Venter på far.

Martin er begyndt på arbejde igen, efter 6 dejlige uger hjemme sammen med Ole og mig, i vores nye hus. Og nu føles det som om min barsel rigtig kan begynde. Nu er det bare Ole og mig. Jeg skal også have besluttet mig for hvor meget barsel jeg vil have. Og det er ærlig talt lidt svært at vide, hvor længe man har lyst til at gå hjemme med sådan en lille en. For hvornår når man til mætningspunktet, for både mor og barn trænger til at se andre mennesker? Min søde veninde Lærke sagde noget vældig klogt i telefonen igår (vi snakkede i næsten en time, men det siger vi ikke til Anders...) Man skal huske på, at man er på barsel for barnets skyld og ikke for sin egen. For mig er det vigtigt at Ole får den stimulering han har brug for, og når jeg ikke kan give ham den mere, så skal han ud og være sammen med andre børn.
Men der er længe til. Nu er vi bare os to. Og hvad snakker man så med sådan en størrelse om? Om ham vi savner: Far!

Idag er det Oles 4-ugers-fødselsdag.

Hurra! Hurra! HURRA!
Vores skønne dreng er vokset helt vildt. Jeg synes han er så stor og dygtig, og jeg nyder hver dag han er i mit liv. Jeg har tænkt meget over hvordan man omtaler sine børn. Vi siger "min dreng"og "mit barn", men vores børn er jo ikke vores... De er deres egne. Vi ejer dem ikke. Vi sætter dem i verden og heldigvis fremkalder de en helt ubeskrivelig altopslugende kærlighed i deres forældre. Men de er dem selv. De har deres egen personlighed, deres eget lune. Og vi elsker dem, betingelsesløst, derfor kan de vokse op og blive selvstændige mænd og kvinder. Vi kan bare håbe, at vi giver dem den bedste bagage med. Og nu må jeg smutte, Ole er sulten ;-)

Familien Krøger er flyttet i eget hus!

Efter en hektisk weekend med uvurderlig hjælp fra vores familier er vi nu flyttet rigtigt. Det var meget svært for mig, med min organisator-trang og forkærlighed for overblik, at måtte se til fra sidelinjen, mens de andre flyttede vores ejendele. Ingenting havde jeg overblik over. Jeg skulle kun passe på Ole. Puha, en anden gang vil jeg hellere have veer i 30 timer end være tilskuer til min egen flytning. Jeg kan bedst med at være hende der ved hvor alting er, og det kan man bestemt ikke sige at jeg ved lige nu...

Men hvor er det dejligt at have fået mere plads, lysere rum og egen vaskemaskine! Og hvor er det dejligt at have en søn der bare tager alting roligt, og ikke lader sig stresse. Ole er bare en glad og tilfreds dreng, som er blevet god til at huske, at man er vågen om dagen, og sover om natten. Han får mad hver 3.-4. time og sover så videre, så hans mor også kan sove videre ;-) Og så nyder vi at Martin har ferie i forlængelse af sin barsel. Det er så dejligt at være en familie, der har tid.

En vidunderlig lille dreng.

Ventetiden blev ikke så lang som frygtet. Onsdag d. 13. juni kl. 17.09 fødte jeg en dreng på 3900 gram og 53 cm, 5 dage før termin. Fødslen var en rigtig god oplevelse, det tog godt 5 timer, hvoraf de tre blev tilbragt hjemme i sofaen med Harry Potter i DVD afspilleren... Jeg er åbentbart en hurtig-føder.

Vores søn hedder Ole Brink Krøger, og han er bare en dejligt rolig dreng, som spiser og sover og hygger sig med sin far og mor. Det er helt fantastisk at blive forældre, og jeg bliver overvældet hver dag af alle de nye stærke følelser han vækker i mig. Hans far har lavet et lille album på flickr.com med billeder fra vores første dage som familie, der er link til albummet på www.martinkroeger.dk

Har du sovet godt i nat?

Når min mor fortæller om, at hun sad op og sov den sidste måned af sin graviditet, fordi hun var meget besværet med to børn i maven, så ved jeg godt, at jeg har det godt. Men alligevel, lidt pivet må man godt være, og lidt medlidenhed ønsker jeg mig også med på vejen. Jeg har fået ondt i ryggen af al min plus-vægt. Lægen siger, at bevægelse - altså varme, arbejdende muskler - er den eneste effektive medicin, og hvis det nu er, så er det ok med en pinex eller to... Men jeg kan jo ikke rende rundt og fylde min krop med piller hele tiden, så hvis du ser mig stå og "danse grimt" som Søs Fenger sagde i en gammel reklame, så er det bare fordi jeg satser på varme, arbejdende muskler... Jeg står endda op om natten og strækker ud og danser lambada, når jeg nu alligevel er oppe for at tisse... Mit liv er ufatteligt indholdsløst for tiden, når jeg blogger om nattegymnastik... Suk! Syv dage igen... med risiko for 14 dages forlængelse... It better be worth it!

Fodbold og fjorten dage igen...

Øv, jeg ville ønske at jeg i lørdags havde været passioneret fodboldfan med højt hævet nationalfølelse... Den vanvittige fodboldlandskamp kunne i så fald have sat fødslen igang. Men nej, jeg går stadig rundt med min egen fodbold på maven og føler mig som kaptajn Vom. Min søde svigermor synes jeg har den fineste gravide mave, og forsikrer mig om, at jeg ikke ser ud som den skude jeg føler mig som... At alt sidder lige hvor det skal. Og det er rart at høre, bare det ikke bliver ved med at sidde hvor det sidder nu. Folks forudsigelser om at "nu kan det ikke vare længe endnu", og "jeg tror du føder før tid" kan jeg ikke bruge til en hujende fis! Hvis nogen tror jeg føder før tid, så vil jeg have argumenter og facts på bordet! Ikke det der "det tror jeg bare". Og heller ingen historier om "da jeg fødte, da var det sådan og sådan, måske er det også sådan for dig" NEJ TAK. Jeg kan kun bruge råd og vejledning der er direkte ve-stimulerende.

Dog ville jeg ikke bytte liv med Danmarks for tiden mest udsatte og forhadte mand. Når Martin skal udtrykke sin ringeagt for et menneske som ham der i sin 100-hestes-brandert løb ind på banen i Parken i lørdags, så siger han: "Hans forældre må virkelig være stolte!" Det er de nok ikke... Manden kan ikke komme hjem til sin egen lejlighed, han har i følge bt.dk lejet et sommerhus et hemmeligt sted sammen med kæresten (hvem gider i øvrigt være kæreste med en mand der drikker 15-20 øl i forbindelse med en fodboldkamp og løber ind på banen fordi han lige vil sige dommeren en sandhed eller to... Jeg mener, 15-20 øl! Jeg går i dørken efter max 4 store fadøl...) fordi han er bange for at blive fundet. Ja, hurra, det ville jeg dæleme også være bange for. Tag du bare lige og bliv der sommeren over. Det er vist bedst for både DK og dig. Jeg skal indrømme, at jeg glæder mig meget til igen at smage en kold øl, men fulde mennesker siger mig ingenting! Jeg tror jeg vil bruge dagen idag til at tænke over, hvordan jeg ville have det, hvis idioten var en jeg kendte...

Tyk og lykkelig.

Kom til at læse gamle mails fra Martin idag... Fra før vi blev kærester og fremad. Dengang forstod jeg ikke, hvorfor jeg var tiltrukket af ham, for jeg mente ikke at han var min type. Men hvor ved man fra, hvilken type menneske der kan gøre ens liv lykkeligt og fuldkomment? I lørdags, til min kusines bryllup kunne jeg pludselig huske følelsen i maven fra da jeg selv stod og sagde ja til Martin for både Gud og mennesker. Den lykkeligste dag i mit liv. Det vil i hvert fald sige, til dato... Jeg har en stærk fornemmelse af, at vores bryllupsdag snart må vige pladsen som den lykkeligste dag, til fordel for vores første barns fødselsdag. Tænk, at vi om meget kort tid får lov til at møde det lille menneske, der indeholder (forhåbentlig) det bedste fra os begge to. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal forvente. Og det er også lige meget, for det vigtigste er, at jeg skal dele oplevelsen med Martin. Det kan godt være, at han ikke var min type, men han er den skønneste mand i verden! Og han bliver verdens bedste far til vores barn. Intet mindre.

Kære Bjarne.

Så var der alligevel noget du ikke lige havde fået fortalt... En lille detalje af stor betydning. Eller hvad? Du vandt Tour de France i 1996, og vi var stolte af, at du var "vores". Hey, jeg var rent faktisk i København den dag du kom hjem, og jeg så dig på vej fra lufthavnen og til Tivoli. Du var så tynd og cykelrytter-brun, og vi var stolte. Idag fortæller du os så, at du har brugt EPO og andet præstationsfremmende skidt. "Den eneste bivirkning har været, at jeg kørte stærkere". Men hvad med alle de andre ryttere? De var vel også proppet med alt muligt. EPO eller ej, at vinde Tour de France er noget helt enestående, kræver en helt ubegribelig træningsindsats og må også have kostet dyrt, på flere måder. Jeg kan ikke engang begynde at begribe, hvor stort et offer det er, at hellige sig en sportsgren så helt og fuldt som du har gjort, Bjarne. Og hvad så, om du har løjet om det. Du holdt et glimrende pressemøde. Du blev hjemme hos dig selv og holdt dig for god til at sige noget om andre end dig selv. Og så var du mand nok til ikke at tude over det på TV! Det viser, at du har affundet dig med dine valg, selv om du måske ikke er stolt af alt hvad du har gjort. Jeg synes du er god nok, Bjarne. Også selv om jeg ikke havde ventet at du ville bekende din fortid med doping.

30 dage endnu...

...til terminen. Vielsesringen er taget af. Ikke fordi vi ikke er gift mere, men fordi jeg nu har så meget vand i fingrene, at ringen klemmer og gør ondt at have på. Hov, fik jeg skrevet 30 dage..? Ja, det gjorde jeg. Og den kommer ud om 30 dage, hvis den er lige så punktligt anlagt som sin mor. Men som min gode ven Lasse sagde til mig i sidste weekend: "Tag og glem den terminsdato, eller tænk den 14 dage senere end den er sat. Hver dag der går efter den dato uden at der sker noget, er et helvede." Og han ved hvad han taler om. Ham og Tanja ventede 16 dage over terminen sidste sommer før Andrea bestemte sig for at komme til verden.

Sidste år var det jo os der blev gift. Jeg er den første af kusinerne i min familie der har stået ved alteret og sagt ja. Og på lørdag, om en uge er det så Randis tur til at blive Fru Knudsen. Som det vist fremgik ret tydeligt af mine indlæg omkring vores eget bryllup, så er det en helt fantastisk begivenhed, som betyder utroligt meget for os, hver dag, stadigvæk. Og jeg håber sådan, at Randi og Jakob får en lige så dejlig dag som vi havde. Og tykmutter her, ja, hun håber bare, at hun ikke er faldet i søvn før vi når til desserten. Måske skal jeg lige have pude og tæppe med, og så ha mig en lille lur i bilen i løbet af eftermiddagen. Som jeg før har sagt, så er man jo ikke gravid for sin egen fornøjelses skyld. Hele fokus er på produktet, ellers kan processen være ret svær at holde ud.....

40 dage til termin...

Hvem var det nu der vandrede fyrre dage i ørkenen...? Var det Moses? Nej, det var vist fyrre år, var det ikke? Nå, jo, der er fyrre dage fra Påskedag til Kr. Himmelfartsdag. Og Gud lod det regne i fyrre dage og fyrre nætter i historien med Noahs ark. Nå, så kan jeg vel også godt gå og ligne Konsulinde Holm i 40 dage endnu... plus/minus.
Baby står rigtigt, med hovedet nedad og har ikke mulighed for at vende sig mere. Det er jo godt. Men det betyder ikke at den er holdt op med at bevæge sig. Den roterer nemlig, som når vi andre drejer os rundt i piruetter. Læge og jordemoder er lidt uenige om størrelsen på baby. Jordemoderen mener den er et stort barn, lægen mener der er meget fostervand, og at det er det, der gør min mave stor. Jeg er sådan set ligeglad, jeg tror på, at man ikke får større børn end man selv kan føde, og vil i øvrigt bare gerne snart se det lille menneske, som er inden i mig.

Jeg er i øvrigt ved at lave min hjemmeside om. Hvis du ind imellem kigger der, så skal du ikke tage dig af, at der er nogle billeder af fremmede mennesker, eller at der står noget på latin her og der. Jeg kommer til det, det lover jeg :-)

Tørklæder - om at elske mennesker.

Jeg ved ikke hvad jeg skal mene om debatten omkring tørklæder - religiøst betinget hovedbeklædning - i det danske folketing. Hensigten med at kirke og stat er adskilt er, så vidt jeg har forstået, at man ikke blander religion ind i politik, og ikke gør religion politisk. Asmar Abdol-Hamid vil gerne være aktiv i dansk politik, hun er en ung, velartikuleret kvinde, som tilfældigvis er muslim og ikke af dansk oprindelse. (at hendes politiske ståsted så ikke helt stemmer overens med det parti hun vil stille op for, er en helt anden historie...) Hun bærer tørklæde, for det er en del af hendes identitet - som tilfældigvis hænger sammen med den religion hun tilhører. Der må være mindst een dansk politiker, der bærer en halskæde med et kors i - den kristne kirkes symbol. Hvis frøken Abdol-Hamid ikke må bære sit tørklæde på folketingets talerstol, så må man vel heller ikke bære et kors samme sted...? Jeg er altså lidt forvirret....
Samtidig har vores familieminister givet kommunerne hjemmel til at afvise, at bruge dagplejemødre der bærer hovedbeklædning/slør. Men man kan ikke forbyde dagplejemødre at passe børn i rum, hvor de ryger når børnene ikke er tilstede, og hvor luften, møbler, gardiner, ting og legetøj derfor må indeholde skadelige partikler fra tobaksrøg. Føj for h...... Jeg ved godt hvilken dagplejemor jeg ville vælge hvis mit valg står mellem en ryger og en der bærer slør. Jeg synes vi er på vej ud på et skråplan, når medierne går så vitalt op i sådan en sag, men lader Mogens Camre omtale homoseksuelle som en befolkningsgruppe med et handicap, uden at sætte ham i den offentlige gabestok. Hver eneste gang han åbner munden beviser han, at han ikke elsker mennesker men kun sig selv. Behøver jeg at sige, at jeg synes at manden er en idiot...?

Kan den mon lave englehop allerede..?

Efter 12 forældresamtaler igår, med forældre fra min 1. klasse er jeg ret mørbanket. Og jeg har lige 12 til i eftermiddag. Så har jeg vist også gjort min pligt som dansklærer. Igår da jeg kom hjem fra arbejde, 12 timer efter jeg var taget afsted, ville jeg gerne have været direkte i seng. Men næh, nej, mutter, jeg skal danse salsa i din mave! Baby rumsterede kraftigt i flere timer (den var nok utilfreds med at være blevet ignoreret hele dagen...) Det er altså ikke fordi det er skægt at være gravid, at man får børn. Som jeg vist har sagt før, så er man nødt til at fokusere på produktet og forsøge at glemme processen, for hvem opsøger frivilligt halsbrand, overdreven træthed, søvnløshed, ømme muskler og led og uforudsigelige humørsvingninger...? Jeg har dog fundet ud af, at det er rigtig skønt at cykle, for benene får lov til at arbejde uden at skulle bære på alle de ekstra kilo. Men idag regner det... Buhu... Otte uger endnu, sprællebarn, så vil vi godt lige have et ansigt på ballademageren bag mit maveskind. Har du sat kryds ved d. 18. juni?

Fast eller variabel rente?

- Afdragsfrihed eller livrem og seler?
- Kurssikring eller is i maven?
Det er ikke ligemeget hvordan man låner 2.000.000 kr. Vi har netop idag været til møde i vores bank om hvilket slags lån vi skal have hos kreditforeningen. Og jo, vi fik da svar på en del ting, men svarene gav blot anledning til nye spørgsmål...
Heldigvis har dagen ikke kun budt på økonomiske hovedbrud, men også på en tilfreds jordemoder, som nok synes at min mave var lidt vel stor, men mente, at det skyldes at baby ligger højt og på tværs. Så er der heller ikke noget at sige til, at jeg ind imellem synes at vi ikke rigtig kan være her begge to. Vores barn vil opad! Hvorfor ligge og kigge nedad, når man kan ligge højt på strå i moars mave.

Aktioner eller argumenter.

Jeg læste på dr.dk i morges, at lærere på Frederiksberg i Kbh. aktionerer i fællesskab ved at udvise civil ulydighed og nægte at lave elevplaner, som ellers er en lovpligtig opgave. Bertel Haarder udtalte om dette, at han ikke lytter til aktioner, men gerne til argumenter. Jeg er egentlig ret positivt stemt overfor ideen bag individuelle elevplaner. Det er efter min opfattelse noget som lærere allerede har lavet i mange år. Nu er forskellen bare, at det skal dokumenteres. Og det kan der være meget godt i. Men, som en af mine kolleger sagde,: "Hvor er det ærgeligt, at det er noget Bertel har fået gennemført." Det er som om, at han får det til at gyse i os allesammen. Og endnu engang har DLF, efter min mening, været uforskammet passive da loven om individuelle elevplaner lov er blevet godkendt og vedtaget. For der er ingen der vil fortælle os hvordan en individuel elevplan skal se ud. Fra ministeriet er det blevet kastet videre til kommunerne, som har kastet det videre til skolelederene. Og skolelederene sender den videre til de selvstyrende teams, altså os lærere. "Find selv en måde at lave elevplaner på. Prøv jer frem" Med den "senden-aben-videre"-fremgangsmåde er man nemlig fri for at afsætte timer til at arbejdet rent faktisk bliver udført. Så enten skal vi lave elevplanerne i vores fritid, eller også skal vi tage tiden fra undervisningen. Jeg kender ikke nogen der vil klappe i hænderne ved tanken om at arbejde gratis, og jeg kender Bertel Haarders indstilling til, at man tager tid fra undervisningen. Det vil ikke hue ham! Der har du dit argument, Bertel. Du er undervisningsminister, du skal rent faktisk ikke være imod os, men spille med os. Du skal være garant for, at Danmark har gode skoler der leverer kvalificeret undervisning. Og det gør man ved at holde sig gode venner med lærerne, og sørge for at de har rimelige arbejdsbetingelser. Vi vil gerne lave dine lovpligtige elevplaner, men vi vil ikke sidde din arrogante indstiling til vores arbejde overhørrig. Prøv du at være lærer i den danske folkeskole af idag, bare en lille måneds tid. Vi gør et kæmpe stykke arbejde og engagerer os hver eneste dag. Vi har MASSER af argumenter, men du har ikke villet høre dem. -I hvert fald ikke ind til nu.

99 dage tilbage!

Jeg har nu været gravid i 181 dage, og har 99 igen. Når man stiller det op på den måde virker det helt vildt! Men på den anden side, så går tiden forrygende stærkt, og lige pludselig skal jeg på barsel, og så kommer den lille prins/prinsesse ud til os. Den er i øvrigt aldeles livlig. I bøgerne står der, at man skal holde øje med om den bevæger sig, og hvis man observerer mindre end 10 bevægelser på en dag, er det vigtigt at kontakte lægen eller fødestedet. Vores baby har allerede rundet de ti livstegn inden klokken er 10 om formiddagen, og jeg mærker den alle mine vågne timer. Dygtig! Og med under 100 dage tilbage er det lige som om vi nu kan se en ende på tykmaven. :-)

Frederiksbjerg - nu uden skrald.

Nu er skraldet endelig blevet hentet. Hvis skraldemændene skal strejke igen, så beder jeg ydmygst om, at det først bliver til næste vinter. Vi overlever ikke en varm sommer i 20 dages skraldelugt...

Kan du gætte hvem det er...

...af personerne på dette billede, der ikke er gravid? Svært, ikke? Nej, det er selvfølgelig Anders der ikke er gravid, og Lærke og jeg der er det!!! Næst efter glæden over selv at skulle have barn, kommer glæden over at ens gode venner skal have barn. Og så lige godt 2 måneder efter os! Ved I hvad, det bliver ikke bedre. Vi har lige været sammen på weekendtur i Sverige, på svensk ødegård, uden rindende vand og elektricitet. Og med gammeldags lokum! To tykke damer og deres stolte mænd. Jeg synes det er totalt fedt at være væk fra verden på den måde ind imellem, og Martin klarede den primitive del af weekenden til UG! Jeg tabte stort i hjerterfri og Lærke kørte med klatten i Matador, med hoteller på de to billigste grunde, og 30-40.000 kr i kontanter på bordet. Vi har desværre ikke et billede af Anders med "Den store graviditetsbog", som han ellers flittigt og medlevende slog op i adskillige gange fra fredag til søndag, men her er vi alle fire foran den svensk-røde ødegård. Der dog ikke var så øde, heldigvis. Asfaltvejen ligger lige godt 30 meter til højre, udenfor billedet :-)

Musikpolitiet giver op!

Dansk Melodi Grand Prix handler ikke længere om den gode sang eller om den dygtige solist. Hvis det stadig handlede om ovenstående, så havde James Sampson eller Annika Askman stået som vinder af finalen igår. Men Hr. og Fru Danmark har set, at sidste år vandt Lordi den internationale konkurrence, iført de mest outrerede rollespilskostymer, så "vi må hellere sende noget skørt afsted til Findland i år". Derfor representeres DK nu af en mand i glimmerkjole og med lyserød overdimensioneret hanekam. Jeg har ikke noget imod mænd i glimmerkjoler, men hvis de skal være vores bidrag til det internationale melodi grand prix, SÅ SKAL DE FANDME KUNNE SYNGE! Sorry, Peter Andersen, men der har du altså langt igen. Til gengæld havde du nok de pæneste ben, dansk melodi grand prix nogensinde har set!

Maven vokser.

Jeg kan næsten ikke huske mig selv med flad mave... Jeg kan ihvertfald ikke passe nogen af mine gamle bukser, med mindre der er elastik i taljen. Jeg er blevet en rigtig tyk-mutter.
Vi var til 20 ugers skanning i mandags. Baby har det godt, alt ser ud som det skal, den ligger rigtig og putter sig inde i min mave. Det er imponerende hvad skanningsjordemoderen kan få ud af skanningsbillederne. "Ja, her kan I så se nyrerne." Øh, ja, det kan vi vist kun når du fortæller os hvor de er... Vi tager hendes ord for at alt er i orden, og roser baby for at være meget samarbejdsvilig denne gang :-) Her lige et billede af mavsen.

Monday, sleepy monday.

Efter en weekend hvor vi har lavet absolut ingenting andet end det vi lige gad, er det svært at sætte sig op til endnu en uge på arbejde. I hvert fald lige ind til jeg kommer ud af sengen og får tændt for musikken. Nogen mennesker skal have kaffe om morgenen for at komme op i omdrejninger. Jeg skal have min musik. Music is my elusive drug. Uhm...

Nå, men idag er jeg så halvvejs i min graviditet. Vi skal ud på Skejby i eftermiddag. Maven ska skannes for anden gang. De skal se på blyppens hjerne og hjerte og sikre sig at alt er som det skal være. Hvis de bare skulle tjekke om der er liv i den, så kan de bare spørge moderen, der hver dag er vidne til den ene gymnastikopvisning efter den anden. Jeg tror den slår kolbøtter derinde...

Parkeringskonkurrence.

Jeg har en fornemmelse af, at mine kolleger på skolen har gang i en noget bizar parkeringskonkurrence. Da jeg i morges ved 8.30 tiden entrede lærerparkeringspladsen i vores dejlige vinrøde Toyota Carina, var der ikke plads. Til gengæld var der flere steder meget stor afstand mellem bilerne. Som om det gjaldt om at fylde mest muligt.... Nu har jeg så ytret ønske om at reglerne bliver ændret, således at målet ikke er at fylde mest, men at parkere mest hensigtsmæssigt. Se, det er nok i virkeligheden en langt mere krævende konkurrence...

Min nye bedste ven.

Jeg har købt en MacBookPro. En ny computer, der dufter skønt af nyt grej. Og som er hurtig og smuk på samme tid. Nu er det slut med en halvgammel computer der slukker når det paser den. Jeg er istedet blevet medlem af mac-familien.
Måske er der nogen der har lyst til at købe min gamle fladskærm...?

Har I hilst på Johanne?

Næh, jeg har jo helt glemt at præsentere hende! Her er hun så: Vores lille nye niece, født d. 7. december, lige til at elske som hun er. Hun ligger lige på tantes (lidt tykke) mave og snupper en lille lur. Er hun ikke bare dejlig ;-)

What to expect when you're expecting...

Det at være gravid er slet ikke som jeg havde forventet. På den anden side kan jeg snart ikke huske, hvad det var jeg engang forventede.... Vores kommende barn har allerede budt mig flere udfordringer end jeg havde forestillet mig den skulle have, på nuværende tidspunkt. For det første har det lille vidunder frataget mig en af mine absolutte yndlingsbeskæftigelser, nemlig at sove på maven. Det er slut nu, for det er simpelthen direkte ubehageligt. For det andet er jeg en stor tikkende humørbombe... Jeg bevæger mig mellem overstadig glæde og kældermørk tungsind. Gerne inden for et lille kvarter... Og for det tredje er det mig en gåde hvorfor alle trøjer og t-shirts til gravide skal være med slå-om snit. Jeg bliver altså ikke automatisk fiks i slå-om bluser fordi jeg er gravid. (Her melder en stor portion dyster tungsind sig velvilligt på banen...) Jeg må vist bare selv igang med symaskinen så jeg kan få noget kluns som jeg kan holde mig selv ud i.

Ellers går det nu meget godt. Kvalmen er væk. Den kommer kun snigende hvis jeg ikke passer spisetiderne. Mit hår er blevet kraftigt og stærkere (men ikke mere medgørligt af den grund) og mine negle er så flotte som aldrig før. Der skal også være fordele ved det her, jo.
By the way, så tag lige et kig på min søde mands weblog hvis du har lyst til at se hvordan det står til med vores hus i Søften. Vi var lige et smut derude igår og se på sagerne. Det bliver godt, ja det gør!

En lille.

Lang tids tavshed her på webloggen skal nu brydes af en rigtig god og dejlig nyhed, som også er forklaringen på tavsheden. Vi skal være forældre til juni 2007. Og dem der siger, at de tre første måneder af en graviditet er de værste.... jeg håber sådan at de har ret! For det har ikke været helt nemt at være mig siden jeg sad på badeværelset med en plasticpind der viste to blå streger... Men jeg er ved at være ovenpå igen, kvalmen kan holdes i skak med mad på de rette tidspunkter og i de rette mængder og glæden over at være nået over de første 12 uger er større end ærgelsen over al den tid jeg har sovet væk de sidste to måneder :-)

Men det er ikke den eneste nyhed. Min søde mand er blevet hip med de hippe, som han vist selv udtrykker det. Han har lavet sin hjemmeside om til en weblog, og har ambitioner om at skrive lidt på siden hver dag. Prøv lige at kigge til ham her, og se i samme omgang det første snapshot af vores ventede afkom.

Hus i Søften

Det har vi snart købt. En fin lille rækkevilla i to plan på 121 m2. Vi har skrevet under på købsaftalen, været i banken og i næste uge har vi en aftale med advokaten. Det er nu en realitet: Vi flytter til Søften i juni 2006! Hold op, det er bare fedt! Så er det bare at håbe, at Gammelgårdsskolen vil beholde mig, så jeg kan beholde min indtægt. :-)

Sig farvel til Frøken Christensen

Fra nu af er mit fulde navn Ida Brink Krøger Laursen. Vi fik min nye dåbsattest ind ad døren i går. Nu skal jeg have nyt pas, nyt Dankort og vi skal have os et nyt dørskilt. Det sværeste bliver at lade være med at præsentere sig som Ida Christensen i telefonen. "Ida Chr.. Krøger..." Den kan redes hvis jeg når at tænke mig om :-)

På skolen flyver tiden afsted. Efter forventede begyndervanskeligheder og en helt særlig oplevelse med kollegerne (læs: arbejdsnedæggelse) begynder hverdagen at tegne sig tydeligere dag for dag. Behovet for faste arbejdsrutiner og behovet for at finde kolleger der tumler med de samme faglige og pædagogiske spørgsmål som jeg, giver nye oplevelser og nye bekendtskaber, som gør arbejdet mere overskueligt. Jeg kan faktisk godt det der med at være lærer. Men det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har talt dagene til efterårsferien. Når vi når til fredag og skolernes motionsløb, så er den længste ferieløse periode af skoleåret gået. Og når efterårsferien er slut er der kun 44 arbejdsdage til juleferien...

Nygifte - nu med billede

Så glade var vi! Og så glade er vi stadigvæk. Vores supergode fotograf har sendt os over 500 billeder fra vores bryllupsdag. Her er et enkelt af dem.

Jeg var ude at bade idag, og med 24 grader i skyggen behøver man ikke gå i sauna. Det var en stor fornøjelse at ligge og tørre og slikke sol på badebroen, kun iført sin vielsesring... :-) Mega blæret, hvis jeg selv skal sige det. Det er dejligt at være blevet fru Krøger!

Sikke en fest vi har haft nu i nat!

Det er så dejligt at vågne op og være nogens hustru. Især når det er Martins hustru man er blevet :-)
Tusind tak til alle der var med os igår, og som var med til at gøre dagen til det, den blev: Vores fantastiske bryllupsdag. Vi kunne ikke have ønsket os det anderledes. Vi har fået så mange flotte hilsner, dejlige smil og knus og en masse skønne gaver, og vi er så glade for det alt sammen. Idag er vi trætte, men vi dansede også til god musik den halve nat. :-)

6 dage til vores bryllup...

Nu kan jeg godt mærke at sommerfuglene begynder at røre lidt på sig inde i maven. Vi tror nok vi har alle ting klar. Vi tror nok vi har taget højde for de fleste ting. Men vi ved jo ikke noget før dagen er gået. En ting er i hvert fald helt sikker: Vi glæder os helt vildt! Det bliver en fantastisk dag :-)

Nu er vi klar til at blive gift!

Vi blev poltet i lørdags. At blive udsat for ens egen polterabend er en rigtig god forberedelse til selve bryllupsdagen. For det er så svært at fatte, at de alle sammen var der i lørdags, fordi vi var der. Det var så fantastisk at det var en dag for os. Jeg blev ved med at tage mig selv i at tænke "hvornår kommer hende der i virkeligheden skal poltes...?" Og så er det totalt syret at høre ens veninder sige hinandens navne... Veninder som man ikke selv har præsenteret for hinanden sidder pludselig og taler sammen som om det var noget de gjorde tit. Og man finder ud af at det har de jo også gjort op til dagen for at planlægge. For min skyld. Sikke en dejlig dag! Det forstår man først helt bagefter. Tak, allesammen. Jeg glæder mig sådan til at vi ses igen, til vores bryllup. Der er basis for at det bliver en mægtig fest!

Laster.

Alle mennesker har midst én last. Nogle mennesker ryger, andre har en svaghed for sko, og andre igen går i byen hver weekend fordi de ikke kan lade være. Og min last er chokolade. Mørk, kakaomættet chokolade. Og masser af det. Når jeg kommer hjem imorgen kl. lidt i tre har jeg overlevet mine første to uger som lærer. Støttet til min mor i telefonen, min kæreste i de mange kram og kys jeg har haft hårdt brug for, og støttet til chokolade. I forargelige mængder. Det er HÅRDT at være ny lærer. Rigtig hårdt. Jeg har aldrig i mit liv været så helt-ind-til-benet-træt over flere dage, som jeg er nu. Man kan kalde det praksischock. Det er et helt igennem dækkende ord for det jeg har oplevet de sidste fjorten dage. Men takket være mørk chokolade er jeg stadig ovenvande. Hvad sker der så, når virkeligheden går op for den vordende brud? Når hun pludselig indser, at hun skal kunne være i sin brudekjole om 15 dage. Så forsøger hun sig med en kold tyrker. "For jeg er jo da viljestærk, jeg kan da sagtens undvære chokolade." Yeah, right! Jeg måtte bukke under for et kvarter siden, og slukøret traske over til "Hos Mik" og købe mig en rød Bounty. Jeg har rygrad af kogt spaghetti! Det giver en rimelig god fornemmelse af hvordan narkomaner og junkier må have det. Måske skal jeg gøre lige som alkoholikere der forsøger at blive tørlagt: Beslutte, at jeg de næste 24 timer vil forsage chokolade. Og når de 24 timer er gået kan jeg måske love mig selv endnu 24 timer uden mit lykkebringene choko-fix. Det er næsten ikke til at bære. Men når jeg nu forsøger mig her op til en weekend, så er der måske håb. Så kan jeg altid drømme om et intravenøst chokolade-drop... Mmm.....

En måned mere som frøken...

Om en måned fra idag står jeg i Bryndum Kirke og siger ja til min skønne kæreste. De fleste ting er på plads, kjolen hænger hos mine forældre, præsten er fundet, maden bestilt. Jeg synes der bør være mere jeg skal ordne, men jeg kan ikke finde ud af hvad det skulle være... Det må være et godt tegn. Vi glæder os i hvert fald helt vildt til vores bryllupsdag og har ikke stress over det. Og tiden går jo hurtigt, så lige pludselig er vi der. Og så må det gå som det går. Jow jow.

Sommer i Danmark - nu med gråvejr og Tetris!

For den fyrstelige sum af hundrede fuldfede danske kroner har vi her på matriklen anskaffet os et TV-spil. Nu kan vi spille Tetris mod hinanden, så det gør vi med stor fornøjelse. Det er naturligvis sjovest når jeg vinder et spil eller kan pådrage Martin flest straflinjer, men det bedste ved at tabe er, at man så har ret til et spil til... ;-) Tetris rocks!
Når vi ikke spiller Tetris forsøger vi at få styr på vores bryllup, som løber af stablen om en måned og seks dage... Nu går det ikke længere at sige "der er god tid, det når vi nok". Hvis vi skal nå det alt sammen, så er det nu vi skal have fingeren ud og se at få styr på de løse ender. Min kjole er færdig og fragtet til Tarp, hvor den hænger og venter på at jeg skal hoppe i den. Martins tøj er lige blevet hentet idag, og han bliver bare den mest fantastiske brudgom jeg nogensinde har set. :-) Vi glæder os helt vildt!

Sommer i Danmark III

Ahh... Når det danske sommervejr er godt, så er det altså bare rigtig godt! Den eneste vinterforberedelse der er nødvendig allerede nu er, at betale kontingent til Vikingeklubben Jomsborg, så jeg kan kaste mig i bølgen blå og kold hele vinteren. "Tænk at hun gør det, helt frivilligt!" Ja, tænk engang. Hvis jeg kunne vælge, så havde vi sommer hele året, med vandtemperaturer mellem 0 og 10 grader. Ahh... det ville bare være lykken!
Men nok om det, nu er det bare om at komme ud i solen og arbejde på den lækre sommertan. -Det går rigtig godt i år :-)

Sommer i Danmark II

Sommeren er tilbage efter nogle dage med gråvejr og skybrud. I sommerlandet kan man møde det unge par i den skønne røde Toyota Carina. Fra østvendte kyster til vestvendte kyster ferierer de hos venner og familie, med sport i TV og hjemlig hygge på programmet. Den unge frøken har idag boltret sig i vesterhavets bølger ved stigende vande, og hun melder, at badevandet er i top! Den unge herre holder styr på cykeltropperne i Frankrig via fjernsynsapparatet, hvilket bevirker, at resten af parrets ferie vil foregå på hjemadressen. Hun i bikini i gårdhave eller på strand, han i shorts i sofa eller lænestol foran flimmeren. Ahh, hvor er livet dog herligt!

Jeg hader fodbold!

Nu har jeg holdt VM fodbold ud i godt tre uger. Og nu gider jeg godt nok ikke mere. Jeg troede ikke jeg skulle sige det, men jeg ville ønske at Danmark havde været med, for så havde der måske været chance for at det kun var DK's kampe der var interessante at følge. Men med indtoget af BT's managerspil har hver eneste kamp været vigtig for min kommende mand. Han ligger pt.nr. 315 ud af ca. 28.000 spillere, og bevares, det er da flot, han er dygtig, ja. Men når han skal se HVER ENESTE KAMP, så bliver det ret belastende i længden. Og jeg er til dagligt glad for vores harddisk-optager, men lige nu ønsker jeg den langt væk, for nu kan han jo optage ALT!!!! Jeg hader fodbold! Det stjæler tv-minutter fra Beverly Hills, og man kan ikke regne med normale tv-avistider. Og Ronaldinho er bare så grim! Hvis han var min hund, så var han blevet klippet for længe siden! ARGH!!!

Sommer i Danmark

Sommeren er over os! I første klit-række ser man de to yndige unge lærerinder, Mette og Ida, iført deres smarte sommerbikinier, mens de hengiver sig til læsning af dameblade, øl og vand-drikning, kvindesladder og solbadning. Ved hjemkomsten til den herskabelige toværelses lejlighed kan frøken Ida konstatere, at solbadningen ikke har været forgæves: Med farve som en kær lille pattegris, kan hun tage i biffen med sin forlovede og småfryse sig igennem The DaVinci Code. En dejlig dag i den Århusianske sommer! :-)

Hokus pokus, og så blev jeg lærer!

Martin spurgte mig den anden dag om jeg ikke snart skulle skrive i min weblog igen.. Det er tegn på at det er virkelig længe siden jeg har givet lyd fra mig.

Min sidste eksamen på seminariet var bachelor i sløjd, hvor jeg fik et ni-tal og efterfølgende blomster og champagne med min fremmødte familie. Det var en dejlig dag, hvor jeg egentlig ikke helt fattede at det var slut på seminariet.
Dimissionen i Vejlby-Risskov hallen fredag d. 23. juni havde mig på programmet, som taler, repræsenterende de nydimitterede lærere på den ordinære uddannelse. For to år siden hjalp jeg min gode kammerat Michael Breum med den tale han holdt til sin dimissionsfest i 2004. Dengang besluttede jeg mig for, at når jeg skulle dimittere, så ville jeg også holde dimissionstalen på de studerendes vegne. Som sagt, så gjort. Talen kan ses på seminariets hjemmeside.

Til festen om aftenen på seminariet gik det langsomt op for mig, at det var den sidste fest hvor min årgang ville være samlet. Og da det sank ordentligt ind, skulle festen dæleme have gas! Det blev en af de bedste fester jeg har været til på seminariet, med alle de søde og dejlige mennesker jeg har mødt der.

Min egen eksamensfest fandt sted i søndags, med familie og venner, i Lillering Forsamlingshus. Det var en dejlig solskins dag, som blev lige præcis som jeg gerne ville have den. Da gæsterne var gået og jeg var igang med at læsse vores bil med mine gaver og resterne af al den gode mad vi havde fået, kom den første erkendelse af, at jeg ikke længere er studerende, men lærer. Jeg har aldrig tvivlet på at jeg kunne gennemføre en uddannelse, men at stå på "den anden side", efter mange års arbejde, det gjorde mig både stolt, glad, ydmyg og forundret.

Det er meget overvældende at blive færdig med en uddannelse. I hvert fald for mig. Der er gået 20 år siden jeg som 7-årig begyndte i 1. klasse. Tyve år tog det mig at nå det mål, som alle forældre ønsker for deres børn: At de får en uddannelse. Ni år på Bryndum Skole, tre år på Esbjerg Statsskole og fire år på Århus Dag- og aftenseminarium. Det er 16 år på skolebænken, plus fire såkaldte "fjumre-år", der gik med at være pædagogmedhjælper, juleassistance i Bog&Idé, være på idrætshøjskole, være fuldtidspiccoline, flytte til Odense og læse på sygeplejeskolen i et enkelt semester, være handicaphjælper og sidst men ikke mindst være på musikhøjskole. Hver eneste oplevelse har gjort mig til den jeg er idag. Nu kan jeg bare håbe på, at vingerne kan bære, og at jeg kan få søsat mit lærerliv ordentligt.

Mandag efter at det hele var overstået, skulle jeg til møde på min nye arbejdsplads, Gammelgårdsskolen. Møde med de 6 nyansatte lærere. Og jeg var så træt! Jeg hørte kun halvdelen af alle de ting jeg blev fortalt, og forstod endnu mindre af det. Da skolelederen spurgte bordet rundt, hvad der fyldte i vores hoveder nu, kunne jeg kun svare ærligt, at jeg slet slet ikke var klar til at tage stilling til materialebestilling, skoleintranet, teamsamarbejde og alt det som jeg skal være en del af fra 1. august. At mit hovede trængte voldsomt til ferie. Han forstod mig ganske udmærket. Så jeg fik lov til at sidde i fred i et hjørne og gabe. Go start, hva?

Men nu står den på ferie! Velfortjent ferie. Og lidt bryllupsplanlægning ind imellem. Men det er kun hyggeligt. Jeg håber på at sommeren snart kommer til DK, for jeg har tænkt mig at jeg skal holde ferie på stranden!

Two down, one to go...

Igår gav det 10 i musik, med efterfølgende opløftet stemning og øller og grillpølser i seminariets gård. DET var hyggeligt! :-)

One down, two to go.

Jeg overstod sløjdeksamen i onsdags. Med den højeste karakter jeg har fået i over ti år... Lærer og censor var helt vilde med mit eksamensprojekt og min løsning af den praktiske 16-timers prøve, og gav mig et 11-tal for den samlede indsats. Jeg er hammerstolt!

Kommende lærer - nu med job!

Jeg har fået tilbudt job på Gammelgardsskolen i Åbyhøj og sagt ja tak. Jeg skal have dansk i en 1. klasse og musik i indskolingen, og nogle andre fag som ikke ligger fast endnu. Det er bare dejligt at have fået job, for så skal jeg ikke tænke på det mere. Jeg kan fokusere på at blive godt færdig på seminariet. YES!!!

Jeg bor for tiden på seminariet...

Jeg var hjemme før kl. 14:00 idag... Det er en sjældenhed efterhånden. Men jeg kunne ikke gøre mere nede i sløjd idag, alt hvad jeg havde gang i, skulle enten tørre eller ville tage lang tid at forberede, så jeg havde faktisk gjort mig selv arbejdsløs.
Herhjemme er det ikke meget bedre. Min computer er ikke specielt glad for tiden, den leger "blå skærm" og går totalt i stå når jeg forsøger at lægge billeder ind, eller Martin forsøger at tage back-up af den. Så jeg tør nærmest ikke noget som helst med den mere. Så er det godt at solen skiner så man kan bruge sin tid ude i det dejlige vejr. Jeg elsker sommer, sådan er det bare! :-)

Vinder af ÅDAS Melodi Grand Prix 2006!

Vi vandt sgu! Vi vandt melodi grand prixet i går. Hvor var det bare fantastisk! Jeg er stadig ganske overvældet, og genkalder mig billederne fra i går om og om igen. Det var helt vildt fedt. Jeg vil på scenen igen! :-) Det var super-skønt at kunne dele den store oplevelse med min dejlige kæreste og mit fantastiske musikhold! Så kan jeg vist ikke bede om mere. Tak fordi I er så søde.

Det er sgu godt at være mig!

Jeg blev 27 år i fredags. Jeg afleverede mine allersidste eksamensoplæg (7,9,13) i mandags, og foråret brager afsted. Jeg kludrer endnu engang rundt i hvor varmt og hvor koldt jeg har det i hvilket tøj, så nogen dage fryser jeg helt vildt og andre dage går jeg rundt og er totalt 70ér agtig med store svedplamager under armene. Lækkert... Jeg elsker foråret. Jeg elsker duften af planter, der springer ud, af græs der er nyslået, af solbrændt hud. Uhm...

På fredag debuterer Brink & the IdaHoes ved ÅDAS Melodi Grand Prix, med sangen "1+4 =5" Jeg har skrevet denne lille kærlighedssang, som handler om det frygtelige dilemma man som fjerdeårs studerende må stå i når man opdager, at ham den søde man har scoret til seminariefesten kun går på første år... Pinligt. Men kærlighed har jo ingen alder, så det ender naturligvis godt. Vi håber på at vinde (selvføgelig, ellers stillede vi vel ikke op) og mit band og mine korpiger er bare fede!! Jeg burde nok bruge min tid på eksamensforberedelse, men det er meget sjovere at sy pailletkjole og stille op til ÅDAS Melodi Grand Prix :-)

Hov, skal jo huske at ønske Lærke og Anders tillykke med deres bryllup d. 22. april. Det var en skøn dag, med høj solskin, søde mennester, en dejlig vielse og en mægtig fest! I er for skønne! Tak fordi vi måtte være med til at gøre jeres dag festlig og hyggelig.

En lang og god fredag.

Det er Langfredag idag. Rune, min bror, sidder inde i stuen og læser i en bog, jeg tulrer rundt og ordner ting og sager og Martin er kørt ud for at se en basketkamp. Vi hygger os! Det er fedt bare at have fri sammen med sin bror og sin kæreste. Der er ingen der skal underholdes, vi skal bare være, sammen. Om lidt går jeg ud og smører et fad håndmadder og så går vi måske til bageren senere og henter en bette kage :-)
Jeg har købt et par brudesko, som der også skal gåes lidt i, det når jeg nok også idag.
Om en uge skal vi til Hundested til bryllup hos min veninde, Lærke. Jeg glæder mig sådan til at se hende i brudekjolen. Til at være der på deres store dag. Og jeg glæder mig til at kunne iagtage hvordan andre holder bryllup. For bryllupsplanlægning kan give søvnløse nætter og frustrationsudbrud. Men Rune, Martin og jeg har idag lovet hinanden, at den 9. september 2006 bliver en god dag og at vi har det sjovt hele dagen! Og i stedet for at ærge os over ting der ikke går som de skulle have gjort, så finder vi på en anden løsning og griner ad det hele bagefter. Se, det er da katastrofesikret bryllupsplanlægning.

Den sidste opvask

Ude i vores køkken står en funklende ny OPVASKEMASKINE!!! Den er lige blevet installeret idag. Vi synes at en opvask er noget af det mest dødsyge i denne verden, og vi har flere gange snakket om at investere i en bordopvaskemaskine. Men de er dyre og man må ikke selv tilslutte dem, så der kommer også en håndværker regning oveni. Men hjælpen var på vej! Vores udlejer kom os til undsætning. I vores opgang var vi den eneste lejlighed hvori der ikke var installeret opvaskemaskine... indtil for en halv time siden. Jeg fornemmer allerede at vi hurtigt bliver bedste venner. Tænk at man kan komme sådan op at køre over et køkkenrumledyr.

6 months until I marry my sweetheart

Idag er der et halvt år til vi siger ja til hinanden i Bryndum kirke. Det bliver en fantastisk dag. Mest fordi vi skal være sammen med hinanden og vores familie og venner, og feste og have det rart. Det er dejligt at tænke på. :-)

Basselår - afleveres imorgen.

Det eneste jeg har skullet idag var at printe min bacheloropgave ud i tre eksemplarer. Jeg har været alene hjemme siden fredag formiddag, Martin og Vocal Line skulle synge en koncert et sted i Frankrig igår. Så jeg har måttet finde ud af alle de der ting i Word som jeg ellers er meget hurtig til at spørge ham om.
Jeg var stort set færdig med opgaven allerede igår eftermiddags, så Lasse og jeg tog ud for at dyppe os i suppen. Hold da k... det var koldt! Det sneede og blæste og var helt vidunderligt! Fire dyp, fire gange varm, varm sauna, og da vi endelig var gennemkogte og skulle i klunset igen havde vinden vendt en smule og vores tøj var dækket af et fint lag sne... Der var fuld valuta for alle pengene :-) Det var dæleme godt til os. Jeg er jo personligt af den mening, at man ikke kan afvise vinterbadning hvis ikke man har prøvet det. Jeg forstår det godt hvis man i forvejen ikke er særligt vild med at gå i sauna, for det er trods alt 95% af en god tur i suppen. Men hvis det bare er fordi man er kuldskær, så har man ikke min medfølelse. Jeg af alle mennesker er helt vildt kuldskær og går med lange underbukser fra december til midt i april. Og det værste dyp er det første. Derfra går det KUN fremad. Og man har det SÅ dejligt bagefter.
Jeg afleverer min billet til bacheloreksamen imorgen inden kl. 12.00 dut! Så må vi se hvad intellektet rækker til engang i uge 25...

Basselår - fem dage til aflevering

Fem dage... Jeg skal aflevere om fem dage. Jeg var til vejledning i mandags hvor min søde og rare vejleder på en sød og rar måde pillede min opgave fra hinanden og efterlod mig med de sørgelige rester... Nej, det var ikke så slemt som det lyder, men jeg gik derfra med følelsen af at være heldig med at jeg havde en hel uge til at få lavet de ting som jeg ikke havde fået lavet fra begyndelsen. Så nu sidder jeg ved computeren hver eneste vågne time. Det kan man godt blive lidt gnaven og huleboeragtig af. Se bare her... kopi-helvede. Det bedste er dog at jeg godt ved hvad jeg mener, og at jeg synes at det, jeg skriver om er spændende. Det, der ikke er så godt er, at jeg har det hele inde i hovedet og ind imellem har meget svært ved at få det ned på skrift... Og så er det ikke en meningsytrende opgave, det er en professionsbacheloropgave, så jeg skal forholde mig vidensbrugende og analyserende til en lærerfaglig problemstilling... Det er ind imellem lidt svært for mig fordi jeg bliver så grebet af stoffet og gerne vil give min mening til kende om dette og hint. Jeg glæææder mig sådan til jeg er færdig og den er afleveret og jeg ikke behøver at tænke på den før læseferien begynder. Åh, bare det dog snart var mandag...

Basselår - 12 dage igen.

Der er struktur på opgaveskrivningen i det lille hjem. Jeg står op, laver mit pilatesprogram, går i bad, spiser morgenmad og går så igang med at skrive. Jeg er selv meget imponeret over den diciplin jeg udviser overfor en traditionelt kedelig opgave der kunne føre til alverdens overspringshandlinger. Musikkonferencen er livlinen til mine musik-medstuderende, der er klar på peptalk og opbakning. Det er utroligt hvor meget usagligt man kan få fyret af i en tilstand af skrivepres, henholdsvis blokering. Jeg har dog ikke mødt muren endnu, jeg har 10 siders tekst (må max have 25) og 12 dage tilbage inden der skal afleveres. Alt vel. Jeg når det nok.

Basselår

Der er 18 dage til aflevering. Der er curling i fjernsynet (en totalt spændende sport. Man sidder jo på kanten af sofaen hele tiden!) Der er tusind andre spændende ting man liiige kunne give sig til. Jeg har for eksempel vasket op idag for at slippe for at skulle forholde mig til min bacheloropgave. Ja, vi skal til det igen, overspringshandlingerne står i kø for at tage opmærksomheden fra det væsentlige, nemlig mine udsigter til at bestå lærereksamen. Og jeg kan igen bekræfte mig selv i, at når det kommer til selvdiciplin og skole, så har jeg rygrad som kogt spaghetti. Jeg er så let at friste... Men imorgen flytter Matador ud til svigermor og de næste to uger har jeg fri til kun at beskæftige mig med basselår, så der er lys forude. Jeg kan sagtens. Selvfølgelig kan jeg det!

Kjolen er fundet!

Den er så flot! Den er så elegant! Den er lige mig! Og det er selvfølgelig ikke den på billedet:-) Dametur til Vejle i lørdags, med nerverne uden på tøjet. Jeg var så spændt på hvad der ventede mig. Jeg har jo, indrømmet, drømt om denne kjole hele mit liv. Og det endte med at blive en dejlig oplevelse i fine omgivelser. Efter spændingsudløsningen gik min krop så helt i selvsving og overmandede mig med en monsterforkølelse. Det var som om den vidste at den skulle vente med sygdom indtil jeg havde overstået kjoleprøveriet. Nu kan endnu et punkt på den lange bryllups-to-do-liste krydses af.

Mon JyllandsPosten er tilfreds nu...?

Jeg havde lovet mig selv at jeg ikke ville hidse mig op over hele affæren om karikaturerne af profeten Muhammed fra Jyllands Posten, men nu flyder mit bæger altså over. Et er at muslimer verden over tramper rundt i gaderne og udråber deres vrede over Danmark (læs: Jyllandsposten) og lejlighedsvis brænder Dannebrog af. Jeg bryder mig ikke om billederne fra TV af et brændende Dannebrog, men hvis det er den største ydmygelse muslimerne kan kaste over os, så må vi prøve at leve med det. Men idag er en dansk (og en svensk og en chilensk) ambasade brændt ned i Syrien fordi vrede muslimer havde hørt at man i Danmark via sms opfordrede til at mødes på rådhuspladsen, for der at brænde Koranen af. Rygtet opildner tusinder i Syrien, de går grasat og stormer ambasaden og får i den omgang også sat ild på bygningen. Så er vi ovre i den kategori af demonstrationer der kan koste menneskeliv, og det er denne sag bare slet ikke værd.
Jeg kan godt forstå det hvis muslimer føler sig krænket af de dumme karikaturtegninger. Jeg har ikke noget at sammenligne det med for min egen tros vedkommende. Børn verden over tegner billeder af Vor Herre med stor hvidt skæg, siddende på en sky med bjerge af slik omkring sig. Hvis Vor Herre bar en rød kappe kunne man komme til at forveksle ham med julemanden... Men muslimerne tager deres religion meget mere bogstaveligt end vi gør, og for dem at se har Jyllandsposten gjort det utænkelige. Hvad skulle det til for? Hvem er det på Jyllandsposten der er så lidt begavet at de ikke stopper sådan en tossestreg inden den ender i avisen? Ja, vi har ytrings- og pressefrihed i Danmark, men vi bør også indføre en lov der forbyder tåbelig opførsel efter denne helt unødvendige svinestreg. Hvis der er nogen der sælger dømmekraft på flaske, så synes jeg vi skal skynde os at sende en hel palle til Jyllandsposten med det samme! Avisen har tydeligvis ikke begreb om hvornår den har trådt over stregen, og hvornår det er tid til at trække i land og give den muslimske verden det den beder om: En undskyldning.
Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land. Det gælder sgu os alle sammen. Hvad er det for nogle bøvhoveder der opfordrer til demonstrationer og koran-afbrænding? De skal vist have deres skolepenge tilbage (for man lærer nemlig tolerance og respekt i den danske folkeskole, Bertel!). Hvis vi endelig skal brænde noget af, så skal det vist være JyllandsPostens aviser.
Jeg væmmes over menneskers idioti og de skyklapper vi fra tid til anden vader rundt med. Det kan godt være at muslimer demonstrerer, råber højt og brænder flag af, men hvis vi gør det samme er vi jo ikke spor bedre end dem. Vi må få tingene op på et højere niveau og løse krisen med diplomati og intellekt. Det er ikke regeringens opgave at irettesætte og undskylde for hvad et dansk dagblad trykker, men når Jyllandsposten er sådan et umuligt pattebarn må vi have andre til at lette stemningen. Når man stikker hånden i en hvepserede må man regne med at blive stukket. Men at have en miliard muslimer som fjender er ikke en ønskesituation for nogen. Det havde I ikke behøvet, JyllandsPosten.

Klatøjet søndag

Tak skal du ha! Vi var til jubilæumsfest for Vocal Line til kl. 04.00 i nat. Idag er jeg mat i koderne, har en del bachelorstof jeg burde læse, nogle sløjdlærere jeg burde kontakte og en helt masse udenoms-ting jeg meget hellere vil lave. Det er overspringshandlingernes tid. Diciplin er ikke min stærke side. Tror efterhånden ikke længere på at det nok skal komme med alderen.

Lyde

Der er bare nogle lyde der for altid vil minde mig om bestemte ting. Lyden af min forlovelsesring mod de lakerede jernstænger i bussen minder mig for eksempel om min mor når hun hentede min bror og jeg i Tovværksfabrikkens børnehave og vi traskede op til busstoppestedet (eller spænede fordi vi havde klattet tiden væk), steg på bussen og kørte hjem.
Vi måtte ikke sidde bagest i bussen, for det brød mor sig ikke om. Hun blev køresyg, sagde hun. Og jeg forundredes over at hendes fingre kunne sige sådan en klingrende lyd når hun tog fat om en af stængerne for at kunne holde balancen, når bussen holdt ind til siden for at sætte folk af og tage folk på. Nu kan mine fingre også sige den lyd. Er det ikke forunderligt? Er jeg virkelig allerede kommet dertil? Når jeg bliver gift med Martin er jeg 27 år, ligesom min mor var da hun blev gift med min far. Jeg bliver lærer, ligesom hende. Bliver vi kopier af vores forældre, som Ida spurgte Palle i Krøniken i søndags? Bare jeg ikke også skal have tvillinger ligesom min mor...

Hov, jeg har forresten købt en symaskine. Det er da husmoderligt, hva! Jeg er sgu nok alligevel ubemærket kommet dertil...

Guld til Tina D.

Tina Dickow fik P3 prisen! Sådan! Der jubles og klappes i det lille hjem. Vi er vilde med hende og håber alt godt for hende i fremtiden. Tale er sølv men Tinas sange er guld!!!

Bridezilla? Eller bare chokoman på afvænding...

Gik helt i bryllupsmode igår da der kom et brudekjolekatalog ind ad brevsprækken. Jeg styrtede ned i byen og købte fluks to blade mere... Og siddende i sofaen med en kop te og de kritiske "jeg-er-bruden-og-skal-kun-ha-det-bedste"-briller på, pløjede jeg alle tre blade igennem med en millitærpersons præcision. OG JEG HAVDE SÅDAN LYST TIL CHOKOLADE!!! Det kan godt være at sådan et blad koster det samme som 5-7 rittersport, men det bliver de ikke spiselige af... Det er de underligste ting man tænker, når man forsøger at vende sig selv af med at spise alt for meget sukker. Men jeg klarede en sukkerfri dag igår! "Så må du godt forkæle dig selv, Ida, ta du bare og køb en Twix i pausen idag, det har du fortjent! NEEEEEJ!!!! Dumme hjerne, så kan vi jo begynde forfra imorgen, hvad tænker du på!? Nåh, ja, chokolade, det vidste jeg jo godt... Masser af vand, masser af frugt, masser af nødder, masser af alt mulig andet end sukker. Og en lille bitte pose vingummi... NEEEEJ!!! Tag dig sammen kvinde, du kan hvis du vil, OG DET VIL DU!

Happy Newyear - give us your money.

Det nye år er ikke mere end tre dage gammelt. Jeg har ikke været i skole endnu (fik en længere juleferie end forventet, pga. udskudt undervisning), Magnus har haft fødselsdag og jeg har allerede hidset mig op over bankverdenen. Min gamle bank skal have 150 kr for at trykke på en knap!!! Det er skide uforskammet. Jeg vil have 1000 kr i timen for at undervise folks snotunger hvis det skal være på den måde. Eller endnu bedre: Være ansat i en bank... Der må man tjene fedt med alle de mange og høje gebyrer. "Hvor mange gange kan du trykke på den knap i timen?" Øv! Jeg synes banker er dumme! De er 100% assholes. (tak, Dolph)

Baghjul!

Efter nogle utroligt afslappende juledage i familiens skød og nogle dejlige hjemmedage med Martin og hans familie og alt for meget god mad, skulle dagen idag bruges til at tage lidt hånd om kroppens velbefindende. Min gode ven Lasse og jeg måtte en tur i suppen og derefter i sauna. Det er ikke helt forkert når jeg siger, at vores blege vinternumser var nærmest selvlysende i genskæret fra den smukke hvide sne, men det var godt til os. Halvanden time i skiftevis meget koldt havvand og i en meget varm sauna gør godt, giver energi og ind imellem en svimletur... Lækkert!

Efter sådan en tur kan man alt. Det var måske derfor jeg foreslog at vi kørte i Bilka for at handle ind til vores storslåede nytårsaftensmenu. Klokken tre om eftemiddagen. Jeg var nok blevet lidt for kåd, eller også havde jeg slugt for meget saltvand... Der var SORT af mennesker i Bilka! Folk holdt uautoriserede steder på parkeringsområdet, indkøbsvogne var der ikke for mange af og det var alt i alt en lille smule kaotisk. Inden vi gik ind blev vi enige om, at vi også ville være glade når vi kom ud igen, at det skulle være en dejlig tur i Bilka. Og sådan blev det så. Det lille husholdningsplastickort sagde godt nok "av av" efter at være blevet præsenteret for de 603, 75 som Bilka-eskapaden endte med at stå os i. Det er jo sidst på måneden.... men pengene bliver først hævet til næste år, jo!!!! Så vi glæder os til krebsehalecoctail, oksetyksteg med brunede kartofler og chokoladekage med flydende indre og vanilieis imorgen aften. Og Queenies nytårstale, naturligvis. Herfra skal der i hvert fald lyde et godt nytår til alle. Raket raket!!

Den sidste gang af alting.

Igår var det sidste gang jeg deltog i en juleafslutning på ÅDAS, sidste gang jeg spiste julemorgenmad med mit stamhold, sidste gang med alt muligt. Det er ligesom temaet det næste halve år... mit sidste semester på ÅDAS... Jeg er så glad for at gå på seminaret, så glad for alle de dejlige mennesker jeg har mødt der. Bare jeg ikke nogensinde skal sige at det er sidste gang jeg skal være sammen med dem. Tak for en god juleafslutning. Og en festlig fredagsbar, som sædvanligt :-)

Julen nærmer sig... -og jeg har snart juleferie!

Det er som om det ikke er gået helt op for mig at juleaften rent faktisk indfinder sig om blot 4 dage... Det kan have noget at gøre med at vejret ikke er super-julet. I hvert fald er vores hjem julet. Det er der sørget for.

Igår havde vi på mit sløjdhold den første runde hvor vi fortalte om vores tanker om den store eksamensopgave vi skal lave. Den hedder en 40-timers projekt og det indebærer at vi har brugt minimum 40 timer på det stykke arbejde vi nu vil lave. Nogen vil lave en esse, andre vil lave et pokerbord/skrivebord/spisebord, og en tredje vil lave en barneseng. Jeg har besluttet mig for at lave en sykasse. En kasse på ca. 17x35x35 cm. med tre "lag" og en masse fine detaljer. Tegninger bliver tegnet og tegnet om og jeg har sådan lyst til at gå igang med det lige nu! Men jeg tror jeg skal lave mig en prototype i noget billigt træ før jeg går i gang med de dyre, fine træsorter...

- Hov, vi har forresten anskaffet os en HardDisk/DVD optager. DET ER SMART!!! Hvordan er det dog lykkedes os at leve uden sådan en i så lang tid??? Man kan begynde at se et program man er i gang med at optage, man kan redigere i sine optagelser, klippe alle reklameblokkene ud, brænde optagelser ned på en DVD-skive og gemme dem. Således er vi nu snart i hus med begge julekalendre fra i år. Og det bedste af det hele er, at man ikke løber tør for bånd! Vi kan i realiteten optage ALLE de film der kommer mellem jul og nytår uden at skulle bekymre os om hvorvidt der er plads på båndet og om der snart skal skiftes bånd. DET ER SMART! Og så er den superbrugervenlig, med dansk menu, så selv jeg kan finde ud af at betjene dyret. Jeg siger det igen: DET ER SMART!

Det lakker mod enden.

Dagens papirpost indeholdt en støttemeddelelse fra SU-styrelsen. Den viste mig at min SU ophører planmæssigt til sommer... Hvad er jeg for en kylling? Jeg kan flytte fra by til by, tage på den ene og den anden højskole, men jeg bryder mig ikke om at gøre min uddannelse færdig og forlade seminariet. Det betyder vel at jeg holder af stedet og menneskene der. Men det gjorde jeg jo også på højskolerne, og da jeg boede i Odense... ARGH!!!! Måske er det fordi jeg slet ikke synes jeg er færdig med at lære at at være lærer. Der er så meget mere jeg kunne lære, så meget mere jeg synes jeg bør vide før jeg får overdraget ansvaret for at lære børn at læse, f.eks. Vel egentlig et udtryk for, at jeg tager det at være lærer meget alvorligt. At jeg vil gøre det så godt som overhovedet muligt. Jeg vil så nødigt skuffe nogen. Jeg ser mig omkring på mine medstuderende og vurderer dem i en kollegasituation og kommer frem til at jeg ikke vil undvære nogen af dem... Ku vi ikke bare lave vores egen skole, en hel flok nyuddannede lærere?

Gåsestegen er til bageren sendt...

...andestegen laver vi selv. Vi er i gang med at stege vores første andesteg, og vi er meget spændte på resultatet. Frøken Jensen guider os igennem jomfrustegningen så godt som hun nu kan, og vi kigger nysgerrige ind gennem ovnlågens glas. Den har det hedt derinde. Men når vi nu ikke har plads til en frossen and i fryseren, så må vi jo opbevare den i ovnen... Det er ikke sådan med bankogevinster.
Jeg skal have ringet til præstesekretæren ved Bryndum Kirke på mandag for at "bestille" en dato til vores bryllup. Vi håber på at der ikke er andre der har fundet på at blive gift på den dato som vi går kredser om.

Jeg skal aflevere problemformulering til min bacheloropgave på fredag, d. 9. december, og har efterhånden indkredset mit emne til at omhandle en undersøgelse og en diskussion om hvorvidt min hypotese, at sløjd er et basisfag i skolen og i indlæringssammenhæng, holder. Nu har jeg noget forholdsvis konkret at arbejde ud fra, og så skal jeg bare have læst en ordentlig røvfuld faglitteratur i min juleferie. Godt den ikke er særlig lang i år...

Og så har min kusine Ghita fødselsdag idag. Tillykke med det!

Alting har en ende...

Jeg har taget afsked med en genstand som har været en del af mig i over 5 år. Her på det sidste har vi ikke helt kunnet forliges med hinanden, og siden det nu er mig der er den tænkende part i vores forhold, har jeg måttet tage den tunge beslutning: Jeg går ikke længere med tåring. Jeg har fået smag for sko med hæle og ikke-så-meget-plads-til-tæerne, og her passede min tåring ikke helt ind i billedet. Vi mødtes i sommeren 2000 og har været uadskillelige indtil nu. Men alting har en ende, og således også mit liv med tåring. Den ligger nu ude i badeværelset og afventer sin videre skæbne. Den er lavet af 925 sølv, så det kan være jeg smelter den om til noget andet. Vi har tværfagligt forløb om smykker i sløjd og håndarbejde på seminariet, så muligheden er der. Tak for alt, du gamle.

Igår var en god dag

Der er dejligt i Grenå. Vi har lige været på weekendophold på Helnan Marina Hotel i Grenå i anledningen af at vi har været kærester i 3 år. Og ved samme lejlighed stillede Martin mig et spørgsmål som jeg kun kunne svare ja til. Så nu skal vi giftes engang i løbet af det næste års tid. Der er vist ikke så meget andet at sige, end at vi er glade og glæder os :-)

Kolde fødder med mere

Nu er jeg så halvvejs i 4. års praktikken. Jeg har lige 14 dage endnu hos 6. d på Gammelgaardsskolen. Søde børn som viser mig og min makker tillid og er glade for at lære. Alligevel går jeg og glæder mig til den sidste praktikdag så jeg kan komme tilbage på seminariet. Der er trygt og godt, jeg kender rytmen, ved hvad der forventes af mig og har lyst til at være der hele tiden. Når jeg mærker efter har jeg faktisk ikke lyst til at blive færdig til sommer og skulle ud i et job på en skole. Jeg synes at lærerværelset på Gammelgaardsskolen er så koldt og uindbydende, mens nogle af de andre fra holdet er helt vilde med stedet. Måske er de bare mere job-modne end jeg er. Jeg har virkelig ikke lyst til at være lærer som tingene er lige nu.

-Og så er det, at jeg bliver nødt til at fortælle, at min trofaste følgesvend de sidste 9 år, min gule citybike har tabt sin kæde to gange inden for fjorten dage. Det i sig selv er vel ikke underligt, idet hun efterhånden er godt brugt, nej, det underlige er, at det begge gange skete nøjagtig samme geografiske sted på Ingerslevs Boulevard... Jeg tror det spøger.

Farvel, Train

Jeg har haft min sidste vagt på Train. Selv om det er et hyggeligt sted at arbejde, og man føler sig som del af et godt hold, så gav det for lidt penge i forhold til den tid jeg brugte på det. Man skal ikke arbejde på Train for pengenes skyld, og det er vist bedst at være single når man arbjeder om natten, for tiden man bruger der, bliver taget dobbelt fra den tid man kunne have haft med sin kæreste. Og hvor sjovt er det?

Istedet bruger jeg lidt tid i weekenderne på at være god ved mig selv og tage ned på Den Permanente og vinterbade. Det er så skønt! Vinterbadning er godt mod dårligt humør, træthed, tømmermænd, ømhed, dovenhed, negative tanker, stress, slatne lår og baller og vinterdepresioner. Det er simpelthen luxus for krop og sjæl. Og så kan man komme og gå næsten som det passer en. Jeg tror da at jeg vil tage derned idag efter praktikken og nyde at der er udsigt til solskin. Åh, at stå nøgen på en badebro badet i sollys, i november. Bliver det bedre?

Vel hjemme igen.

Vi kom hjem til Århus igår, efter en super tur til Berlin. Idag holder Martin en ekstra feriedag, så vi laver så lidt som mulig, pakker ud og ser på feriebilleder. Det er blevet efterår, vi har tændt radiatoren i stuen for første gang idag, og jeg kan stadig forundres over at bladene på træerne skifter farve og falder ned på jorden. (der skal ikke meget til at underholde mig, hva...)
Imorgen kommer min mor på besøg, og vi skal feriehygge og måske finde mig et nyt sæt tøj i andledningen af min bedstemors kommende 80 års fødselsdagsfest. Vi skal også til Skanderborg og besøge Randi og Gustav (og Jakob, hvis han er hjemme). Ferien kan hurtigt få ben at gå på...

Morgenkvisten

Tidligt op en söndag morgen for at komme alle de andre turister i forköbet og undgaa at staa for meget i kö. Det lykkedes! Vi gik direkte ind i Reichstags Gebäude og gennem sikkerhedschekket, op med elevatoren og ud paa taget til kuplen. Herefter videre til Fernsehturm hvor vi stod i kö i 5 minutter og tilmed var heldige at faa en plads i "Telecafe", hvor vi indtog frokosten. Ved Pergamonmuseet var vi saa heldige at score to heldagsbilletter af et par der kom ud af museet netop som vi skulle ind. Og dét museum er stort nok til at der ikke lige saadan bliver kö. Til sidst blev det til en tur paa teknikmuseum, hvor undertegnede dog maatte staa af museumsräset. Martin var standhaftig og fik noget ud af museet (teknik interesserer vist ogsaa ham mere end det interesserer mig...) Aftensmaden bestod af Wittys Bio-bratwurst mit pommes und ketchup/mayo. Nam nam.

Prins Berlin

Saa fik de en sön, Frederik og Mary. Martin saa det paa CNN tekst-tv i morges, og derefter vaeltede det ind med sms'er hjemme fra Danmark. For vi er jo paa ferie i Berlin i disse dage (derfor de lidt anderledes tegn for ä ö og aa...) Vi bor blot en blok fra KaDe We, en ordentlig kolos af et indköbssted hvor man kan faa ALT!!! Lidt a la Harrods i London. Vi ankom igaar og har idag väret ude at se et tidligere stasi-fängsel. Vi blev vist rundt af en äldre herre der selv havde siddet i fängslet og selv om vi fik det hele paa tysk, saa forstod vi udemärket alvoren. Derefter tog vi ind til Brandenburger Tor og til das Reichstags Gebaude og saa den ude fra. Berlin er altsaa fantastisk. Jeg er stadig vild med byen, her anden gang jeg ser den. Jeg var hernede med musikhöjskolen i februar 2002 og kan efterhaanden huske mange af stederne naar jeg ser dem igen. Maaske kommer der mere nyt hernede fra de kommende dage.

Dullegrej

Har netop idag modtaget en lille pakke fra Aller Press, 2500 Viby Sj., med små prøver på lækkert clinique dullegrej. Jeg er så nem at lokke når det gælder "Super tilbud - prøv tre numre af Bazar og få eksklusive Clinique produkter i lækker kosmetikpung" Jeg er som fluer omkring honning. Men havde du spurgt mig for bare 6-7 år siden, da jeg blev student, om jeg nogensinde ville blive en pyntepige, så havde du fået et rungende NEJ! Jeg var ikke spor piget eller feminin, og det der med make-up og modetøj, det kunne de smarte duller bare holde for sig selv når de nu ikke havde noget vigtigere at gå op i. Idag er sagen en helt anden... Jeg har nærmest en hel udstilling stående af diverse cremer der kan både det ene og det andet, hårplejemidler med så og så gode egenskaber, parfumer, neglelakker, ørenringe, halskæder; you name it, I got it. Ja, jeg har også en øjencreme og endda en læbepleje creme. Ikke bare en Labelo-pomade, næh, en rigtig Helena Rubinstein læbecreme... Jeg er vist det man kalder en luksus-junkie når det gælder dullegrej. Hvis ikke vores kamera var gået til i turen ned i Varde Å (se forrige indslag) så ville jeg have foreviget samlingen og delt den med dig. Det må du have til gode. -Og ha så en rigtig god weekend.

Den blå loge

Jeg faldt i Varde å igår... Plump! Logen var på kanotur i forbindelse med den årlige logefest. Torben, Jakob og jeg sejlede i fin stil og var blevet lidt kåde, og så, lige med et lå vi i vandet og pjaskede. Det var lidt koldt, men det var nu endnu mere koldt at gå op til min fætter Alex´ hus for at få tørt tøj på. Jeg frøs resten af aftenen og sad pakket ind i et tæppe. Jeg er aldrig faldet i vandet før, men en gang skal jo være den første. Og det blev så igår.
Ellers ikke noget nyt rigtig... Jeg har vildt travlt og er begyndt til både pilates, kor og på et hjemmesidekursus. Jeg ser også Martin en gang i mellem....

Gode venner

Har I set ham? Er han ikke sød? Det er Anne og Christians søn Magnus som er 8 måneder og et par dage. Her er vi på opdagelse i mormor og morfars have og har fundet nogle fine blomster som vi bare må kigge lidt nærmere på. Flaget er hejst i baggrunden, for Magnus' mor har fødselsdag og udenfor billedet står grillen og steger de saftigste bøffer til de voksne. Magnus må nøjes med kartoffel og gulerodsmos og måske en enkelt godbid fra fars tallerken. Sikke en dejlig dag. Magnus og tante Ida hygger max når muligheden er der. Vi synger små sange og øver os i at gå på de små yndige fødder og mærker græsset mellem tæerne. Vi hvisker sammen, og hvis tante Ida er heldig falder der også et lille hygge-møs af ind imellem. For vi er nemlig venner, gode venner. På en sommeraften hvor tiden står stille og vi ingenting skal nå, er det de små øjeblikke der bliver de største. Magnus altså, du gør din tante skruk og får hende til at ønske sig en lille en som dig...

Min far er den bedste i verden

Ja, det er rigtig nok, min far er den bedste far i verden. Han er lun og tør på en vidunderlig vestjysk underspillet måde. Min far er ikke en brallerrøv som jeg selv kan være ind imellem (det må jeg have fået fra min mor....), næh, han er hyggelig, rolig og sjov! Intelligent og kærlig. Og så har han humor.
Martin gjorde mig opmærksom på en hjemmeside, som du kan tage et kig på når du har god tid og gerne vil underholdes lidt. Den hedder www.farhumor.dk og indeholder diverse citater og kommentarer, sagt af fædre i det ganske danske land. Der er nogle lårklaskere ind imellem :-) Her fik jeg også bekræftet at min far ikke er spor plat. Tænk at der er voksne mænd der stadig synes at det er sjovt at få børn og andre voksne til at hive dem i fingeren når de skal prutte...

Idoler er også mennesker...

...de går også på lokum for at skide. Jeg så en stangstiv Sanne Salomonsen på Kupé lørdag nat. Flankeret af Nikolaj Steen, Morten Woods og Anika Askman holdt Sanne hof, iført drinks i lange baner, svømmende øjne og usikre ben. Mit idol er pinlig når hun er fuld, præcis ligesom alle os andre. But seeing is believing...

Jeg har fået grønt lys fra undervisningsministeriet til at mail-interviewe Bertel Haarder. Det sidste år på seminariet må jo følges til dørs af nogle super-artikler i Traktor, de studerendes blad. Så jeg går og brygger på spørgsmål til undervisningsministeren. Har du et godt et, så skriv det til mig i en comment.

Ellers er jeg begyndt i en uges observationspraktik i en sjette klasse som er helt vildt nysgerrige. De vil vide hvem min yndlingssanger er, hvem min yndlingsskuespiller er, hvad min kæreste hedder, hvor jeg bor, om jeg synes Beckham er sexet (her fniser de og bliver røde i hovedet så snart de har sagt "sexet"...) om det gør ondt at få en piercing i navlen, hvem jeg har fået mit ur af og en masse andre bramfrie ting. De er søde og jeg glæder mig til at det bliver mig der skal undervise dem efter efterårsferien.

Og så har TV2 igen glædet en gammel seriejunkie. Beverly Hills 90210 er startet forfra igen efter at alle 291 afsnit er løbet over skærmen på hverdags-eftermiddage, kun afbrudt af Wimbledon, Tour de France og OL i Athen. Det tager næsten 1½ år med afbrydelser at sende hele serien når den kører alle hverdage. TV2 må have en evighedslicens på serien siden der ikke bliver sendt noget andet. Serien er jo nærmest blevet fast inventar på kanalen, på linie med Nyhederne og Vejret. Så nu er der igen udsigt til sikker eftermiddagsunderholdning. 291 afsnit... tænk hvis der var så mange afsnit af Matador. Nøj!!!! :-)

Jeg var på Fanø igår mens Rune var på arbejde. Her ferierede Charlotte og hendes to børn, Simon på 5½ og Emma på 3 år. Vi havde næsten en hel dag sammen og det var så dejligt at se hende igen. Det er et år siden vi sidst sås, og det er altså for lang tid ikke at se hinanden i. Vi var ved stranden og grave kanaler, vi spillede Uno og Ludo og snakkede. Jeg kan ikke huske hvornår det præcis var at vi mødte hinanden. Enten var det på træningsbanen i Breinholdtgård Golfklub eller også var det til hiphoptimer inde i Esbjerg. Det betyder heller ikke noget hvor det var, vi har holdt sammen siden. Det er et helt specielt venskab vi har. Når vi ses føles det ikke som om vi har været væk fra hinanden længe. Og så alligevel. Hun bor desværre i København med sin familie, men det burde jo ikke være en forhindring. Jeg kan jo bare rejse derover. Eller ringe noget mere. Det må jeg hellere. Vi har vist stadig brug for hinanden.

Bilkalort!

Sidder her i provinshullet Esbjerg og har givet op overfor en simpel opgave... At bore huller i væggene i min brors lejlighed. Vi har bandet, vi har støvsuget, vi har svedt, vi har spist og nu gider vi ikke bruge mere tid på at få fars lorte-Bilka-bor til at makke ret. Billigt skrammel! Så nu må den vist stå på is og fodboldkamp. Vi har ellers været effektive. Malet, købt lamper og knagerækker og ommøbleret. Men bore, det kan vi ikke få lov til. Øv.

Skanderborg Festival i gråvejr...

...føles ikke helt som rigtig Skanderborg Festival. Alligevel kan det ærge min festival-glade sjæl at vi ikke fik købt billetter før der var totalt udsolgt. Jeg tog ned til festivalområdet og så til Lærke og Anders og deres venner i torsdags, og fik også hilst på Rune og ønsket ham en god festival. Hyggeligt selskab, men vejret var ikke som det plejer at være til Skanderborg. Det er synd for dem som er der for første gang, for de får nok ikke oplevet den der afslappede og frie bøgeskovsstemning. Hvis man hele tiden går og kigger ned i jorden fordi det ellers ville regne ind i ansigtet på én, så går meget af festivalen tabt. Hov, hilste også på Bettina og mødte dermed alle dem jeg gerne ville sige hej til. Heldigt nok. Jeg håber vi er med igen til næste år.

Uden festivalbillet har vi gået herhjemme og hyttet os for augustregn og blæst. Det er helt forkert vejr vi har haft de sidste fjorten dage. Der må snart komme noget sensommer. Jeg var på arbejde i nat, og vi havde 1000 færre gæster end vi plejer på en gennemsnitslørdag. Det kan mærkes at der er festival i Østjylland. Vi fik tilsyneladende besøg af Anastacias band og noget crew, men Anastacia selv krøb nok under dynen på Hotel Royal i stedet for at gå i byen i Århus. Jeg fik fri allerede kl. 02.45, den korteste vagt jeg nogensinde har haft på Train. I morgen tager jeg nogle dage til Tarp og hjælper Rune med hans nye lejlighed. Nu har han flyttet for mig så mange gange at det er helt pinligt... Guitar.

Tina Dickow in the red

Ny plade i konstant rotation i det lille hjem på Sdr. Ringgade. Tina Dickows tredje plade "In The Red" har taget mig med storm. Og tilsyneladende er der flere derude der har fået øjnene op for denne talentfulde sangskriver og sangerinde. Direkte ind på en førsteplads på salgslisten. Glimrende! Jeg sagde det første gang jeg hørte hende og jeg siger det gerne igen: Hun er et big shot og kommer rigtig langt med det hun laver. Vi kan forvente os rigtig meget af pigen fra Åbyhøj. Grib muligheden for at høre hende her i Danmark inden de får ordentlig øje på hende i det store udland. Se her hvor hun spiller: http://www.tinadickow.dk/tourdatoer/kommende/ You don't want to mis this! Hun kan noget med ord og melodier.

Jeg glemte helt Gustav

Randi og Jakob fik jo da en søn i tirsdags. Hvordan kunne jeg glemme det? Har ikke set vidunderet endnu, men han var en stor krabat ved føslen. 4100 gram og 56 cm. Det varer ikke længe før han selv kan gå i køleskabet efter mælk til mors kaffe.... Og så har jeg glemt at bekendtgøre, at man nu kan skrive kommentarer til min blog uden at skulle være medlem af blogger.com. Spil ind med dine tanker, jeg glæder mig til at høre fra dig.

Jeg lever stadig

..på trods af ti dages græsenke-tilstand. Jeg står ikke model til det her en anden gang. Ti dage uden Martin, uden arbejde, uden faste gøremål. Jeg var ved at blive vanvittig i øjeblikke. Kun en druktur, 5 blockbuster DVD'er (tøsefilm af værste skuffe, hold op, jeg havde ondt af mig selv...) og min mors trofaste opkald for at høre om jeg klarede mig, har holdt mig oven vande. Og i morgen henter jeg Martin i Billund Lufthavn. JEG GLÆDER MIG HELT UBESKRIVELIGT!!!! Lasse var her idag, til kaffe og EfB-Bif. Rart med lidt adsprædelse inden den sidste ensomme nat. Gad vide om jeg overhovedet kan sove...

Sidste år ved denne tid gik vi sammen her.

Ja, den hurtige vil vide at det er den første linie i en gammel Sanne Salomonsen sang der hedder "Uden Dig" og er fra "Sanne"-albummet (det rød-orange...) Sidste år var Martin og jeg i København sidst i juli og her fotograferede vi os selv ved Rosenborg. Nu er han i Taipei med Vocal Line på koncertturné, og jeg kan vist godt - uden at overraske nogen - indrømme, at jeg savner ham helt forfærdeligt. Meget mere end jeg troede jeg ville. Og der går en hel uge inden han kommer hjem til mig igen. Jeg skal slet ikke begynde at tænke på hvordan jeg skal få tiden til at gå, for så begynder jeg så småt at gå i panik. Strandbabe er det vist ikke så sjovt at være i det danske sommervejr for tiden. Og penge har jeg ingen af, så savne-shopping er også udelukket. Mine forældre kommer dog på tirsdag for at adsprede mig lidt. Men de er jo ikke Martin...

Imorgen har jeg dog én meget vigtig mission: Tina Dickows nye plade "In The Red" udkommer, og hun holder autograf session i Stereo Studio i morgen eftermiddag. Det må jeg simpelthen ikke gå glip af!!! Ny plade med autograf på udgivelsesdagen, det bliver ikke bedre. Så er der noget at stå op til :-)

Fenja og Niels fik en datter

Selma blev født igår, onsdag d. 20/7 2005, 3730 gram og 53 centimeter lang. En stor, dejlig og velskabt pige med masser af mørkt hår på hovedet og et godt lille sovehjerte. Jakob og jeg har lige været ude på patienthotellet og se til dem og de har det godt, både mor og far og baby. Hun er helt vidunderlig! Nem og selskabelig og så ligner hun vist mest sin far. Hun småsov i mine arme og vidste slet ikke at hun ved sin blotte tilstedeværelse satte dybe spor i sin "moster". Hver en bevægelse blev set og gemt i hukommelsen om hende, hver en lyd. Man bliver vist ikke på noget tidspunkt træt af at se på spædbørn. De er et mirakel, tænk at det kan lade sig gøre at lave noget så perfekt som en barn. Jeg er så glad på Fenjas og Niels' vegne.

Selma er født præcis 19 år efter at min mormor døde. Den dato der i 19 år har stået for noget meget trist i mine minder skal nu være Selmas fødselsdag - en festdag! Min mormor var et dejligt menneske, både efter hvad jeg selv husker og hvad jeg har fået fortalt. Hun var klog på livet, og hun så min begejstring for musik. Jeg tror nok at hun ønskede at jeg skulle have hendes båndoptager efter hendes død. Den holdt ud til længe efter. Vi fik altid lov til at få både pålægchokolade og cacao til eftermiddagskaffe ude hos "momor", og i haven havde hun det bedste klatretræ i verden - i hvert fald i vores verden. Jeg var 7 år gammel da hun døde, og min kusine Nina og jeg havde ens hårbånd på til begravelsen. Jeg husker min mors tårer og køreturene ud til Varde Sygehus hvor vi besøgte momor de sidste uger af hendes liv. Jeg husker hvad vi hørte af musik i bilen og jeg husker at jeg ikke ville med ind og se hende efter hun var død. Det er både godt og skidt at jeg ikke var ældre da vi mistede hende. Jeg kan ikke huske at jeg følte sorg eller smerte, men jeg er på den anden side ked af at jeg ikke nåede at lære hende bedre at kende. Nu får jeg i stedet lov til at lære Selma at kende. Verden er cirkulær, vi mister og får, mister og får. Gammelt liv ebber ud og nyt liv får plads i verden. Jeg håber jeg selv en dag kan få lov at bidrage til cirkulariteten.

Koncert-update

Søndag i sofaen. Jeg spiller edderkop på Martins bærbare mens han ser skiftevis Tour de France og British Open. Om godt halvanden time går Sanne Salomonsen på scenen ude på Vestereng til Grøn Koncert, og jeg er selvfølgelig på plads på en af de første rækker til den tid. :-) Men Bongodrengene kunne vi godt lige undvære idag. Ellers har de sidste 8-9 dage budt på musik i verdensklasse. Først Elton John lørdag d. 9. juli, en Elton i storform på en meget lun sommeraften. Siden min far købte "The Very Best of Elton John" som mandelgave en jul for mere end 15 år siden (og i øvrigt selv vandt den...) har jeg været hooked på klaverbokseren. Ham og Sanne har nok været det mest spillede på mit stereoanlæg. No doubt! Det var en dejlig koncert med et velspillende band og en lidt hot percussionist. Nam nam. Han spillede det han skulle spille og jeg fik selvfølgelig yndlingsnummeret "Saturday Night" på en sunny saturday night. Det er altid en fornøjelse at høre Elton John live, og nu har jeg haft fornøjelsen tre gange.

Mandag tog vi til Kbh. og i Tivoli for at høre Mariah Carey. Jeg var spændt på hvad hun kunne levere. Og jeg blev heldigvis ikke skuffet. Kvinden som spænder over 5 oktaver gav den som super hot diva, og kunne tage de der sindsyge overtoner så rent som på nogen plade!!!!!! Hun sang i det hele taget overraskende rent hele vejen igennem. Det var en fantastisk oplevelse, og hårene på armene var længe om at lægge sig igen derefter. Jeg kan ikke udtrykke min hele begejstring for oplevelsen, så jeg kapitulerer her i forsøget.

I går var jeg så i byen med drengene. Peter og Jakob fra højskolen og jeg var på Train og høre Mike Andersen Band. Det var en swing-blues oplevelse af de absolut bedre. Jakob lænede sig ind til mig på et tidspunkt og trak mig ud af min boble i det han sagde: "Man glemmer jo helt verden udenfor når man lytter til det her". Og jeg kunne kun give ham ret. Det er ikke sidste gang jeg har hørt Mike Andersen Band.

Og så venter vi stadig på at Fenjas baby vil ud og se verden. Status er 12 dage over tid, så jeg kan gå hen og blive pseudomoster hvert øjeblik det skal være. Fenja, vi tænker på dig og glæder os til at byde baby velkommen til.

Nu er det vist tid til at smutte ud til Grøn Koncert. Sanne på landevejen er altid værd at se, og gerne mere end én gang. Måske ses vi derude....?

ARGH!!

Uha, jeg har meget jeg gerne vil ud med idag.

Fjernsynet kørte i baggrunden hele formiddagen igår. Bush og frue var i Danmark. Det er fuldstændig vildt så mange mennesker der skal i sving for at passe på Amerikas præsident. Journalisterne fik besked på at gå roligt omkring i de områder de overhovedet havde lov til at gå i. Hvis de gjorde pludselige bevægelser ville der blive skudt efter dem... Anne Mette Rasmussens arbejdsplads fik besøg af Laura Bush, og her blev alle børnenes tasker gennesøgt inden besøget. Selv ungernes madpakker... Det virker totalt hysterisk. Men det er åbentbart nødvendigt. Vi tænker måske ikke over det til hverdag, men flere af vores egne folkevalgte politikere har livvagter med sig. Statsministeren har helt sikkert, Bendt Bendtsen og Per Stig Møller sikkert også. Og Pia Kjærsgård skal sikkert bare pippe en lille smule før hun bliver bevilget en livvagt. Hvorfor kan politikerne ikke gå i fred? De mennesker, som ved et demokratisk valg er blevet udvalgt til at varetage styrringen af landet bør kunne udføre deres opgave uden at skulle frygte for deres sikkerhed. Jeg bliver vred! Jeg synes det er primitivt når unge mennesker deltager i en demonstration der kalder sig "Død over Bush". Det siger sgu mere om de unges intelligenskvotient end om den amerikanske præsident. Hvorfor er det, at nogle mennesker foretrækker at tale med næverne frem for med ord? Hvad er det for nogle mennesker der opdrager deres børn til at blive sådan nogle voksne? Jeg bliver altså bare så vred!

Igår var også dagen hvor det blev besluttet at London skal være vært ved OL i 2012. Martin og jeg besluttede allerede for et år siden at vi ville til OL i 2012 hvis det kom til London, så glæden i det lille hjem var stor. Idag sprænges der bomber i den brittiske hovedstad. "Vi ønsker verden et godt G8-topmøde" BUM!!!!!!!! Et topmøde, hvor emnerne var bekæmpelse af fattigdom, gældssanering, handelsmuligheder for Afrika og miljø. Dejligt bløde politiske emner. Og så springer bomberne. Efter et par timers gisnen om hvorvidt der var tale om terror eller ej kom det frem at der var fundet spor af sprængstof på et af åstederne. Terrorister har altså igen formået at sætte dagsorden. Som en journalist på tv sagde: "Terrorisme lever af opmærksomhed, og det var ikke på dagsordenen til G8 i Skotland." Nu er det i alle medier. Den lille sorte plet der hedder terror vokser sig større og grusommere jo mere den bliver omtalt. Jeg bliver vred! Jeg bliver så edderspændt rasende vred!

Matador, job, Jeppe og Salling

Idag fik jeg hentet Matador hjem igen. DVD'erne har været på frivilligt ophold ude hos Martins forældre mens jeg læste til eksamen. Hvis de stod herhjemme ville jeg ikke få læst... Det ville være meget sjovere at nuppe et afsnit eller tre af livet i Korsbæk. Og det får man ikke 8, 9 og 10 af. Men nu har jeg ferie, så nu er Matador i hus igen. Det er altså tv-historie i topklasse. Jeg elsker det!!

Mht. mit sommerferiejob, så går det ikke helt som forventet... Der kommer ikke så mange mennesker på Sandet at der er råd til at have to på vagt ad gangen, så det er kun dem der er oplært der har fået vagter i denne uge. Og jeg har kun haft een vagt indtil nu, nemlig i lørdags, så jeg står omtrent nederst på listen til vagter. Men så har jeg jo fri i stedet for. Og det er heller ikke værst.

Min fætter Poul og hans kæreste Malene blev forældre til en lille dreng i lørdags. Min mor ringede til mig lørdag morgen før kl. 9.00 for at fortælle den glade nyhed. Jeg glæder mig til at se dem igen og til at se ham den lille ny.

Og så stod jeg op kl. 06.35 idag for at tage til UDSALG i Salling. Med kurs mod lingeriafdelingen og med et gavekort på 500 kr der brændte i lommen. Jeg har nemlig lavet en aftale med mig selv: Aldrig mere billige H&M bh'er som er for små og sidder forkert! Mine bryster har fortjent at blive holdt på plads af bøjler og blonder der passer perfekt. Jeg behøver vist ikke sige at jeg måtte have lidt kontanter op ad lommen også...

Nu har jeg sommerferie!

Jeg fik 8 til min sidste eksamen i almen didaktik. Så årets talhøst endte altså med 8'eren fra idag, et 9-tal i pædagogik og 10 i psykologi. Det giver et meget godt billede af hvor mine interessefelter ligger... Nu er jeg færdig med 3. år, det er ret uvirkeligt. Nu skal jeg til at tænke på bachelor, jobsøgning, a-kasse, alt mulig mærkeligt som jeg ikke lige kan overskue nu. Og måske noget efteruddannelse... Åh, kan jeg ikke bare holde lidt fri fra alle mine tanker og slappe af. Der er ikke noget der haster nu. Slow down, der er ikke noget du skal nå, Ida.
Go ferie!

Two down, one to go...

Har sidste eksamen på tirsdag. Har ikke læst nok og idag er det søndag... Er ved at blive syg, sommeren kan ikke finde ud af om den vil være her eller ej og jeg har forøvrigt lige fyldt op på lokumspapirshylden... Someone stop me! Jeg er så træt at det bare ender i noget sludder. Og jeg har fået blanke tæer. Jeg logger af og logger ikke på igen før tirsdag efter kl. 15.00 Før vil der ikke komme noget nævneværdigt ud af hovedet på mig. Roger over tandtråd.

Eksamensbuhu

Det er svært at læse til eksamen når man er alene om det. Har luntet om den varme grød i flere dage, fået læst lidt og tænkt endnu mere og ellers lavet overspringshandlinger som en gal. Men idag fik jeg Martin til at sidde og lytte mens jeg prøvede at sætte ord på mine tanker og forklare de plancher jeg trods alt har fået lavet. Det satte gang i motivationen! Han stillede spørgsmål (ikke særligt faglige, men gode forklaringsspørgsmål...) som gav mig mulighed for at få sagt en masse gode ting. Nu har jeg bestemt mig for at fremlægge for mig selv de næste par dage og indspille min fremlæggelse på minidisc så jeg kan lytte det igennem og få skrevet en form for manuskript og også få en fornemmelse af hvor lang tid det tager at sige det jeg vil sige. God eksamenstaktik. Jeg ville nu alligevel gerne snart være færdig. Der er 10 dage endnu til jeg kan læne mig tilbage og sige at jeg har sommerferie. Derefter går det løs i mit sommerjob på "Sandet", en sommerforanstaltning som Train og Kupé står for nede ved Europaplads. Så jeg håber på sol og sommer og varme fra d. 21. juni og frem til engang i oktober.....

Ingen tak, hellere en ti'er :-)

Jeg fik 10 til psykologieksamen den anden dag. Morten og jeg styrede det totalt og var helt vilde med det gode resultat bagefter. Jeg følte at der ikke var nogen spørgsmål jeg ikke kunne svare på, så de kunne bare komme an, ku de! Jeg har heller aldrig nogensinde læst så meget til en eksamen før som til denne her. Nu mangler jeg bare to, pædagogik og didaktik. Dem skal jeg klare alene.

Boller i karry

Igår havde de bryllupsdag, Frederik og Mary. Og mit sentimentale og romantiske hjerte kunne næsten ikke holde til alle genudsendelserne af vielsen, balkonscenen og middagen. Det var nærmest selvpineri, for jeg sad med tårer ned ad kinderne hele tiden og var så rørt, så rørt. Jeg vil også giftes med en prins i en blomstersmykket kirke, i en designerbrudekjole og køres i karet mens tusindvis af folk vinker til mig med flag... nå, okay, så bare nogle stykker da. Hun var så smuk og det var så rigtigt. Suk....

Idag tog vi ned i mindeparken og spiste medbragte sandwich. Det var skønt vejr og der var masser af glade mennesker i parken. Ah, jeg elsker sommer! Duften af grønt og alle de mange grønne nuancer er så livgivende, det er en fornøjelse at sidde midt i det hele og ikke have travlt. En dejlig måde at fejre pinsedag på.

Happy birthday to me!

Så blev jeg 26 år. Hvor holder jeg mig godt! :-) Jeg var ikke uden for en dør på selve dagen, jeg sad foran computeren og arbejdede på at få mine eksamensopgaver færdige til dagen efter, og det lykkedes kl. 21.20 torsdag aften. Sikke en lettelse! Men også en tom fornemmelse bagefter.

Jeg fik en iPod mini af min skønne kæreste (og hans forældre), et serveringsfad og lækkert dullegrej af mine egne forældre og mere dullegrej af min tvillingebror. Og Martins far kom med blomster. Men ikke et eneste brev med posten, tilgengæld væltede det ind med sms'er hele dagen. Dejligt.

I går blev min yngste fætter i min mors familie konfirmeret, nu er fætter/kusine logen komplet. Det var en fin dag, men der er langt hjem til Århus søndag aften kl. 19.00, når man ikke synes man har haft weekend og ved at man skal møde kl. 8.50 dagen efter. Men det er jo altid en fornøjelse at være sammen med familien.

Ellers er tempoet sat lidt ned, eksamensforberedelser er så småt gået igang, og jeg tror jeg har godt af at slappe lidt af. Har genopdaget Sneakers skønne musik fra starten af 80'erne og er helt høj på Sannes ungpige-sopran-rockvoice! Det er lækkert! Så min nye iPod indeholder ihvertfald Sneakers 4 plader de næste mange uger.

Skrivestresssss

Det er tirsdag, på fredag skal jeg aflevere mine eksamensopgaver. Jeg er færdig med to af dem, men den tredje og største sidder jeg stadig med. Ind imellem går det godt, ind imellem synes jeg at jeg gentager mig selv og jævnligt synes jeg at jeg er på vej ud af et sidespor... Flot, Ida.
Men nu er jeg igang med en overspringshandling, nemlig at skrive en lille blog... :-)

Vi var i København i weekenden. Vi havde billetter til Sanne Salomonsens "Show" på Bellevue Teatret. Med skønt (men lidt koldt) solskinsvejr var vi også en tur på Bakken, hvor vi så en masse forskellige rockere. Både Banditos, Hells Angels, No Name og en masse prospects. Vi blev enige om at de nok havde holdt møde og så lige tog en promenadetur rund på Bakken for at vise at de godt kan sammen...
Sannes show var en god oplevelse. Hun spillede mest gamle Sneakers sange og sange fra den nye plade "The Album" (super original titel...) Der var dansere og artister, og når man er fan, så er det slet ikke nødvendigt med en masse fegumdik til musikken. Sanne er nok. Imellem numrene fortalte hun anekdoter fra sit rockmama-liv, og det var til gengæld fan-guf. Jeg elsker at vide mere om mine idoler. Hun spillede også mit yndlingsnummer fra "In a New York-minute" pladen, nemlig In love we grow. Der måtte jeg lige knibe en tåre. Hun spiller den aldrig live, men vi fik den på Belevue. Det var dejligt.

Opgaver, arbejde og Alanis!

Two down, one to go! Er færdig med to af de tre eksamensopgaver der skal afleveres d. 29. april, om 10 dage. Inden for de næste 10 dage skal jeg have besøg af mine forældre, en tur til Kbh. til koncert, til Odense til en konfirmation, jeg skal have fødselsdag og så skal jeg også lige skrive den her didaktikopgave... 10-20 sider som jeg ikke ved hvordan jeg skal få begyndt på. Jeg lider af et "jeg har det bare lige inde i hovedet"-syndrom. Jeg tror at mine undervisningsplaner kan ses af andre selv om de befinder sig inde i min hjerne. Flot, Ida. Der er bare nogen ting jeg ikke har været for heldig med.

Jeg har søgt arbejde på Train, været til samtale og får besked på torsdag om jeg kan bruges. Gardarobechick på Train, det er da lige mig, hva. "Ska jag ta dærs jagg'? Va mæ dærs task?" Spørgsmålet er så om jeg kan finde ud af at arbejde om natten... Min krop bliver træt når det er mørkt, og jeg ved sgu ikke om jeg kan tvinge den til at sove om dagen og være vågen om natten. Hvis jeg får det job må det prøves. Det er vel en ærlig sag at være A-menneske.

Jeg glemte at skrive sidst, at vi var til Alanis Morissette koncert d. 9. april i Horsens. Alanis var mit ungdomsoprør, hun var sådan en vred ung dame som jeg aldrig turde være. Hun sang om alle de ting jeg kun turde tænke lige så stille. Og så sang hun med sådan en smerte at det også gjorde helt ondt på mig. Hun synger stadig forrygende, kraftfuld og med nerve så mine små hår på armene rejser sig. Det var en dejlig oplevelse. Hun har elsket og hun har haft ondt i hjertet. What are you, my blood? You touch me like you are my blood.

Fenja og Jakob

Jeg havde besøg af min to dejlige højskolevenner igår, Fenja og Jakob. Fenja og jeg boede på samme værelse i Toftlund i 23 uger, og hun er sådan en dejlig pige. Hun er gravid med sit første barn og har termin d. 5. juli. Hun er lidt den lillesøster jeg aldrig har haft, så jeg glæder mig til at blive en slags pseudo-moster. Og Jakob, ham kan jeg faktisk ikke huske hvordan jeg kom i snak med på højskolen. Det er heller ikke vigtigt, vi har hinanden nu her i Århus og havde en dejlig aften sammen igår. Hvorfor skriver jeg det her i min blog? Jo, fordi jeg havde glædet mig til at se dem, og fordi det var første gang de besøgte mig her hvor Martin og jeg bor nu. Og fordi jeg holder så meget af dem begge to.