Vi skulle have været til bryllup igår. Martins søster Anne og hendes Christian skulle giftes. Det blev de ikke. Næh, vi blev i stedet vidner til en kirkelig velsignelse, for de unge mennesker var sgu gift i forvejen. Og det var præsten der, i sin tale til dem om at de var livets lys og livets salt, overbragte hele selskabet nyheden om, at de var blevet gift på Læsø rådhus i april. Meget raffineret... Min stakkels svigermor tabte både næse og mund og var nær ved også at tabe lille Johanne som sad på skødet af hende. Næsen og munden kunne jeg ikke gribe, men jeg skyndte mig at gribe barnet. Christian sad med et "undskyld-svigermor-men-det-var-sådan-vi-helst-ville-det"-udtryk i øjnene, mens præsten talte videre om kærlighed og ægteskab. Jeg ville sgu heller ikke selv turde at sige det til min mor og svigermor, hvis Martin og jeg var blevet gift på rådhuset uden dem som vidner.
Nå, men selv om der ikke var nogen vielse, kun en velsignelse, så var der ellers bryllupsfest for alle pengene bagefter. Ole var ikke med, han blev passet hjemme af sin bedstemor og bedstefar. De havde en rigtig hyggelig eftermiddag og aften sammen. Oles far og mor var henholdsvis toastmaster og praktisk gris til festen. Og selvfølgelig gæster. Det var meget hyggeligt.
Og så var min kusine Ghita jo med, som Martins fætter Tores kæreste. Det tog lige lidt tid før jeg holdt op med at undre mig over, hvad hun dog lavede til en fest i Martins familie... ;-) Sådan er det vist at komme dobbelt i familie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar