Min gamle idrætshøjskole ligger på vestfyn. Elevforeningenhar bedt mig komme ned og "undervise" en søndag formiddag for gamle elever som er på gensynsweekend. Det skal handle om mænd og kvinder og deres forhold til hinanden.
Busturen fra Odense og ud gennem fynsk landskab gør mig glad og giver lykkelige tanker om dengang jeg boede her på den grønne ø. Selv om det regner og bussen skal ind omkring Verninge, så er der noget velkendt og dejligt over at vide at jeg er på vej til Køng.
I spisesalen sidder nogle få gamle kendinge, resten er nye elever som jeg aldrig har set før. Rummene er de samme, de bliver nu bare fyldt ud af noge ukendte mennesker. Men køkkenpersonalet og lærerne er de samme, og de kan huske mig. Så føler jeg mig alligevel lidt hjemme igen.
Det er længe siden det var mig der beboede stedet, og jeg kan mærke at jeg også engang inden for overskuelig fremtid skal begynde at give slip på mine ejerfornemmelser. Jeg kan jo altid vende tilbage. Det er der ingen der kan tage fra mig. Der er så mange dejlige minder herfra. Så mange tanker og oplevelser. Jeg elsker stedet!