-har næsten fra dag et været en yndet trøstesang i vores lille familie. Det kommer sig af, at det var den jeg lige fik ind på lystavlen en gang jeg kørte hjemad med en vrælende 4-5 måneder gammel Ole i bilen. Det virkede overraskende nok på drengen, og siden har det været den der trøster når Ole er ked. Den anden dag var det så Eva der blev ked. Ole slog en latter op (sikkert fordi han ikke lige vidste hvad han ellers skulle gøre), men mor og far så strengt på ham og fortalte, at Eva altså var ked af det, og det skulle man ikke grine af. Man skulle trøste hende i stedet. Så satte drengen sig i sofaen og begyndte at synge. Nyd den sidste bid af seancen her :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar