20 december 2007

Julen nærmer sig

Vi skal holde jul i Tarp. Hjem til mor og far, hvor alt er som det altid har været. NOT! Intet er som det har været før. Nu er de bedsteforældre, og det er Martin og jeg der er mor og far. Min bror og jeg plejer at stå for at pynte juletræet. I år skal jeg lære at klargøre juleanden, mens drengene klarer træpyntningen.
Den mest julede julesmåkage jeg ved, er mors kagefigurer. Stjerner, hjerter, juletræer, grise, mænd og koner. I år er det bare ikke min mor der har bagt dem. Det er mig. Oles mor. Jeg blev voksen den dag jeg stod med kagerulle og udstiksforme, og var hende der lavede kagefigurer til min familie. Det er skisme ikke for sjov. Jeg blev voksen lige med et, og jeg vil huske det øjeblik for altid.
Men størst af alt bliver, at holde juleaften sammen med vores søn. Selv om han nok er fløjtende ligeglad med gaver og julemad, og sikkert synes at papiret er det mest spændende, så glæder Martin og jeg os helt vildt! Vi kommer selv fra gode, dejlige familier. Nu er det os der skal skabe en god og dejlig familie, med de traditioner der hører til det at være en sådan.
Alle julegaver er købt, der er 4 dage tilbage, nu er det bare at vente. :-)
Glædelig jul!

Ingen kommentarer: