05 november 2008

Susan er vel hjemme igen - og Barack er kommende præsident!

Jeg hørte Barack Obamas sejrstale i morges i tv, mens Ole tulrede rundt og "lavede mad" med mine køkkenting. Og jeg blev rørt. Af det faktum, at en sort mand kan blive præsident i USA. Jeg tænkte som så mange andre sikkert også gjorde, at hvis det kan lade sig gøre, så er der ikke noget i hele verden der ikke kan lade sig gøre. Et kort øjeblik var jeg helt ude i, at alle krige i hele verden kan få ende, når en mand med et så lidt amerikansk klingende navn, kan blive præsident i USA.
Jeg er ikke fyldt 30 endnu, og det føles historisk, også for mig. Det siger lidt om, hvor meget verden har udviklet sig på få år. Jeg spurgte min 3. klasse idag, om de vidste at der havde været præsidentvalg i USA. Og det vidste de godt (no wonder...) Men at det var noget særligt at en neger havde vundet, det kunne de ikke lige bedømme. For dem er det helt naturligt at nogen i klassen har forskellige hudfarver. Jeg var 14 år før jeg talte med en der havde en anden hudfarve end mig. Det er en vanvittig hastighed verden udvikler sig med. Og mennesker der virkelig vil noget besider en utrolig kraft. Måske kunne jeg alligevel godt få de 4 børn jeg stille går og drømmer om... Hvis bare jeg vil det nok :-)

Ingen kommentarer: