Ole sagde "tak for mad" den anden morgen efter at have spist sin havregrød. Martin og jeg kiggede på hinanden og flippede skråt af pure stolthed over vores fremmelige pode. Han har ikke sagt det siden... Måske var det bare tilfældigt at hans lyde blev til "tak for mad". Men vi var så stolte at der blev klappet i hånd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar