En lille.

Lang tids tavshed her på webloggen skal nu brydes af en rigtig god og dejlig nyhed, som også er forklaringen på tavsheden. Vi skal være forældre til juni 2007. Og dem der siger, at de tre første måneder af en graviditet er de værste.... jeg håber sådan at de har ret! For det har ikke været helt nemt at være mig siden jeg sad på badeværelset med en plasticpind der viste to blå streger... Men jeg er ved at være ovenpå igen, kvalmen kan holdes i skak med mad på de rette tidspunkter og i de rette mængder og glæden over at være nået over de første 12 uger er større end ærgelsen over al den tid jeg har sovet væk de sidste to måneder :-)

Men det er ikke den eneste nyhed. Min søde mand er blevet hip med de hippe, som han vist selv udtrykker det. Han har lavet sin hjemmeside om til en weblog, og har ambitioner om at skrive lidt på siden hver dag. Prøv lige at kigge til ham her, og se i samme omgang det første snapshot af vores ventede afkom.

Hus i Søften

Det har vi snart købt. En fin lille rækkevilla i to plan på 121 m2. Vi har skrevet under på købsaftalen, været i banken og i næste uge har vi en aftale med advokaten. Det er nu en realitet: Vi flytter til Søften i juni 2006! Hold op, det er bare fedt! Så er det bare at håbe, at Gammelgårdsskolen vil beholde mig, så jeg kan beholde min indtægt. :-)

Sig farvel til Frøken Christensen

Fra nu af er mit fulde navn Ida Brink Krøger Laursen. Vi fik min nye dåbsattest ind ad døren i går. Nu skal jeg have nyt pas, nyt Dankort og vi skal have os et nyt dørskilt. Det sværeste bliver at lade være med at præsentere sig som Ida Christensen i telefonen. "Ida Chr.. Krøger..." Den kan redes hvis jeg når at tænke mig om :-)

På skolen flyver tiden afsted. Efter forventede begyndervanskeligheder og en helt særlig oplevelse med kollegerne (læs: arbejdsnedæggelse) begynder hverdagen at tegne sig tydeligere dag for dag. Behovet for faste arbejdsrutiner og behovet for at finde kolleger der tumler med de samme faglige og pædagogiske spørgsmål som jeg, giver nye oplevelser og nye bekendtskaber, som gør arbejdet mere overskueligt. Jeg kan faktisk godt det der med at være lærer. Men det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har talt dagene til efterårsferien. Når vi når til fredag og skolernes motionsløb, så er den længste ferieløse periode af skoleåret gået. Og når efterårsferien er slut er der kun 44 arbejdsdage til juleferien...

Nygifte - nu med billede

Så glade var vi! Og så glade er vi stadigvæk. Vores supergode fotograf har sendt os over 500 billeder fra vores bryllupsdag. Her er et enkelt af dem.

Jeg var ude at bade idag, og med 24 grader i skyggen behøver man ikke gå i sauna. Det var en stor fornøjelse at ligge og tørre og slikke sol på badebroen, kun iført sin vielsesring... :-) Mega blæret, hvis jeg selv skal sige det. Det er dejligt at være blevet fru Krøger!

Sikke en fest vi har haft nu i nat!

Det er så dejligt at vågne op og være nogens hustru. Især når det er Martins hustru man er blevet :-)
Tusind tak til alle der var med os igår, og som var med til at gøre dagen til det, den blev: Vores fantastiske bryllupsdag. Vi kunne ikke have ønsket os det anderledes. Vi har fået så mange flotte hilsner, dejlige smil og knus og en masse skønne gaver, og vi er så glade for det alt sammen. Idag er vi trætte, men vi dansede også til god musik den halve nat. :-)

6 dage til vores bryllup...

Nu kan jeg godt mærke at sommerfuglene begynder at røre lidt på sig inde i maven. Vi tror nok vi har alle ting klar. Vi tror nok vi har taget højde for de fleste ting. Men vi ved jo ikke noget før dagen er gået. En ting er i hvert fald helt sikker: Vi glæder os helt vildt! Det bliver en fantastisk dag :-)

Nu er vi klar til at blive gift!

Vi blev poltet i lørdags. At blive udsat for ens egen polterabend er en rigtig god forberedelse til selve bryllupsdagen. For det er så svært at fatte, at de alle sammen var der i lørdags, fordi vi var der. Det var så fantastisk at det var en dag for os. Jeg blev ved med at tage mig selv i at tænke "hvornår kommer hende der i virkeligheden skal poltes...?" Og så er det totalt syret at høre ens veninder sige hinandens navne... Veninder som man ikke selv har præsenteret for hinanden sidder pludselig og taler sammen som om det var noget de gjorde tit. Og man finder ud af at det har de jo også gjort op til dagen for at planlægge. For min skyld. Sikke en dejlig dag! Det forstår man først helt bagefter. Tak, allesammen. Jeg glæder mig sådan til at vi ses igen, til vores bryllup. Der er basis for at det bliver en mægtig fest!

Laster.

Alle mennesker har midst én last. Nogle mennesker ryger, andre har en svaghed for sko, og andre igen går i byen hver weekend fordi de ikke kan lade være. Og min last er chokolade. Mørk, kakaomættet chokolade. Og masser af det. Når jeg kommer hjem imorgen kl. lidt i tre har jeg overlevet mine første to uger som lærer. Støttet til min mor i telefonen, min kæreste i de mange kram og kys jeg har haft hårdt brug for, og støttet til chokolade. I forargelige mængder. Det er HÅRDT at være ny lærer. Rigtig hårdt. Jeg har aldrig i mit liv været så helt-ind-til-benet-træt over flere dage, som jeg er nu. Man kan kalde det praksischock. Det er et helt igennem dækkende ord for det jeg har oplevet de sidste fjorten dage. Men takket være mørk chokolade er jeg stadig ovenvande. Hvad sker der så, når virkeligheden går op for den vordende brud? Når hun pludselig indser, at hun skal kunne være i sin brudekjole om 15 dage. Så forsøger hun sig med en kold tyrker. "For jeg er jo da viljestærk, jeg kan da sagtens undvære chokolade." Yeah, right! Jeg måtte bukke under for et kvarter siden, og slukøret traske over til "Hos Mik" og købe mig en rød Bounty. Jeg har rygrad af kogt spaghetti! Det giver en rimelig god fornemmelse af hvordan narkomaner og junkier må have det. Måske skal jeg gøre lige som alkoholikere der forsøger at blive tørlagt: Beslutte, at jeg de næste 24 timer vil forsage chokolade. Og når de 24 timer er gået kan jeg måske love mig selv endnu 24 timer uden mit lykkebringene choko-fix. Det er næsten ikke til at bære. Men når jeg nu forsøger mig her op til en weekend, så er der måske håb. Så kan jeg altid drømme om et intravenøst chokolade-drop... Mmm.....

En måned mere som frøken...

Om en måned fra idag står jeg i Bryndum Kirke og siger ja til min skønne kæreste. De fleste ting er på plads, kjolen hænger hos mine forældre, præsten er fundet, maden bestilt. Jeg synes der bør være mere jeg skal ordne, men jeg kan ikke finde ud af hvad det skulle være... Det må være et godt tegn. Vi glæder os i hvert fald helt vildt til vores bryllupsdag og har ikke stress over det. Og tiden går jo hurtigt, så lige pludselig er vi der. Og så må det gå som det går. Jow jow.

Sommer i Danmark - nu med gråvejr og Tetris!

For den fyrstelige sum af hundrede fuldfede danske kroner har vi her på matriklen anskaffet os et TV-spil. Nu kan vi spille Tetris mod hinanden, så det gør vi med stor fornøjelse. Det er naturligvis sjovest når jeg vinder et spil eller kan pådrage Martin flest straflinjer, men det bedste ved at tabe er, at man så har ret til et spil til... ;-) Tetris rocks!
Når vi ikke spiller Tetris forsøger vi at få styr på vores bryllup, som løber af stablen om en måned og seks dage... Nu går det ikke længere at sige "der er god tid, det når vi nok". Hvis vi skal nå det alt sammen, så er det nu vi skal have fingeren ud og se at få styr på de løse ender. Min kjole er færdig og fragtet til Tarp, hvor den hænger og venter på at jeg skal hoppe i den. Martins tøj er lige blevet hentet idag, og han bliver bare den mest fantastiske brudgom jeg nogensinde har set. :-) Vi glæder os helt vildt!

Sommer i Danmark III

Ahh... Når det danske sommervejr er godt, så er det altså bare rigtig godt! Den eneste vinterforberedelse der er nødvendig allerede nu er, at betale kontingent til Vikingeklubben Jomsborg, så jeg kan kaste mig i bølgen blå og kold hele vinteren. "Tænk at hun gør det, helt frivilligt!" Ja, tænk engang. Hvis jeg kunne vælge, så havde vi sommer hele året, med vandtemperaturer mellem 0 og 10 grader. Ahh... det ville bare være lykken!
Men nok om det, nu er det bare om at komme ud i solen og arbejde på den lækre sommertan. -Det går rigtig godt i år :-)

Sommer i Danmark II

Sommeren er tilbage efter nogle dage med gråvejr og skybrud. I sommerlandet kan man møde det unge par i den skønne røde Toyota Carina. Fra østvendte kyster til vestvendte kyster ferierer de hos venner og familie, med sport i TV og hjemlig hygge på programmet. Den unge frøken har idag boltret sig i vesterhavets bølger ved stigende vande, og hun melder, at badevandet er i top! Den unge herre holder styr på cykeltropperne i Frankrig via fjernsynsapparatet, hvilket bevirker, at resten af parrets ferie vil foregå på hjemadressen. Hun i bikini i gårdhave eller på strand, han i shorts i sofa eller lænestol foran flimmeren. Ahh, hvor er livet dog herligt!

Jeg hader fodbold!

Nu har jeg holdt VM fodbold ud i godt tre uger. Og nu gider jeg godt nok ikke mere. Jeg troede ikke jeg skulle sige det, men jeg ville ønske at Danmark havde været med, for så havde der måske været chance for at det kun var DK's kampe der var interessante at følge. Men med indtoget af BT's managerspil har hver eneste kamp været vigtig for min kommende mand. Han ligger pt.nr. 315 ud af ca. 28.000 spillere, og bevares, det er da flot, han er dygtig, ja. Men når han skal se HVER ENESTE KAMP, så bliver det ret belastende i længden. Og jeg er til dagligt glad for vores harddisk-optager, men lige nu ønsker jeg den langt væk, for nu kan han jo optage ALT!!!! Jeg hader fodbold! Det stjæler tv-minutter fra Beverly Hills, og man kan ikke regne med normale tv-avistider. Og Ronaldinho er bare så grim! Hvis han var min hund, så var han blevet klippet for længe siden! ARGH!!!

Sommer i Danmark

Sommeren er over os! I første klit-række ser man de to yndige unge lærerinder, Mette og Ida, iført deres smarte sommerbikinier, mens de hengiver sig til læsning af dameblade, øl og vand-drikning, kvindesladder og solbadning. Ved hjemkomsten til den herskabelige toværelses lejlighed kan frøken Ida konstatere, at solbadningen ikke har været forgæves: Med farve som en kær lille pattegris, kan hun tage i biffen med sin forlovede og småfryse sig igennem The DaVinci Code. En dejlig dag i den Århusianske sommer! :-)

Hokus pokus, og så blev jeg lærer!

Martin spurgte mig den anden dag om jeg ikke snart skulle skrive i min weblog igen.. Det er tegn på at det er virkelig længe siden jeg har givet lyd fra mig.

Min sidste eksamen på seminariet var bachelor i sløjd, hvor jeg fik et ni-tal og efterfølgende blomster og champagne med min fremmødte familie. Det var en dejlig dag, hvor jeg egentlig ikke helt fattede at det var slut på seminariet.
Dimissionen i Vejlby-Risskov hallen fredag d. 23. juni havde mig på programmet, som taler, repræsenterende de nydimitterede lærere på den ordinære uddannelse. For to år siden hjalp jeg min gode kammerat Michael Breum med den tale han holdt til sin dimissionsfest i 2004. Dengang besluttede jeg mig for, at når jeg skulle dimittere, så ville jeg også holde dimissionstalen på de studerendes vegne. Som sagt, så gjort. Talen kan ses på seminariets hjemmeside.

Til festen om aftenen på seminariet gik det langsomt op for mig, at det var den sidste fest hvor min årgang ville være samlet. Og da det sank ordentligt ind, skulle festen dæleme have gas! Det blev en af de bedste fester jeg har været til på seminariet, med alle de søde og dejlige mennesker jeg har mødt der.

Min egen eksamensfest fandt sted i søndags, med familie og venner, i Lillering Forsamlingshus. Det var en dejlig solskins dag, som blev lige præcis som jeg gerne ville have den. Da gæsterne var gået og jeg var igang med at læsse vores bil med mine gaver og resterne af al den gode mad vi havde fået, kom den første erkendelse af, at jeg ikke længere er studerende, men lærer. Jeg har aldrig tvivlet på at jeg kunne gennemføre en uddannelse, men at stå på "den anden side", efter mange års arbejde, det gjorde mig både stolt, glad, ydmyg og forundret.

Det er meget overvældende at blive færdig med en uddannelse. I hvert fald for mig. Der er gået 20 år siden jeg som 7-årig begyndte i 1. klasse. Tyve år tog det mig at nå det mål, som alle forældre ønsker for deres børn: At de får en uddannelse. Ni år på Bryndum Skole, tre år på Esbjerg Statsskole og fire år på Århus Dag- og aftenseminarium. Det er 16 år på skolebænken, plus fire såkaldte "fjumre-år", der gik med at være pædagogmedhjælper, juleassistance i Bog&Idé, være på idrætshøjskole, være fuldtidspiccoline, flytte til Odense og læse på sygeplejeskolen i et enkelt semester, være handicaphjælper og sidst men ikke mindst være på musikhøjskole. Hver eneste oplevelse har gjort mig til den jeg er idag. Nu kan jeg bare håbe på, at vingerne kan bære, og at jeg kan få søsat mit lærerliv ordentligt.

Mandag efter at det hele var overstået, skulle jeg til møde på min nye arbejdsplads, Gammelgårdsskolen. Møde med de 6 nyansatte lærere. Og jeg var så træt! Jeg hørte kun halvdelen af alle de ting jeg blev fortalt, og forstod endnu mindre af det. Da skolelederen spurgte bordet rundt, hvad der fyldte i vores hoveder nu, kunne jeg kun svare ærligt, at jeg slet slet ikke var klar til at tage stilling til materialebestilling, skoleintranet, teamsamarbejde og alt det som jeg skal være en del af fra 1. august. At mit hovede trængte voldsomt til ferie. Han forstod mig ganske udmærket. Så jeg fik lov til at sidde i fred i et hjørne og gabe. Go start, hva?

Men nu står den på ferie! Velfortjent ferie. Og lidt bryllupsplanlægning ind imellem. Men det er kun hyggeligt. Jeg håber på at sommeren snart kommer til DK, for jeg har tænkt mig at jeg skal holde ferie på stranden!

Two down, one to go...

Igår gav det 10 i musik, med efterfølgende opløftet stemning og øller og grillpølser i seminariets gård. DET var hyggeligt! :-)

One down, two to go.

Jeg overstod sløjdeksamen i onsdags. Med den højeste karakter jeg har fået i over ti år... Lærer og censor var helt vilde med mit eksamensprojekt og min løsning af den praktiske 16-timers prøve, og gav mig et 11-tal for den samlede indsats. Jeg er hammerstolt!

Kommende lærer - nu med job!

Jeg har fået tilbudt job på Gammelgardsskolen i Åbyhøj og sagt ja tak. Jeg skal have dansk i en 1. klasse og musik i indskolingen, og nogle andre fag som ikke ligger fast endnu. Det er bare dejligt at have fået job, for så skal jeg ikke tænke på det mere. Jeg kan fokusere på at blive godt færdig på seminariet. YES!!!

Jeg bor for tiden på seminariet...

Jeg var hjemme før kl. 14:00 idag... Det er en sjældenhed efterhånden. Men jeg kunne ikke gøre mere nede i sløjd idag, alt hvad jeg havde gang i, skulle enten tørre eller ville tage lang tid at forberede, så jeg havde faktisk gjort mig selv arbejdsløs.
Herhjemme er det ikke meget bedre. Min computer er ikke specielt glad for tiden, den leger "blå skærm" og går totalt i stå når jeg forsøger at lægge billeder ind, eller Martin forsøger at tage back-up af den. Så jeg tør nærmest ikke noget som helst med den mere. Så er det godt at solen skiner så man kan bruge sin tid ude i det dejlige vejr. Jeg elsker sommer, sådan er det bare! :-)

Vinder af ÅDAS Melodi Grand Prix 2006!

Vi vandt sgu! Vi vandt melodi grand prixet i går. Hvor var det bare fantastisk! Jeg er stadig ganske overvældet, og genkalder mig billederne fra i går om og om igen. Det var helt vildt fedt. Jeg vil på scenen igen! :-) Det var super-skønt at kunne dele den store oplevelse med min dejlige kæreste og mit fantastiske musikhold! Så kan jeg vist ikke bede om mere. Tak fordi I er så søde.

Det er sgu godt at være mig!

Jeg blev 27 år i fredags. Jeg afleverede mine allersidste eksamensoplæg (7,9,13) i mandags, og foråret brager afsted. Jeg kludrer endnu engang rundt i hvor varmt og hvor koldt jeg har det i hvilket tøj, så nogen dage fryser jeg helt vildt og andre dage går jeg rundt og er totalt 70ér agtig med store svedplamager under armene. Lækkert... Jeg elsker foråret. Jeg elsker duften af planter, der springer ud, af græs der er nyslået, af solbrændt hud. Uhm...

På fredag debuterer Brink & the IdaHoes ved ÅDAS Melodi Grand Prix, med sangen "1+4 =5" Jeg har skrevet denne lille kærlighedssang, som handler om det frygtelige dilemma man som fjerdeårs studerende må stå i når man opdager, at ham den søde man har scoret til seminariefesten kun går på første år... Pinligt. Men kærlighed har jo ingen alder, så det ender naturligvis godt. Vi håber på at vinde (selvføgelig, ellers stillede vi vel ikke op) og mit band og mine korpiger er bare fede!! Jeg burde nok bruge min tid på eksamensforberedelse, men det er meget sjovere at sy pailletkjole og stille op til ÅDAS Melodi Grand Prix :-)

Hov, skal jo huske at ønske Lærke og Anders tillykke med deres bryllup d. 22. april. Det var en skøn dag, med høj solskin, søde mennester, en dejlig vielse og en mægtig fest! I er for skønne! Tak fordi vi måtte være med til at gøre jeres dag festlig og hyggelig.

En lang og god fredag.

Det er Langfredag idag. Rune, min bror, sidder inde i stuen og læser i en bog, jeg tulrer rundt og ordner ting og sager og Martin er kørt ud for at se en basketkamp. Vi hygger os! Det er fedt bare at have fri sammen med sin bror og sin kæreste. Der er ingen der skal underholdes, vi skal bare være, sammen. Om lidt går jeg ud og smører et fad håndmadder og så går vi måske til bageren senere og henter en bette kage :-)
Jeg har købt et par brudesko, som der også skal gåes lidt i, det når jeg nok også idag.
Om en uge skal vi til Hundested til bryllup hos min veninde, Lærke. Jeg glæder mig sådan til at se hende i brudekjolen. Til at være der på deres store dag. Og jeg glæder mig til at kunne iagtage hvordan andre holder bryllup. For bryllupsplanlægning kan give søvnløse nætter og frustrationsudbrud. Men Rune, Martin og jeg har idag lovet hinanden, at den 9. september 2006 bliver en god dag og at vi har det sjovt hele dagen! Og i stedet for at ærge os over ting der ikke går som de skulle have gjort, så finder vi på en anden løsning og griner ad det hele bagefter. Se, det er da katastrofesikret bryllupsplanlægning.

Den sidste opvask

Ude i vores køkken står en funklende ny OPVASKEMASKINE!!! Den er lige blevet installeret idag. Vi synes at en opvask er noget af det mest dødsyge i denne verden, og vi har flere gange snakket om at investere i en bordopvaskemaskine. Men de er dyre og man må ikke selv tilslutte dem, så der kommer også en håndværker regning oveni. Men hjælpen var på vej! Vores udlejer kom os til undsætning. I vores opgang var vi den eneste lejlighed hvori der ikke var installeret opvaskemaskine... indtil for en halv time siden. Jeg fornemmer allerede at vi hurtigt bliver bedste venner. Tænk at man kan komme sådan op at køre over et køkkenrumledyr.

6 months until I marry my sweetheart

Idag er der et halvt år til vi siger ja til hinanden i Bryndum kirke. Det bliver en fantastisk dag. Mest fordi vi skal være sammen med hinanden og vores familie og venner, og feste og have det rart. Det er dejligt at tænke på. :-)

Basselår - afleveres imorgen.

Det eneste jeg har skullet idag var at printe min bacheloropgave ud i tre eksemplarer. Jeg har været alene hjemme siden fredag formiddag, Martin og Vocal Line skulle synge en koncert et sted i Frankrig igår. Så jeg har måttet finde ud af alle de der ting i Word som jeg ellers er meget hurtig til at spørge ham om.
Jeg var stort set færdig med opgaven allerede igår eftermiddags, så Lasse og jeg tog ud for at dyppe os i suppen. Hold da k... det var koldt! Det sneede og blæste og var helt vidunderligt! Fire dyp, fire gange varm, varm sauna, og da vi endelig var gennemkogte og skulle i klunset igen havde vinden vendt en smule og vores tøj var dækket af et fint lag sne... Der var fuld valuta for alle pengene :-) Det var dæleme godt til os. Jeg er jo personligt af den mening, at man ikke kan afvise vinterbadning hvis ikke man har prøvet det. Jeg forstår det godt hvis man i forvejen ikke er særligt vild med at gå i sauna, for det er trods alt 95% af en god tur i suppen. Men hvis det bare er fordi man er kuldskær, så har man ikke min medfølelse. Jeg af alle mennesker er helt vildt kuldskær og går med lange underbukser fra december til midt i april. Og det værste dyp er det første. Derfra går det KUN fremad. Og man har det SÅ dejligt bagefter.
Jeg afleverer min billet til bacheloreksamen imorgen inden kl. 12.00 dut! Så må vi se hvad intellektet rækker til engang i uge 25...

Basselår - fem dage til aflevering

Fem dage... Jeg skal aflevere om fem dage. Jeg var til vejledning i mandags hvor min søde og rare vejleder på en sød og rar måde pillede min opgave fra hinanden og efterlod mig med de sørgelige rester... Nej, det var ikke så slemt som det lyder, men jeg gik derfra med følelsen af at være heldig med at jeg havde en hel uge til at få lavet de ting som jeg ikke havde fået lavet fra begyndelsen. Så nu sidder jeg ved computeren hver eneste vågne time. Det kan man godt blive lidt gnaven og huleboeragtig af. Se bare her... kopi-helvede. Det bedste er dog at jeg godt ved hvad jeg mener, og at jeg synes at det, jeg skriver om er spændende. Det, der ikke er så godt er, at jeg har det hele inde i hovedet og ind imellem har meget svært ved at få det ned på skrift... Og så er det ikke en meningsytrende opgave, det er en professionsbacheloropgave, så jeg skal forholde mig vidensbrugende og analyserende til en lærerfaglig problemstilling... Det er ind imellem lidt svært for mig fordi jeg bliver så grebet af stoffet og gerne vil give min mening til kende om dette og hint. Jeg glæææder mig sådan til jeg er færdig og den er afleveret og jeg ikke behøver at tænke på den før læseferien begynder. Åh, bare det dog snart var mandag...

Basselår - 12 dage igen.

Der er struktur på opgaveskrivningen i det lille hjem. Jeg står op, laver mit pilatesprogram, går i bad, spiser morgenmad og går så igang med at skrive. Jeg er selv meget imponeret over den diciplin jeg udviser overfor en traditionelt kedelig opgave der kunne føre til alverdens overspringshandlinger. Musikkonferencen er livlinen til mine musik-medstuderende, der er klar på peptalk og opbakning. Det er utroligt hvor meget usagligt man kan få fyret af i en tilstand af skrivepres, henholdsvis blokering. Jeg har dog ikke mødt muren endnu, jeg har 10 siders tekst (må max have 25) og 12 dage tilbage inden der skal afleveres. Alt vel. Jeg når det nok.

Basselår

Der er 18 dage til aflevering. Der er curling i fjernsynet (en totalt spændende sport. Man sidder jo på kanten af sofaen hele tiden!) Der er tusind andre spændende ting man liiige kunne give sig til. Jeg har for eksempel vasket op idag for at slippe for at skulle forholde mig til min bacheloropgave. Ja, vi skal til det igen, overspringshandlingerne står i kø for at tage opmærksomheden fra det væsentlige, nemlig mine udsigter til at bestå lærereksamen. Og jeg kan igen bekræfte mig selv i, at når det kommer til selvdiciplin og skole, så har jeg rygrad som kogt spaghetti. Jeg er så let at friste... Men imorgen flytter Matador ud til svigermor og de næste to uger har jeg fri til kun at beskæftige mig med basselår, så der er lys forude. Jeg kan sagtens. Selvfølgelig kan jeg det!

Kjolen er fundet!

Den er så flot! Den er så elegant! Den er lige mig! Og det er selvfølgelig ikke den på billedet:-) Dametur til Vejle i lørdags, med nerverne uden på tøjet. Jeg var så spændt på hvad der ventede mig. Jeg har jo, indrømmet, drømt om denne kjole hele mit liv. Og det endte med at blive en dejlig oplevelse i fine omgivelser. Efter spændingsudløsningen gik min krop så helt i selvsving og overmandede mig med en monsterforkølelse. Det var som om den vidste at den skulle vente med sygdom indtil jeg havde overstået kjoleprøveriet. Nu kan endnu et punkt på den lange bryllups-to-do-liste krydses af.

Mon JyllandsPosten er tilfreds nu...?

Jeg havde lovet mig selv at jeg ikke ville hidse mig op over hele affæren om karikaturerne af profeten Muhammed fra Jyllands Posten, men nu flyder mit bæger altså over. Et er at muslimer verden over tramper rundt i gaderne og udråber deres vrede over Danmark (læs: Jyllandsposten) og lejlighedsvis brænder Dannebrog af. Jeg bryder mig ikke om billederne fra TV af et brændende Dannebrog, men hvis det er den største ydmygelse muslimerne kan kaste over os, så må vi prøve at leve med det. Men idag er en dansk (og en svensk og en chilensk) ambasade brændt ned i Syrien fordi vrede muslimer havde hørt at man i Danmark via sms opfordrede til at mødes på rådhuspladsen, for der at brænde Koranen af. Rygtet opildner tusinder i Syrien, de går grasat og stormer ambasaden og får i den omgang også sat ild på bygningen. Så er vi ovre i den kategori af demonstrationer der kan koste menneskeliv, og det er denne sag bare slet ikke værd.
Jeg kan godt forstå det hvis muslimer føler sig krænket af de dumme karikaturtegninger. Jeg har ikke noget at sammenligne det med for min egen tros vedkommende. Børn verden over tegner billeder af Vor Herre med stor hvidt skæg, siddende på en sky med bjerge af slik omkring sig. Hvis Vor Herre bar en rød kappe kunne man komme til at forveksle ham med julemanden... Men muslimerne tager deres religion meget mere bogstaveligt end vi gør, og for dem at se har Jyllandsposten gjort det utænkelige. Hvad skulle det til for? Hvem er det på Jyllandsposten der er så lidt begavet at de ikke stopper sådan en tossestreg inden den ender i avisen? Ja, vi har ytrings- og pressefrihed i Danmark, men vi bør også indføre en lov der forbyder tåbelig opførsel efter denne helt unødvendige svinestreg. Hvis der er nogen der sælger dømmekraft på flaske, så synes jeg vi skal skynde os at sende en hel palle til Jyllandsposten med det samme! Avisen har tydeligvis ikke begreb om hvornår den har trådt over stregen, og hvornår det er tid til at trække i land og give den muslimske verden det den beder om: En undskyldning.
Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land. Det gælder sgu os alle sammen. Hvad er det for nogle bøvhoveder der opfordrer til demonstrationer og koran-afbrænding? De skal vist have deres skolepenge tilbage (for man lærer nemlig tolerance og respekt i den danske folkeskole, Bertel!). Hvis vi endelig skal brænde noget af, så skal det vist være JyllandsPostens aviser.
Jeg væmmes over menneskers idioti og de skyklapper vi fra tid til anden vader rundt med. Det kan godt være at muslimer demonstrerer, råber højt og brænder flag af, men hvis vi gør det samme er vi jo ikke spor bedre end dem. Vi må få tingene op på et højere niveau og løse krisen med diplomati og intellekt. Det er ikke regeringens opgave at irettesætte og undskylde for hvad et dansk dagblad trykker, men når Jyllandsposten er sådan et umuligt pattebarn må vi have andre til at lette stemningen. Når man stikker hånden i en hvepserede må man regne med at blive stukket. Men at have en miliard muslimer som fjender er ikke en ønskesituation for nogen. Det havde I ikke behøvet, JyllandsPosten.

Klatøjet søndag

Tak skal du ha! Vi var til jubilæumsfest for Vocal Line til kl. 04.00 i nat. Idag er jeg mat i koderne, har en del bachelorstof jeg burde læse, nogle sløjdlærere jeg burde kontakte og en helt masse udenoms-ting jeg meget hellere vil lave. Det er overspringshandlingernes tid. Diciplin er ikke min stærke side. Tror efterhånden ikke længere på at det nok skal komme med alderen.

Lyde

Der er bare nogle lyde der for altid vil minde mig om bestemte ting. Lyden af min forlovelsesring mod de lakerede jernstænger i bussen minder mig for eksempel om min mor når hun hentede min bror og jeg i Tovværksfabrikkens børnehave og vi traskede op til busstoppestedet (eller spænede fordi vi havde klattet tiden væk), steg på bussen og kørte hjem.
Vi måtte ikke sidde bagest i bussen, for det brød mor sig ikke om. Hun blev køresyg, sagde hun. Og jeg forundredes over at hendes fingre kunne sige sådan en klingrende lyd når hun tog fat om en af stængerne for at kunne holde balancen, når bussen holdt ind til siden for at sætte folk af og tage folk på. Nu kan mine fingre også sige den lyd. Er det ikke forunderligt? Er jeg virkelig allerede kommet dertil? Når jeg bliver gift med Martin er jeg 27 år, ligesom min mor var da hun blev gift med min far. Jeg bliver lærer, ligesom hende. Bliver vi kopier af vores forældre, som Ida spurgte Palle i Krøniken i søndags? Bare jeg ikke også skal have tvillinger ligesom min mor...

Hov, jeg har forresten købt en symaskine. Det er da husmoderligt, hva! Jeg er sgu nok alligevel ubemærket kommet dertil...

Guld til Tina D.

Tina Dickow fik P3 prisen! Sådan! Der jubles og klappes i det lille hjem. Vi er vilde med hende og håber alt godt for hende i fremtiden. Tale er sølv men Tinas sange er guld!!!

Bridezilla? Eller bare chokoman på afvænding...

Gik helt i bryllupsmode igår da der kom et brudekjolekatalog ind ad brevsprækken. Jeg styrtede ned i byen og købte fluks to blade mere... Og siddende i sofaen med en kop te og de kritiske "jeg-er-bruden-og-skal-kun-ha-det-bedste"-briller på, pløjede jeg alle tre blade igennem med en millitærpersons præcision. OG JEG HAVDE SÅDAN LYST TIL CHOKOLADE!!! Det kan godt være at sådan et blad koster det samme som 5-7 rittersport, men det bliver de ikke spiselige af... Det er de underligste ting man tænker, når man forsøger at vende sig selv af med at spise alt for meget sukker. Men jeg klarede en sukkerfri dag igår! "Så må du godt forkæle dig selv, Ida, ta du bare og køb en Twix i pausen idag, det har du fortjent! NEEEEEJ!!!! Dumme hjerne, så kan vi jo begynde forfra imorgen, hvad tænker du på!? Nåh, ja, chokolade, det vidste jeg jo godt... Masser af vand, masser af frugt, masser af nødder, masser af alt mulig andet end sukker. Og en lille bitte pose vingummi... NEEEEJ!!! Tag dig sammen kvinde, du kan hvis du vil, OG DET VIL DU!

Happy Newyear - give us your money.

Det nye år er ikke mere end tre dage gammelt. Jeg har ikke været i skole endnu (fik en længere juleferie end forventet, pga. udskudt undervisning), Magnus har haft fødselsdag og jeg har allerede hidset mig op over bankverdenen. Min gamle bank skal have 150 kr for at trykke på en knap!!! Det er skide uforskammet. Jeg vil have 1000 kr i timen for at undervise folks snotunger hvis det skal være på den måde. Eller endnu bedre: Være ansat i en bank... Der må man tjene fedt med alle de mange og høje gebyrer. "Hvor mange gange kan du trykke på den knap i timen?" Øv! Jeg synes banker er dumme! De er 100% assholes. (tak, Dolph)