12 juli 2009

Ferie.

Det er længe siden vi har siddet helt stille med hver sin syssel en søndag aften, uden tændt fjernsyn, uden et legende barn om benene, uden udsigten til en mandag i arbejdets tegn. Det er en særlig aften i aften. Vi har fri i morgen, begge to, vi skal ikke andet end være sammen med hinanden og Ole, som sover trygt i sin weekendseng i det store soveværelse i huset Havglimt på Fanø. Her er lidt gråt og lidt vådt, men vi har ferie, så vi lod som om vejret var helt rigtigt, og gik op efter is i støvregnen. Imorgen tager vi nok til stranden mellem de varslede små-byger.

På Fanø søger jeg roen. Og jeg kan mærke, at den er forbavsende tæt på, allerede :-)

Ingen kommentarer: