At Nå Til Målet. Aldrig Noget Til Mig. Americas Next Top Model. Alt Nydes Til Musik. Nogle piger drømmer om at blive model. Jeg ser med stor fornøjelse Americas Next Top Model på TV3, for jeg synes det er så spændende at se hvordan de klarer sig når de står foran et kamera. Måske fordi jeg selv er lidt af en linselus, og inderst inde godt selv kunne tænke mig at være hende der står i det smarte tøj og poserer i blitzlys. Og hvor er jeg så nu? Jeg sidder hjemme i rækkevillaen, på barselsorlov, forstadsfrue, hjemmegående husmor.
At Nå Til Målet. En god ven lærte mig engang at stoppe op ind i mellem og spørge mig selv: Er det det her du vil? Er det det her du drømte om? Og det er jo meget godt at stille sig kritisk analyserende overfor det liv man lever. Men jo ældre jeg er blevet, jo mindre entydige er svarene på disse spørgsmål blevet. Spørgsmålene må stilles på ny, i andre formuleringer: Hvad var det jeg drømte om? Og blev det som jeg drømte det ville blive? Jeg har i 10 år (mindst) glædet mig til at jeg skulle være mor. Tænkt på hvordan det ville være, hvordan jeg ville gøre ting, opdrage mit barn, o.s.v. Og forstå mig nu ret: Det er stort at blive forældre, og ikke noget man skal gå ind til med letsindighed, hvis man kan undgå det. Man bliver sgu lige pludselig voksen og ansvarsfuld... Men samtidig er det lidt det samme som at komme i 3.g: Som 1.g'er tænkte jeg tit at det bare var for sejt af være 3.g'er, og hvor ville det bare blive cool når man selv var "de store". Og hvad var det så? Ikke så spor meget anderledes. Jeg kunne i hvert fald ikke mærke nogen nævneværdig forandring.
Og nu er jeg mor. Som jeg har drømt om så længe. Er det så ligesom jeg drømte det ville være? Ja og nej. Jeg elsker min søn helt ubeskriveligt. Det er svært at beskrive hvad moderkærlighed er, og hvad det gør ved kvinder (og mænd, der hedder det jo bare faderkærlighed :-)) Men samtidig er jeg jo stadig mig. Linselusen, skrålhalsen, sløjdlæreren. Jeg er stadig mig, men jeg bliver aldrig den samme igen. Forvirrende? Ja. Det er det. Måske kan det beskrives bedst således: Jeg er alt det jeg var før, men det er altsammen blevet rykket en tak. Nu er jeg nemlig mor først. Intet over, intet ved siden af.
"Goddag, mit navn er Ida, jeg er Oles mor". Det er ikke som jeg drømte det ville være. Det er bedre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar