At klæde sig ud.

Jeg filosoferer lidt over tøj for tiden. Nina, min kusine, leverer dagligt et indblik i stil og mode på sin blog. Hun har fingeren på modepulsen, men det er ikke altid jeg forstår tendenserne.... ;-) Hendes seneste indlæg er et citat: "At være velklædt er lidt ligesom at være forelsket" Og det er der da vist noget om! I hvert fald føler man sig noget mere uovervindelig og selvsikker når tøjet sidder - om man så må sige - lige i skabet. Det er der ikke ret meget af mit der gør for tiden. Eller, jo, det gør det måske, men jeg føler mig ikke spor godt tilpas. Der er en mave der skal skjules, der er bryster der skal kunne være der uden at det bliver vulgært, der skal kunne ammes uden at det hele flashes, og den opgave skal jeg forsøge at løse med det der er i skabet. Og det er ikke altid nemt, men det lykkes til tider. Og når det lykkes er det en stor fornøjelse for mig at se på andre mennesker på gaden og tænke: "Aj, jeg ser da trods alt bedre ud i tøjet end hende der..."

Og hvad laver billedet af mig som Madonna-look-a-like så i dette blogindlæg? Jo, det skal jeg sige dig. Der er tøj der kun duer til særlige situationer, men som er det, der giver det sidste pift, det ekstra rygstød, det særlige mod til at gøre noget specielt. Klæder skaber folk. Og billedet er et hyggeligt minde om at optræde og være på. Noget som jeg holder meget af men gør alt for lidt. Så nu hvor jeg går hjemme skulle jeg måske ind i mellem skrue højt op for noget go musik, klæde mig lidt ud og trykke den af med en hårbørste i hånden. Eller som transvestitter siger når de skifter fra herretøj til dametøj: "Jeg klæder mig ikke ud, jeg klæder om."