Det er torsdag, det er 9 dage siden vi blev fyret. Jeg får det bedre for hver dag der går. Lige med undtagelse af de gange jeg bliver misforstået af de tilbageværende medlemmer, i mit forsøg på at gøre regnskabet op så de kan overtage det, overdrage ansvar og ellers komme ud af det her på en god måde. Det er som om vi taler hver sit sprog. Og det er med ambivalente følelser jeg tænker på at jeg for et par måneder siden følte at de mennesker var mine venner. Men jeg har trods alt fået det bedste med mig fra ITG: Jeg har fået Martin. Hvis alt det her var prisen for at jeg kunne få ham, så er det det hele værd. Man må se på de positive sider... Det er den eneste mulighed der er for at komme videre.

Eksamensopgaverne hænger lige over hovedet på mig. Min fødelsdag ligger lige midt i det hele og er egentlig lidt til besvær. Jeg kunne godt bruge tiden på at skrive. Men jeg er jo glad for min fødselsdag...