Venter på far.

Martin er begyndt på arbejde igen, efter 6 dejlige uger hjemme sammen med Ole og mig, i vores nye hus. Og nu føles det som om min barsel rigtig kan begynde. Nu er det bare Ole og mig. Jeg skal også have besluttet mig for hvor meget barsel jeg vil have. Og det er ærlig talt lidt svært at vide, hvor længe man har lyst til at gå hjemme med sådan en lille en. For hvornår når man til mætningspunktet, for både mor og barn trænger til at se andre mennesker? Min søde veninde Lærke sagde noget vældig klogt i telefonen igår (vi snakkede i næsten en time, men det siger vi ikke til Anders...) Man skal huske på, at man er på barsel for barnets skyld og ikke for sin egen. For mig er det vigtigt at Ole får den stimulering han har brug for, og når jeg ikke kan give ham den mere, så skal han ud og være sammen med andre børn.
Men der er længe til. Nu er vi bare os to. Og hvad snakker man så med sådan en størrelse om? Om ham vi savner: Far!