Fenja og Niels fik en datter

Selma blev født igår, onsdag d. 20/7 2005, 3730 gram og 53 centimeter lang. En stor, dejlig og velskabt pige med masser af mørkt hår på hovedet og et godt lille sovehjerte. Jakob og jeg har lige været ude på patienthotellet og se til dem og de har det godt, både mor og far og baby. Hun er helt vidunderlig! Nem og selskabelig og så ligner hun vist mest sin far. Hun småsov i mine arme og vidste slet ikke at hun ved sin blotte tilstedeværelse satte dybe spor i sin "moster". Hver en bevægelse blev set og gemt i hukommelsen om hende, hver en lyd. Man bliver vist ikke på noget tidspunkt træt af at se på spædbørn. De er et mirakel, tænk at det kan lade sig gøre at lave noget så perfekt som en barn. Jeg er så glad på Fenjas og Niels' vegne.

Selma er født præcis 19 år efter at min mormor døde. Den dato der i 19 år har stået for noget meget trist i mine minder skal nu være Selmas fødselsdag - en festdag! Min mormor var et dejligt menneske, både efter hvad jeg selv husker og hvad jeg har fået fortalt. Hun var klog på livet, og hun så min begejstring for musik. Jeg tror nok at hun ønskede at jeg skulle have hendes båndoptager efter hendes død. Den holdt ud til længe efter. Vi fik altid lov til at få både pålægchokolade og cacao til eftermiddagskaffe ude hos "momor", og i haven havde hun det bedste klatretræ i verden - i hvert fald i vores verden. Jeg var 7 år gammel da hun døde, og min kusine Nina og jeg havde ens hårbånd på til begravelsen. Jeg husker min mors tårer og køreturene ud til Varde Sygehus hvor vi besøgte momor de sidste uger af hendes liv. Jeg husker hvad vi hørte af musik i bilen og jeg husker at jeg ikke ville med ind og se hende efter hun var død. Det er både godt og skidt at jeg ikke var ældre da vi mistede hende. Jeg kan ikke huske at jeg følte sorg eller smerte, men jeg er på den anden side ked af at jeg ikke nåede at lære hende bedre at kende. Nu får jeg i stedet lov til at lære Selma at kende. Verden er cirkulær, vi mister og får, mister og får. Gammelt liv ebber ud og nyt liv får plads i verden. Jeg håber jeg selv en dag kan få lov at bidrage til cirkulariteten.