14 juli 2008

De små penge

En tur i Bilka med Ole i indkøbsvognen gav idag en helt ny oplevelse.... Vi stod i ventekø ved flaskeautomaterne. Og det var ikke fordi der var mange mennesker. Det var fordi at den pensionerede herre foran os havde mange flasker. Rigtig mange flasker. Billedet var det samme ved de andre to automater, fyldte indkøbsvogne med ældre mennesker ved roret. Herren foran os kunne efter endt aflevering trykke en flaskebon ud på 233 kr. Vi gik derfra med en på 14.50 kr.

Flere tanker gik gennem hovedet på mig. Blandt andre: "Husk nu din pensionsopsparring, du vil ikke selv stå og være flaskesamler som 70 årig." "Er det folkepensionistens måde at forsøde tilværelsen på?" Men også: " Tænk hvis de ikke samlede alle de flasker og dåser, så lå de jo i naturen. De gør egentlig naturen og samfundet en tjeneste".
Om ikke andet, så får de ældre mennesker da tiden til at gå med først at samle flaskerne og dåserne, og derefter stå og putte dem i automaten, én ad gangen.....

Ingen kommentarer: