi skal ud på Skejby i eftermiddag. Maven ska skannes for anden gang. De skal se på blyppens hjerne og hjerte og sikre sig at alt er som det skal være. Hvis de bare skulle tjekke om der er liv i den, så kan de bare spørge moderen, der hver dag er vidne til den ene gymnastikopvisning efter den anden. Jeg tror den slår kolbøtter derinde...

Parkeringskonkurrence.

Jeg har en fornemmelse af, at mine kolleger på skolen har gang i en noget bizar parkeringskonkurrence. Da jeg i morges ved 8.30 tiden entrede lærerparkeringspladsen i vores dejlige vinrøde Toyota Carina, var der ikke plads. Til gengæld var der flere steder meget stor afstand mellem bilerne. Som om det gjaldt om at fylde mest muligt.... Nu har jeg så ytret ønske om at reglerne bliver ændret, således at målet ikke er at fylde mest, men at parkere mest hensigtsmæssigt. Se, det er nok i virkeligheden en langt mere krævende konkurrence...

Min nye bedste ven.

Jeg har købt en MacBookPro. En ny computer, der dufter skønt af nyt grej. Og som er hurtig og smuk på samme tid. Nu er det slut med en halvgammel computer der slukker når det paser den. Jeg er istedet blevet medlem af mac-familien.
Måske er der nogen der har lyst til at købe min gamle fladskærm...?

Har I hilst på Johanne?

Næh, jeg har jo helt glemt at præsentere hende! Her er hun så: Vores lille nye niece, født d. 7. december, lige til at elske som hun er. Hun ligger lige på tantes (lidt tykke) mave og snupper en lille lur. Er hun ikke bare dejlig ;-)

What to expect when you're expecting...

Det at være gravid er slet ikke som jeg havde forventet. På den anden side kan jeg snart ikke huske, hvad det var jeg engang forventede.... Vores kommende barn har allerede budt mig flere udfordringer end jeg havde forestillet mig den skulle have, på nuværende tidspunkt. For det første har det lille vidunder frataget mig en af mine absolutte yndlingsbeskæftigelser, nemlig at sove på maven. Det er slut nu, for det er simpelthen direkte ubehageligt. For det andet er jeg en stor tikkende humørbombe... Jeg bevæger mig mellem overstadig glæde og kældermørk tungsind. Gerne inden for et lille kvarter... Og for det tredje er det mig en gåde hvorfor alle trøjer og t-shirts til gravide skal være med slå-om snit. Jeg bliver altså ikke automatisk fiks i slå-om bluser fordi jeg er gravid. (Her melder en stor portion dyster tungsind sig velvilligt på banen...) Jeg må vist bare selv igang med symaskinen så jeg kan få noget kluns som jeg kan holde mig selv ud i.

Ellers går det nu meget godt. Kvalmen er væk. Den kommer kun snigende hvis jeg ikke passer spisetiderne. Mit hår er blevet kraftigt og stærkere (men ikke mere medgørligt af den grund) og mine negle er så flotte som aldrig før. Der skal også være fordele ved det her, jo.
By the way, så tag lige et kig på min søde mands weblog hvis du har lyst til at se hvordan det står til med vores hus i Søften. Vi var lige et smut derude igår og se på sagerne. Det bliver godt, ja det gør!