13 december 2007

Min søn er et halvt år og min mand er glad!

Det er den 13. december. Det er min fætter Alex's fødselsdag (tillykke!). Det er min søns halve års fødselsdag. Og det er et år siden vi så ham første gang, på en monitor på Skejby Sygehus. Det er utroligt hvad der sker på et år. Ole er den gladeste julenisse nord for ækvator. Han kan sidde og lege selv, men vil helst lege med mor, og helst "borte-tit-tit" -lege. Han er begyndt at række ud efter mig, og det er slet ikke til at stå for. Han rækker ikke helt ud efter far endnu, men far er også afsted fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Martin har nemlig fået nyt arbejde fra 1. december, som webmaster hos BoConcept i Herning. Det er en en køretur på lidt mere end en time hver vej. Så det er tidligt afsted og sent hjemme. Men det betyder ingenting, når han er glad når han tager afsted og glad når han kommer hjem. Det var fint at have arbejde i Århus centrum, men jeg tror hans evner og hans væsen bliver brugt og værdsat bedre i hans nye job. Det er i hvert fald en fornøjelse at være en glad mands hustru. :-)

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hvor er det bare et godt billede af vores dreng! Han er også det skønneste jeg ved :-)

kærlig hilsen
en glad far