Two down, one to go! Er færdig med to af de tre eksamensopgaver der skal afleveres d. 29. april, om 10 dage. Inden for de næste 10 dage skal jeg have besøg af mine forældre, en tur til Kbh. til koncert, til Odense til en konfirmation, jeg skal have fødselsdag og så skal jeg også lige skrive den her didaktikopgave... 10-20 sider som jeg ikke ved hvordan jeg skal få begyndt på. Jeg lider af et "jeg har det bare lige inde i hovedet"-syndrom. Jeg tror at mine undervisningsplaner kan ses af andre selv om de befinder sig inde i min hjerne. Flot, Ida. Der er bare nogen ting jeg ikke har været for heldig med.
Jeg har søgt arbejde på Train, været til samtale og får besked på torsdag om jeg kan bruges. Gardarobechick på Train, det er da lige mig, hva. "Ska jag ta dærs jagg'? Va mæ dærs task?" Spørgsmålet er så om jeg kan finde ud af at arbejde om natten... Min krop bliver træt når det er mørkt, og jeg ved sgu ikke om jeg kan tvinge den til at sove om dagen og være vågen om natten. Hvis jeg får det job må det prøves. Det er vel en ærlig sag at være A-menneske.
Jeg glemte at skrive sidst, at vi var til Alanis Morissette koncert d. 9. april i Horsens. Alanis var mit ungdomsoprør, hun var sådan en vred ung dame som jeg aldrig turde være. Hun sang om alle de ting jeg kun turde tænke lige så stille. Og så sang hun med sådan en smerte at det også gjorde helt ondt på mig. Hun synger stadig forrygende, kraftfuld og med nerve så mine små hår på armene rejser sig. Det var en dejlig oplevelse. Hun har elsket og hun har haft ondt i hjertet. What are you, my blood? You touch me like you are my blood.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar