Hurra! Hurra! HURRA!
Vores skønne dreng er vokset helt vildt. Jeg synes han er så stor og dygtig, og jeg nyder hver dag han er i mit liv. Jeg har tænkt meget over hvordan man omtaler sine børn. Vi siger "min dreng"og "mit barn", men vores børn er jo ikke vores... De er deres egne. Vi ejer dem ikke. Vi sætter dem i verden og heldigvis fremkalder de en helt ubeskrivelig altopslugende kærlighed i deres forældre. Men de er dem selv. De har deres egen personlighed, deres eget lune. Og vi elsker dem, betingelsesløst, derfor kan de vokse op og blive selvstændige mænd og kvinder. Vi kan bare håbe, at vi giver dem den bedste bagage med. Og nu må jeg smutte, Ole er sulten ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar