Jeg lever stadig

..på trods af ti dages græsenke-tilstand. Jeg står ikke model til det her en anden gang. Ti dage uden Martin, uden arbejde, uden faste gøremål. Jeg var ved at blive vanvittig i øjeblikke. Kun en druktur, 5 blockbuster DVD'er (tøsefilm af værste skuffe, hold op, jeg havde ondt af mig selv...) og min mors trofaste opkald for at høre om jeg klarede mig, har holdt mig oven vande. Og i morgen henter jeg Martin i Billund Lufthavn. JEG GLÆDER MIG HELT UBESKRIVELIGT!!!! Lasse var her idag, til kaffe og EfB-Bif. Rart med lidt adsprædelse inden den sidste ensomme nat. Gad vide om jeg overhovedet kan sove...