Jeg var på Fanø igår mens Rune var på arbejde. Her ferierede Charlotte og hendes to børn, Simon på 5½ og Emma på 3 år. Vi havde næsten en hel dag sammen og det var så dejligt at se hende igen. Det er et år siden vi sidst sås, og det er altså for lang tid ikke at se hinanden i. Vi var ved stranden og grave kanaler, vi spillede Uno og Ludo og snakkede. Jeg kan ikke huske hvornår det præcis var at vi mødte hinanden. Enten var det på træningsbanen i Breinholdtgård Golfklub eller også var det til hiphoptimer inde i Esbjerg. Det betyder heller ikke noget hvor det var, vi har holdt sammen siden. Det er et helt specielt venskab vi har. Når vi ses føles det ikke som om vi har været væk fra hinanden længe. Og så alligevel. Hun bor desværre i København med sin familie, men det burde jo ikke være en forhindring. Jeg kan jo bare rejse derover. Eller ringe noget mere. Det må jeg hellere. Vi har vist stadig brug for hinanden.